Hilsen fra Danmark til Den internationale Kvindekonference Caracas, Venezuela, 4.- 8. marts 2011


Kære kammerater, kære deltagere på Den internationale Kvindekonference –

Desværre er jeg ikke i stand til at deltage på den historisk vigtige konference i Caracas, men jeg sender her en hilsen fra København, Danmark, hvor den verdenshistoriske beslutning om indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag blev truffet.

Det skete på den 2. internationale socialistiske kvindekongres den 26.-27. august 2010. Repræsentanter fra 17 lande deltog i konferencen, og det følgende år blev kvindekampdagen for første gang afholdt med demonstrationer og manifestationer med deltagelse af mere end en million kvinder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Danmark.

Vi kan altså i år fejre de første hundrede år med afholdelsen af ’vores dag’ – og nu i de fleste lande og på alle kontinenter. Konferencen i Venezuela, der er med til at definere nutidens opgaver for arbejderkvindernes og de brede kvindemassers kamp er et bevis på, hvor levende og nødvendig denne kamp og denne dag er.

Det var den tyske revolutionære kvindeforkæmper Clara Zetkin, som på kongressen i København formulerede resolutionen om afholdelse af kvindernes internationale kampdag. Den lød sådan:

”I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert enkelt land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges til agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet.
Kvindedagen skal have en international karakter og må forberedes omhyggeligt.”

I de hundrede år, som er gået siden, har kampen for kvindernes valgret selvfølgelig sejret i de allerfleste lande, med undtagelse af enkelte, som understøttes af nutidens centrum for global reaktion – den amerikanske imperialisme. Men kvindedagen har bevaret og tilmed forstærket sin internationale og globale karakter.

Arbejderklassens, arbejderkvindernes og de arbejdende kvindemassers skæbne og fremtid er uløseligt forbundet i den samme kamp. Det er de samme fjender, de rejser sig imod overalt i verden: imperialismen og dens vasaller og deres krige, den kapitalistiske udbytning og reaktionen, der vil holde kvinderne og alt progressivt i evigt slaveri.

Disse reaktionære kræfter søger at vælte byrderne fra den økonomiske verdenskrise over på de arbejdende og  brede folkelige masser, der dømmes til fattigdom og større elendighed. Ikke mindst mærker kvinderne og dermed deres børn krises konsekvenser.

Derfor rejser de sig mod fattigdommen, mod de globalt stigende fødevarepriser, mod arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen. Hvilken sejrende kraft ser vi ikke i de arabiske kvindemasser, der side om side med deres ungdom og deres mænd har rejst sig i folkerevolutioner for at ændre deres grundlæggende vilkår og gøre en ende på deres despotiske og undertrykkende regimer? Hvilken befriende bevægelse ser vi ikke blandt kvindemasserne i Latinamerika, der går til kamp for virkelige sociale forandringer?

Den revolutionære glød spreder sig ud over verden. Vi lever igen i revolutionære tider, og en ny bølge af revolutioner – demokratiske, antiimperialistiske og socialistiske – har set deres begyndelse. Og i sidste ende er revolutionerne sikre på sejr, når kvindernes brede masser er med!

I Danmark har vi fået en kvindelig minister, som tror at kvindernes kamp er vundet i og med der kommer et par kvindelige ministre,  nogle flere kvindelige direktører i de kapitalistiske virksomheder eller nogle flere kvindelige soldater i de imperialistiske hære. Minister for ligestilling Lykke Friis har medierne meldt ud, at 8. marts efter 100 år ikke længere bør markeres, men nu skal nedlægges.

Men både i Danmark og i alle andre lande har kvinderne stadig brug for deres egen kampdag, så længe der ikke eksisterer reel ligestilling, så længe lige løn for lige arbejde er et utopisk begreb, så længe kvindernes dobbeltarbejde eksisterer og ideologisk undertrykkelse forhindrer os i at realisere vores muligheder.

At vores frigørelse kun opnås gennem en fælles klassekamp for et nyt samfund uden udbytning og undertrykkelse – et socialistisk samfund er også en del af den erkendelse, Clara Zetkin og de revolutionære kvinder for hundrede år siden gav os med som perspektiv og konkret mål.

Længe leve Den Internationale Kvindekongres!

Længe leve kvindernes internationale kampdag!

Dorte Grenaa
tdl. formand for Arbejderpartiet Kommunisterne APK, medl. af APKs Centralkomité
tdl. forkvinde for Kvindefronten

København 1. marts 2011

Netavisen 6. marts 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater