De unge siger: Fingrene væk fra efterløn og pensionsalder

Af Cathrine Pedersen, formand for DKU


Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 2, 2011


For os unge, der ikke engang er kommet ud på arbejdsmarkedet, eller først lige er trådt derud, er efterløn, pension og pensionsalder en fjern og abstrakt størrelse. Det ligger rigtig langt væk. Faktisk 40-50 år ude i fremtiden, og så meget kan og skal ske, inden det bliver aktuelt.

Cathrine Pedersen

Det er  ikke rigtig noget, vi forholder os til, eller hidser os op over. Selvom det selvfølgelig ikke er ny undgået vores opmærksomhed, at den franske ungdom var massivt på gaderne, da et stort flertal af franskmændene protesterede mod Sarkozys ’reform’, der hævede pensionsalderen og forringede tilbagetrækningsordningerne.

Den blev gennemtrumfet, men modstanden er der endnu. Og først log fremmest betød kampen, at der blev slået bro henover generationskløfter. For unge og gamle har en fælles fjende: EU’s, regeringens og de riges nyliberale reformer.

Der er ualmindelig god grund til både at forholde os til og hidse os grundigt op over de fremtidsperspektiver omkring pensionsalder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påviser i deres analyse af den planlagte reform.

Det er nemlig os, der rammes hårdest.  Og det handler om, at vi skal have samme rettigheder som vores forældre og bedsteforældre.. Bare fordi vi ikke er trætte og nedslidte endnu, betyder det ikke at vi ikke bliver det. Og vi skal have ret til et liv efter arbejdet, også selvom vi ikke er slidt helt færdige eller afdøde. Et godt liv, tilmed.

De siger, at der bliver brug for mange flere hænder på arbejdsmarkedet. Så mange at folk ikke skal have lov til at gå på pension, men knokle videre i årevis. Men i de næste mange år er der ikke udsigt il andet end massearbejdsløshed. Det største sociale problem er ikke, at 60+ere går på pension, men at en generation af kriseunge ikke kan få arbejde.

Når fremskrivningerne viser, at en nyfødt i dag tidligst vil kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 74½,  så betyder det at der skal pukles i rigtig, rigtig mange år, umenneskeligt mange år. Det er simpelthen det glade vanvid.

Løgnen om at nedslidningen og dermed behovet for efterløn (og åbenbart også almindelig folkepension!) er forsvundet med de industrielle jobs, bliver gentaget igen og igen.

Men sandheden er en anden. På gulvet i den offentlige sektor, bag kasseapparaterne, blandt håndværkere og ufaglærte er tempoet blevet skruet op, og hænderne blevet færre. Dermed er der nærmest nedslidningsgaranti.

I virkeligheden er regeringens pensionsudspil blot et krav om, at alle dem der arbejder i de mest udsatte og belastende jobs skal arbejde, til de går i graven.

Af denne grund mener DKU at det er på tide, at også vi unge går til kamp mod de uhyrlige planer, der lægges for vores fremtid. Fingrene væk fra efterlønnen, pensionen og pensionsalderen.

Vi har alle sammen ret til et liv efter arbejdslivet.

Netavisen 19. januar 2011