Store skiftedag og Bertel Haarder

Netkommentar

I 9 år har vi måttet leve med pressens hvidvaskning af krigsforbrydere og løgnhalse.

Forretningen Danmark havde brug for en ekstrem og ultraliberal regering, der var i stand til at erklære et andet land krig – uendeligt langt fra vore grænser, og som aldrig havde generet os – gennemføre de sorteste, fremmedfjendske og flygtningehadske love, der har kantet alle menneskerettigheder, hvilken kurs fortsattes med antiterrorlove og lømmelpakker, der alle krænker retsbevidstheden.

Arbejdsmarkedet er blevet til en jungle af misbrug, udnyttelse og grov udbytning af arbejdere fra alle dele af mange forskellige kontinenter. Det statslige jobcenter Job-net bragte for en måneds tid siden helt legalt en annonce til lønmodtagere i Danmark: Murersvend søges. Løn: 85 kr. i timen og du skal kunne tale polsk.

Til alt dette og mere til havde Mærsk og andre i butikken brug for VK & O! Det respekterede pressen! Det kræver en god portion loyalitet og patriotisme, når landet er i krig. I sådanne tider rykker man sammen. Hvis ikke – så får man heller ikke adgang til statsministerens ugentlige pressemøder.

Man kan kun gisne om, hvor mange fraklip TV og radiomedierne har benyttet i forbindelse med ministres kvajerter eller protester; men omvendt har det gennem årene været totalt åbenlyst, hvordan de gang på gang på gang lod en minister slippe af krogen med et: Tak fordi du ville komme.

Så kom krisen, arbejdsløsheden steg, krig gik stadig dårligere og dårligere. Ministrene dummede sig på skift og stribe, og galluptallene rasler ned for blå blok. Løkke Rasmussens ministerrokade gav for lidt fornyelse – og slet ingen anden politik; men “Borgen” har brug for udluftning, og minsandten om ikke Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal stod klar i kulissen. De havde ganske vist ikke udmærket sig med nogen som helst appel – anden end en højere arbejdstid, hvilket i bedste fald må karakteriseres som et skud i foden.

Luften på “Borgen” er imidlertid så forpestet, så selv Mærsk ikke længere kan trænge igennem med sine krav. Det er blevet tid til store skiftedag! Det kan også aflæses i, at ministrene ikke længere er pakket ind i vat og bomuld. Dansk erhvervsliv har brug for en handledygtig regering, og hertil kan VK ikke benyttes. Den er gået kælderkold med metaltræthed i alle programmer.

Efter 9 års total underdanighed var det da et frisk sus fra Nuuks klare frostblå himmel, da Bertel Haarder pludselig gav den gas for åben skærm:
– Jeg er sur. Nu er jeg sur – for helvede.

Han havde i 9 år – som alle andre ministre – været vant til, at alle spørgsmål forinden var blevet clearet med ministerens spindoktor, som efterfølgende forberedte ministeren.

– Helt efter bogen, som journalisten pænt forsøgte at forklare ministeren for sundhed. Han havde imidlertid som minister fra Blå blok sneget sig ind i det røde felt. Indslaget fortjente og fik tildelt en ringetone. Den blev imidlertid efter få timer inddraget igen.

Næste dag undskyldte ministeren. Berlingske Tidende gav episoden plads i lederartiklen:
“Man må sandelig håbe, at børn og alle andre uskyldige sjæle havde fingrene proppet dybt i ørerne, da Bertel Haarder forleden på TV gav en opvisning i sit repertoire udi sproglige forbandelser. Ministermunden trænger virkelig til en omgang vask med lud og sæbe efter den omgang, som ramte en DR-journalist og seerne midt i den bedste sendetid.”

Afsnittet tjente imidlertid kun til at imødekomme kritikken. Det centrale budskab i lederen var, at Bertel Haarder ikke var blevet behandlet fair, og at klippet derfor ikke burde have været vist!

Masser af medier hylede med, som ulvene i et kobbel. Som almindelig dansker med interesse for vort samfunds udvikling befandt man sig pludselig i en omvendt Mohammed-situation: – Hvor er ytringsfriheden henne, spurgte man sig selv.

Her går grænsen altså: Mohammed med bombe i turbanen er helt i overensstemmelse med virkeligheden og skal bringes, selvom den generer adskillige milliarder mennesker planeten over. Omvendt skal Bertel Haarder skånes, da det ikke er fair presseetik. Klart.

Imens steger regeringen videre i dens eget fedt, og rød blok lugter fimsede taburetter på Borgen, som de med sikkerhed erobrer – blot de undgår de største vådeskud.

Netavisen 23. december 2010


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater