Nedsmeltninger

Leder
Kommunistisk Politik 6, 2011

Først kom jordskælvet og lagde byer og landsbyer øde, mens deres indbyggere blev begravet i ruinerne. Så fulgte tsunamien, udløst af skælvets enorme kræfter, og bar skibe, tog, huse, biler og indhold væk. Og så bredte den snigende og usynlige dræber sig, de radioaktive udslip fra et af verdens største atomkomplekser i det nordlige Japan.

Navnet Fukushima vil snart være lige så kendt som Tjernobyl og stedet lige så spøgelsesagtigt.

Katastrofens fulde omfang er endnu ukendt, for ikke bare de japanske myndigheder, men også atomkraftlobbyen og deres medier over hele kloden nedtoner den. Indtil videre er det historiens næstværste  atomkraftulykke, kun overgået af den russiske. Men Fukushima smelter stadig.

Hvor jordskælv og tsunamier kalder på medfølelsen, blander der sig en anden følelse rundt om i verden over atomkatastrofen: Det er vreden! Vreden over, at det utænkelige er sket igen. Vreden over løgnene fra myndigheder og atomkrafttilhængerne. Vreden over at nedtoningen af farerne. Vreden over at de privatejede Akraftværker er bygget oven på uregerlige naturkræfter og at kapitalisterne for profit har udløst en katastrofe over denne og kommende generationer.

Atomkejserne står dér i deres bare røv og uden noget andet på. I vores naboland Tyskland havde kansler Merkel givet tilladelse til at forlænge udslidte A-kraftværker i endnu en årrække. Nu lægges det på køl, mens snakken går om at lave nye sikkerhedstests og forstærke kravene. Det samme høres i naboland Sverige.

Men millioner af mennesker verden over har allerede draget deres konklusion af Tremileøen, Tjenobyl og Fukushima: Atomkraften er ikke sikker; den kan aldrig blive det; og det er ikke muligt at forhindre katastrofer. Det er der mange andre grunde til end kombinationen af uheldsvangre naturkræfter og grådig kapitalisme i Japan, hvor den plagede befolkning gennemlever et nyt atommareridt. Det har været der før: Japanerne var som bekendt de første  ofre for paddehatteskyen.

Atomkraftværkerne skal afvikles, lukkes og slukkes helt.  For hvert eneste a-kraftværk udgør i værste fald en global trussel. De kapitalistiske regeringer satser stort på atomkraft i disse år, hvor Tjernobyl næsten var blevet glemt. Kernekraften udbygges,  i USA, i EU, i Indien, i Kina, overalt. Det må stoppes.

Kernekraft er ikke et godt alternativ til de fossile brændstoffer. Atompolitikken må alle steder, også i vores nabolande og EU, erstattes af en alsidig politik for udviklingen af vedvarende og bæredygtig energi. Og lukningen af A-kraft-værkerne skal startes med det samme. En millionstor bevægelse står klar til at slås for det.

Se

Atomkatastrofe: Reaktorer i Fukushima ude af kontrol

Fotos: Den tyske menneskekæde mod atomkraft 12. marts 2011

Vestens politik for at holde de arabiske lande og folk i Nordafrika og Mellemøsten i evigt og ydmygt slaveri er også under hastig nedsmeltning.

Folkerevolutionerne i Tunesien og Ægypten satte diktatoren på porten og er gået i gang med at ændre hele det diktatoriske system. Opstandene har spredt sig til flere militærdiktaturer, flere konge- og sheikdømmer, langt de fleste pro-vestlige skødehunde for USA.

I Libyen så de deres snit til at bruge opstanden til at komme af med den gamle fjende oberst Gadaffi og fik anbragt deres folk i spidsen for den libyske revolte. Det kom til at betyde borgerkrig, som Vesten og NATO planlægger at udvide med et folkeretsstridigt militært angreb, nu hvor Gadaffis styrker er gået i offensiven og har erobret oprørernes stillinger, én for én. Hvad udfaldet bliver, står tilbage at se.

USA og Vesten gav også grønt lys til, at saudiarabiske soldater invaderede det lille naboland Bahrain, hvor et forhadt monarki er truet af folkerevolutionens enorme kræfter. Oppositionen i Bahrain betragter det som en besættelse. Men de ’vestlige demokratier’ tier og vil lade de reaktionære oliekonger og –kejsere drukne opstanden i blod. Det ser ud som om epicentret for de arabiske folkerevolutioner har flyttet sig over på den arabiske halvø.

Se

Saudiarabien har invaderet Bahrain

Lars Løkkes regering har længe været i gang med nedsmeltningen. Nu forlader også hans rådgivere og spindoktorer ham. Så statsminister Løkke drog til USA for at sole sig og sit image i ros fra verdens mægtigste mand, som heller ikke udeblev.

Danmark kæmper flot uden for sin vægtklasse og er en model for de allierede (krigsforbrydere) i Afghanistan, erklærede krigspræsident Obama, mens Lars Løkke talte for No fly-zone og mere krig. Bag sig har Løkke ikke bare en nedsmeltet regering, men også en ufattelig dum ’opposition’, som vil have stor krig straks og med det samme.

Hele det danske politiske system ser ud til at være i gang med en kernenedsmeltning. Det er langtidsskadeligt.

Konsekvenserne får danskerne lov til at mærke og betale.

Netavisen 16. marts 2011