Stop tyven! Pengene fosser ud af statskassen

Ifølge en undersøgelse foretaget af DR mener 61 %, at velfærden i Danmark er blevet dårligere.

Strøtanker
Kommunistisk Politik 2, 2011

Politiken har kontaktet er lang række skoleledere, der fortæller om nedskæringer på 5/6 af skolerne. Nedskæringer, der kommer til at betyde lærerfyringer og manglende vikardækning med dermed aflyste timer. Eleverne får altså ikke den undervisning, de har krav på. Tilmed er undervisningsmaterialerne forældede og skolerne nedslidte.

Undervisningsminister Tina Nedergaard siger forrest på undervisningsministeriets hjemmeside: “Vi kan kun fylde samfundets rammer ud, hvis vi har nogle dygtige unge, som kommer ud på arbejdsmarkedet.” Til Politiken siger hun: “Enhedsbeløbet per elev er steget i de år, vi har siddet i regering, så vi har en god sag.”

På Zahles seminarium i København blokerer eleverne undervisningen tirsdag den 18. januar, for også på lærer-uddannelsen mærkes besparelserne. De studerende siger, at ”der er sindssygt mange besparelser”, og også underviserne på lærerseminariet mærker besparelserne og viste deres utilfredshed i sidste uge.

Det siges, at det er de stigende udgifter til specialundervisning, der dræner skolebudgettet, og at lærerne bare skal bruge mere tid på at undervise. Ved på den måde at mistænkeliggøre lærerne og eleverne umuliggøres enhver form for ærlig meningsudveksling.

Samtidig udfoldes mange bestræbelser på at gøre skolen mere moderne og teknologisk fremme på beatet. F.eks. har ABT-fonden i 2010 uddelt tre milliarder til borgernære it-projekter.

Der er bare den hage ved det, at de penge kun kan gå til it, der samtidig frigør arbejdskraft:
– Der er mange muligheder med e-learning og selv-undervisning, videokonferencer og stemmestyrede computere til børn med læsevanskeligheder. Alt sammen noget, som kan frigøre arbejdskraft, så læreren kan undervise flere børn på samme tid. Også elever, som slet ikke er i samme rum som læreren, men kan sidde et helt andet sted, siger Thomas Børner til DR København. 

Det Digitale Råd, fire danske it-direktører, fik i maj måned udarbejdet en “business-case” for skolen: “Den digitale transformation af folkeskolen er ikke en spareøvelse – det er en nødvendig omstilling af skolen. Vi er overbevist om, at Danmarks muligheder i en globaliseret verden er helt afhængige af, at skolen forbereder og udvikler vores børn til fremtidens samfund,” siger de fire it-direktører bag modellen til folkeskolen. Og tilbage i 2009 snakkede Bertel Haarder om at flytte pengene til renovering af skolerne over til investering i it. 

Overordnet er øvelsen altså at kanalisere pengene fra menneskelig omsorg – som er den, der kunne formindske bruget af specialundervisning – over på teknologiske investeringer. Med andre ord en slet skjult erhvervsstøtte.

Det er desværre det samme billede, der tegner sig på alle de traditionelle velfærdsområder som sygehuse, ældrepleje, børneinstitutioner og handicappede, men også på al anden kommunal kontakt med borgerne. En investering, der i øvrigt viser sig at give bagslag i den kommunale service. Der bruges alt for meget tid på mail-korrespondancer med brugerne, hvor det havde været meget hurtigere med en skranke eller en telefonsamtale.

De mange penge, der investeres, og som politikerne hele tiden henviser til, bruges altså til en masse teknologi, som, når det er værst, er penge, der fosser ud af fælleskassen over i lommerne på it-spekulanter som Stein Bagger og andre af hans kaliber.

Netavisen 24. januar 2011