‘Revolutionen er igen sat på dagsordenen’

Revolutioner, krige, masseprotester – der er økonomisk krise og stor uro verden over: Arbejderpartiet Kommunisternes talsmand Troels Riis Larsen gør i dette interview status op til 1. maj 2011

Kommunistisk Politik 9, 2011
1. maj-avisen

– Hvad der sker i de arabiske lande med folkerevolutionerne i Tunesien og Ægypten og den revolutionære storm, der fejer over hele regionen er historisk og vil have globale virkninger, siger Troels Riis Larsen.

– Revolutionen er igen sat på dagsordenen. Arbejderklassen, ungdommen og folkene er igen kommet  på banen med krav om radikale forandringer, om et andet samfund. Det er ikke socialistiske revolutioner, der udfolder sig i de arabiske lande, men demokratiske og antiimperialistiske folkerevolutioner, som kan være skridt på vejen til nye samfund.

– Det skal også understreges, at de arabiske folk ikke har rejst sig for at indføre islamiske regimer, men for sekulære, progressive, moderne samfund for at sætte militær- og kongediktaturerne på porten. Revolutionerne i de to lande har vist, hvilken enorm kraft det revolutionære folk rummer, der i løbet af nogle uger har været i stand til at knuse veletablerede diktaturer med gigantiske sikkerheds- og undertrykkelsesapparater.

– Det var tuneserne og den tunesiske ungdom, der gik forrest i den arabiske revolte. APKs søsterparti Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien (PCOT) har spillet og spiller en fremtrædende rolle i at give retning til kampen, for revolutionen er endnu ikke ført til sejr.. PCOT er som APK medlem af den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO). Hvad betyder det for revolutionernes udvikling?

Reaktionen og de imperialistiske kræfter er stærke. Det er første gang i årtier, at folkene har rejst sig til stormløb mod deres positioner, og de vil gøre alt for at lægge revolutionens og kommunismens spøgelse i graven igen. Derfor har USA, EU og NATO startet krigen mod Libyen. Derfor tillades den massive undertrykkelse af protesterne i lande som Bahrain og Saudiarabien.  Og derfor forsøger imperialismen at kapre revolutionerne i Tunesien og Ægypten.

– Det er ikke folket, men andre pro-vestlige kliker med tætte forbindelse til amerikansk militær, der lige nu har magten. At der eksisterer et revolutionært marxistisk-leninistisk parti i et land i revolution er den første betingelse for, at dem kan overvinde de enorme vanskeligheder. At der findes en international organisering af disse partier er en uhyre vigtig faktor for den revolutionære udvikling i dag.

– Vi har set masseprotester begynde at udfolde sig mange andre steder end i de arabiske lande. Der har været store arbejderprotester i mange EU-landene mod krisepolitikken for at skære ned i den offentlige sektor, hæve pensionsalderen, øge arbejdstiden, beskære tilkæmpede rettigheder osv. Også i USA går arbejderne i stort tal på barrikaderne mod union busting . Hvorfor har protesterne ikke været så massive i Danmark?

– Ja, det er ikke fordi vi almindelige danskere har undgået de brutale velfærdsslagtninger. Men snarere fordi der i den grad fokuseres på det kommende folketingsvalg og et regeringsskifte. LO og den danske fagbevægelse har forholdt sig passiv over for den nyliberale udvikling af EU og reelt støttet den. Vi ser rigtig gerne, at VKO sparkes ud, men vi tror ikke på, at en S/SF-.regering vil betyde et reelt brud med den nyliberale krigspolitik. Virkelig forandring starter ikke folketinget …

Troels konkluderer:
–  Den radikalt nye politik ligger i udviklingen af arbejderklassens og ungdommens kamp. At modstanden styrkes og bliver mere organiseret. APK har opstillet et 12-punkts-program med krav, der skal rejses nu og til den næste regering, uanset hvem det bliver. Vi opfordrer til at gå med og styrke denne kamp.

Se
12 krav til en ny regering

Se også

Website for CIPOML (IKMLPO)

Netavisen 28. april 2011