Folkerepublikken Korea forsvarer sine farvande mod aggression

Af Nettmagasinet Revolusjon
Kommunistisk Politik 24, 2010

Teknisk set har det nordlige Korea og det okkuperede syd været i krig i tres år og er det fortsat. Det eksisterer kun en våbenhvileaftale.

Hele året har USA og Republikken Korea (Sydkorea) gennemført en række store, aggressive marine øvelser ud for den koreanske kyst. Hensigt: at true Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DFRK, Nordkorea) til underkastelse, og samtidig øve pres på den imperialistiske rival Kina.

De militære trusler kommer i tillæg til de økonomiske sanktioner og andre typer for afpresning mod Pyongyang. Det hele toppede i marts, da et sydkoreansk krigsskib havarerede på mistænkelig måde.  Seoul og USA var hurtige med at lægge skylden på DFRK. Episoden har påfaldende lighed med, da USA i 1964 konstruerede et nordvietnamesisk angreb på et amerikansk marinefartøj i Tonkinbugten og brugte det som påskud for at involvere hele den amerikanske krigsmagt mod Vietnam.

Når NATO-medierne i fællesskab beskylder det Nordkorea for aggression efter granatepisoden nær delingslinjen imellem de to koreanske stater, så er der al mulig grund til at høre den nordkoreanske version. Det er en kendsgerning, at øen, som var gerningssted for hændelsen, ligger langt nord for demarkationslinjen, der er anerkendt af begge de koreanske stater.

Nedenfor gengiver vi pressemeddelelserne som udenrigsdepartementet i Pyongyang udsendte efter skudepisoden.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Udenrigsdepartementet i Den Demokratiske Folkerepublik Korea
 Pyongyang, 24. november (KCNA)

 Udtalelse fra talsmand for udenrigsdepartementet i Den demokratiske folkerepublik Korea (DFRK):

Som overkommandoen i Den koreanske folkehær allerede har rapporteret, tog de revolutionære væbnede styrker i DFRK den 23. november afgørende selvforsvarsforholdsregler for at takle fjendens uhørte militære provokation, da den skød granater ind over DFRK’s territorialfarvand ved øen Yonphyong i det vestlige Korea hav.

DFRK’s hær har flere gange advaret om, at hvis en eneste granat fra fjenden blev affyret ind over DRFK farvand, ville dette blive mødt med øjeblikkelig gengældelse i forbindelse med den skarpe granatøvelse, som de planlagde at iscenesætte fra Yonphyong øen i forbindelse med gennemførslen af de berygtede manøvrer for aggressionskrig mod DFRK med kodenavnet Hoguk.

Kl. 08:00 den 23. november, dagen da hændelsen indtraf, sendte lederen af DFRK delegationen en telefonbesked til lederen af fjendens delegation ved de inter koreanske militære forhandlinger, hvor fjenden på ny blev kraftigt opfordret til at afbryde planen for den nævnte granatøvelse i dette følsomme farvand.
På trods af dette begik fjenden en ekstremt hensynsløs militær provokation ved at sende dusinvis af granater fra holmen ind over DFRK’s territorialfarvand fra omtrent kl. 13:00.

Fjenden skød med artilleri fra holmen, der ligger så tæt på DFRK’s territorium, at det er indenfor synsvidde skønt der er masser af fjelde, elve, søvand og holme i det sydlige Korea.
Denne sabelraslen kan ikke tolkes på anden måde end en politisk motiveret provokation.

Fjenden hævder, at man skød granater mod syd fra øen i et forsøg på ikke å komme i konflikt med DFRK, men øen Yonphyong ligger langt inde på DFRK’s territorialfarvand og langt væk fra den maritime militære demarkationslinje. Hvis der affyres skarpe granater fra øen, kan de ikke undgå at havne inde i DFRK’s søterritorium, uanset i hvilken retning de affyres, på grund af de geografiske forhold.

Fjendens hensigt var at skabe indtryk af, at DFRK anerkendte havområderne udenfor holmen som fjendens «territorialfarvand», i tilfældet af, at man ikke blev mødt med en fysisk modreaktion. I dette ligger den listige og onde natur af fjendens provokation.

DFRK’s hær, som ikke fremfører tom snak, foretog selvforsvarsforholdsregler i form af et kraftigt anslag mod fjendens artilleristillinger.

Denne hændelse repræsenterer endnu et farligt udviklingstræk, som er sket på baggrund af den ulovlige «nordlige grænselinje» der blev ensidig fastlagt af Clark, kommandant for FN-styrken, da han trak linjen efter eget forgodtbefindende den 30. august 1953 ved indgåelsen af den koreanske våbenhvileaftale.

USA, dets tilhængere og nogle ledere i internationale organer bør fralægge sig den dårlige vane med tankeløst at rette beskyldninger mod andre, før man har sat sig ind i sandheden om hændelserne.
Hvis man værner om forbryderen, det sydlige Korea, uden principper og kun, fordi man er allierede, er det lig at bære ved til bålet.

DFRK, som værdsætter freden og stabiliteten på den koreanske halvø, viser stadig overmenneskelig selvkontrol. Men DFRK hærens artillerienheder, retfærdighedens forsvarer, er parat til at åbne ild.

Netavisen 20. december 2010