Bolden givet op til folketingsvalg

Den hårdt trængte VKO-statsminister satsede det hele på ét brædt, da han satte afskaffelse af efterlønnen på dagsordenen og dermed gjorde pensioner til et centralt valgkamptema

Kommunistisk Politik 1, 2011

Det har været rigtig svært for Lars Løkke Rasmussen at komme til at sætte den politiske dagsorden. Alle hans tidligere forsøg har fået et komisk og kaotisk endeligt, eller er druknet i ministerfnidr.

Det store ’ghetto-udspil’ kom til at ligne en fuser. ’Pointsystemet’ ved familiesammenføringer fik en meget stor del af danskene til at sige: Nu er det nok! Og helt galt gik det med skolereformen og ideen om 33+ i klasserne. Den måtte trækkes tilbage, fordi danskerne ikke havde fattet, at det ikke var det, regeringen mente!

Så blev det afskaffelse af efterlønnen som et grotesk valgtema: Et tilbud til alle om at knokle til de segner, til at øge arbejdsmængden på en livstid til den største i Europa og sikre, at den danske befolkning, hvor både mænd og kvinder er massivt på arbejdsmarkedet, forbliver blandt de hårdest arbejdende i verden.

I kun fem europæiske lande arbejder mindst halvdelen af befolkningen. Et af dem er Danmark, som ligger på femtepladsen. I Danmark er lige knap 50 procent i arbejde. Schweiz ligger i top med godt 55 procent i arbejde, viser opgørelsen. Foran Danmark ligger også Island, Norge og Holland.

Lars Løkke påstår, at det er nødvendigt med ekstra arbejdskraft, og at afskaffelsen af efterlønnen vil sikre det. Men han er ude af stand til at vise, hvor der er brug for arbejdskraften. Der er ikke udsigt til store ansættelsesrunder i den private sektor, og den offentlige er ikke færdige med massive fyringsrunder, der hare kostet tusinder af sygeplejersker, skolelærer, pædagoger og plejepersonaler jobbet.

Blod på tanden

Hvad afskaffelsen af efterlønnen vil sikre – udover stærkt forringet livskvalitet for rigtig mange – er et større udbud af billig arbejdskraft, der kan presse lønningerne generelt og tvinge reallønnen nedad. Det er også hensigten.

Det vil også betyde, at den generelle pensionsalder tager et nyt hop opad – oveni den allerede vedtagne forhøjelse med ’velfærdsreformen’ fra 2006. Selvom 40 år på arbejdsmarkedet er mere end nok til fysisk nedslidning i de fysisk belastende fag fra arbejdere til sosu’er  eller til mental eller stress-nedslidning for lærere, pædagoger osv, vil man prøve at få den samlede tid på arbejdsmarkedet op på over 50 år!

Angiveligt vil det spare staten for milliardudgifter – fra 14 til 34 milliarder er nævnt. Men det er beregninger, der hviler på de ’gunstigst mulige’ forudsætninger. Realistiske beregninger siger, at der ikke er store besparelser at hente – og nogle seriøse økonomer mener tilmed, at det vil koste det offentlige penge i størrelsesordenen 8½ milliard.

Se

Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8 ½ mia. kr. årligt

Gennemførelsen af denne ’reform’ – dvs  af denne velfærdsslagtning – vil kun betyde, at VKO-regeringen får mere blod på tanden. Den vil blive fulgt op af nye drastiske slagtninger i det offentlige.

Løkkes store løgn

Alle husker Anders Foghs store løgn om irakiske masseødelæggelsesvåben, der skulle begrunde dansk deltagelse i den ulovlige Irak-krig. I Lars Løkkes krig mod efterlønnen som en rettighed, arbejderne har vundet i kamp, benyttede han sig af løgn i samme skala:

Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. ”

Efterlønnere udnytter ifølge Løkke systemet:  ”Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri.”

Men Løkkes ’fakta’ er løgn, overklassefup. Løkkes solidaritet ligger også her hos arbejdsgiverne og de rige.

De iskolde fakta er: 138.220 personer er på efterløn. 83 pct. af efterlønnerne er faglærte og ufaglærte. 58 pct. er kvinder, mens 42 pct. er mænd

Det er først og fremmest almindelige arbejdende  – folk, der er nedslidte fysisk,  udbrændte eller bare slidte efter et langt arbejdsliv på 40 år eller mere. Akademikere bruger ordningen langt mindre, simpelthen fordi de har været kortere tid på arbejdsmarkedet, er mindre slidte,  har bedre jobs og højere løn.

Tal fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser, at folk, der går på efterløn som 60-årige, i gennemsnit lever i kortere tid end folk, der fortsætter på arbejdsmarkedet.

For mandlige efterlønnere drejer det sig om 2,2 år, mens kvinder på efterløn i gennemsnit lever 1,3 år kortere. Det er et udtryk for, at efterlønsordningen giver mulighed for at nedslidte kan få nogle rimeligt gode år efter arbejdslivet. Den såkaldte ’velfærdsreform’ fra 2006 og den planlagte efterlønsslagtning vil sætte en effektiv stopper for det.

Krav til S/SF: ‘Velfærdsreformen’ fra 2006 må skrottes

Fra den store ‘Velfærd til alle’-demonstration 17.maj 2006 – som S solgte for at være med i den såkaldte ‘velfærdsreform’ samme år, som bl.a. gav et grundstød til efterlønnen

Se

Det store forlig
Kommunistisk Politik 13, 2006

Velfærdsprotest – hvorhen?
Kommunistisk Politik 19, 2006

Helle Thorning-Schmidt har temmelig let spil over for Løkke og hans løgne. Han falder højst sandsynligt i sin egen efterlønsgrav.

Hun påpeger med rette, at Løkke løber fra sine løfter og har opsagt ’velfærdsreformen’ fra 2006. Men i stedet for at benytte lejligheden til selv at opsige den elendige ’reform’ fra 2006, der er et endnu mere drastisk angreb på pension og efterløn end Løkkes nye plan, forsvarer hun og dele af fagbevægelsen den.

For S/SF og støttepartiet De Radikale – der er rabiate tilhængere af efterlønsslagtningen – har ikke nogen plan, der går i en anden retning end VKO. De vil heller ikke lade de rige betale for krisen og genopretningen.

Deres ’Fair løsning’ er ikke spor fair over for det store flertal – og Helle ”Højere Pensionsalder! Mere arbejde’” Thorning og Villy ”Med på den værste” Søvndal – giver ikke nogen ny retning for en nedkørt nation.

Se også

Hej nyfødte: Velkommen til verden! Du skal knokle til du segner!

VKO efter førtidspensioner og fleksjobbere

Netavisen 5. januar 2011