Åbningstale ved medarbejdermødet Prosa-ansatte på CSC – Valbyhallen fredag den 24. juni 2011

Kære venner

Fra Blokaden ved CSC, Retortvej
Fra Blokaden ved CSC, Retortvej

I 1945 tændtes lysene igen
I øjne, i vinduer og langs Øresunds kyst

Men hvad skete der bagefter?
Hvem var det, vi var?
Vi var ikke så fjernt fra, hvem vi er – her – i dag.

Vi var de bitre, de desillusionerede og alle dem, der syntes, at andre
skulle have gjort mere, end de havde gjort
Vi var alle dem, der bare ville glemme det hele og fortsætte, som om
intet var hændt
Vi var ildsjælene, der brændte deres lys i begge ender, og som
brændte ud uden at forstå, hvor det hele blev af
Vi var dem, der troede, at alt ville blive forandret
Og vi var dem, der ikke kunne finde sig til rette, da alt faldt tilbage
til den vante gænge, men som bare måtte væk
Vi var de skuffede, og vi var de lettede
Vi var de stemmeløse på møderne, der undrede os over alle
brandtalerne, som ikke rigtigt talte til os
Vi var de triste, og vi var de vrede
Vi var der alle sammen dengang i en drønende malstrøm

Vi er her også i dag
Og – som det er blevet sagt – vi er også CSC!

I 1945 tændtes lysene igen
I øjne, i vinduer og langs Øresunds kyst

Vi havde vundet i 1945. Har vi tabt i 2011?

Ja, vi har tabt; men vi har tabt efter en lang og hård kamp
En kamp vi ikke har ønsket
En kamp ført på ulige betingelser
En kamp, hvis voldsomhed ingen af os kunne forudse
En kamp, vi ikke bare har ført for os selv, men også for mange andre,
der nu står for tur
En kamp, der ikke engang er slut endnu, men blot på vej ind i en ny
fase

En ny fase, der også vil være uønsket, ulige og voldsom
En ny fase, hvor vi fortsat har brug for hinanden
Alle sammen!

Vi gik ud sammen. Ikke på én gang, men sammen
Vi går tilbage igen sammen. Ikke alle, for vi har mistet nogen
undervejs
Men sammen går vi tilbage

Vi har fortsat brug for hinanden
Alle sammen!

I 1945 var der nogen, der fik travlt
Der var nogen, der ville fordømme, og nogen, der blev fordømt
Der var nogen, der bebrejdede, og nogen, der blev bebrejdet
Der var nogen, der var villige til at tilgive
Dem var nogen, der blev tilgivet, nogen, der ikke ville tilgives, og
nogen, der aldrig blev tilgivet
Der var mange, der ikke kunne finde sammen igen til hinanden

Men det var også dengang, at store og storsindede sjæle satte ord på
det samarbejdende folkestyre – og på samtale og på at lytte til
hinanden som forudsætning for et bedre demokrati, end vi nogen sinde
havde kendt før

Det var dengang, at den danske model, vi har kæmpet for i dag, fik sin
klareste udformning

Der kan fødes så meget godt ud af en afsluttet kamp, hvis man vil
Men vi er ikke blinde for, at efter rusen kommer reaktionen
Der vil være mange af os, der reagerer anderledes i den kommende tid,
end vi selv og andre forventer lige nu
Vi får brug for at tilgive og blive tilgivet
At lytte og blive lyttet til
Ikke at bebrejde, men at forstå og have indlevelse i hinandens
følelser og handlinger
Vi har brug for hinanden til at bære tømmermændene, og vi har brug
for hinanden til at tage de stød, der kommer i den næste fase
Vi har brug for hinanden for ikke bare at gå ind igen sammen, men også
for at forblive sammen

Vi er triste og vrede, skuffede og desillusionerede
Vi er fulde af modstridende følelser
Men vi skal finde sammen igen

Vi har tabt, men vi er ikke knust

Hør engang:

Min forfader Jens ledte befrielsen af Bornholm fra svenskerne i 1658
Min grandonkel Peder Ferdinand satte livet til ved overgangen til Als i
1864
Min onkel Finn gik på vingerne og kæmpede mod de tyske fly ved Oslo i
1940

Når det bliver min tid, tør jeg godt møde dem og stå ved, hvad jeg
har udrettet:
Jeg var med ved Retortvej i 2011!

Vi tabte; men vi blev ikke knust
Vi gik ud sammen, og vi gik tilbage sammen

I 1945 tændtes lysene igen
I øjne, i vinduer og langs Øresunds kyst

I 2011 gik vi tilbage til tastaturerne, og vi tændte
skrivebordslamperne igen
Lad os bevare lysene i øjnene og i vinduerne på Retortvej, Engvej og
Århus

Tak fordi jeg måtte stå arm i arm med jer
På Retortvej, Engvej og Århus
I 2011

Michael Erichsen

Netavisen 26. juni 2011