Hvis stat? Hvis krise-regning?


Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 23, 2010

Når der er krise må alle bære deres del af byrden, studerende må acceptere forringelser på uddannelser og nedskæringer i SU. Offentligt ansatte må acceptere fyresedler, længere arbejdstid og lavere løn. Privat ansatte må acceptere, at deres jobs flytter ud af landet, og stille sig i kø til dagpenge og aktivering. Ledige må finde sig i at blive udnyttet i “jobtrænings-karruseller” og hæve dagpenge for arbejde, der tidligere gav løn.

Alt sammen fordi der er krise, og det danske samfund er presset og må ’stå sammen’ for at komme gennem de hårde tider. Og når det kommer til stykket, så har vi jo også haft det for godt de sidste mange år.

Dette har – siden krisen slog igennem i slutningen af 2008 – været beskeden fra Christiansborg, hvor det danske folks repræsentanter skal løse samfundets problemer til alles bedste.

Som én af dem, der bærer en del af byrden, kan man godt blive træt af at høre om, hvordan man for det første har haft det lidt for godt, og for det andet skal have det endnu værre.

Derfor er det dejligt forfriskende, når der kommer nogle andre vinkler på kriser og løsning af kriser.

Til netavisen epn.dk udtaler forretningsmanden Erik Skjærbæk: “Kriser skal rydde op i alt det dårlige, men det har den nuværende indtil videre ikke fået lov til.”

Det er ikke en specielt ny og revolutionerende tanke, og den bunder i det faktum, at kapitalismens kriser grundlæggende skyldes overproduktion og ophobning af kapital.

Skjærbæk fortsætter sin analyse og konstaterer, at man ikke tør sætte gang i den “domino-effekt”, der kan rydde ud i gældsplagede “individer, virksomheder og ejendomsselskaber”.

Det er ikke helt klart hvilke konsekvenser, det vil få at lade brikkerne falde, men det er øjensynligt vigtigt. Og Skjærbæk har også mere interessante ideer. Han ser rigtigt nok, at fremtiden for danske virksomheder ser dyster ud, og serverer så løsningen:

 ”… Det er set fra mit synspunkt en pligt for virksomhedsejere og virksomhedsledere at sende produktion ud til lande, hvor omkostningerne er lavere. (…) Det skal de gøre for at varetage aktionærernes tarv”.

Men hov, handlede krisetider ikke om at vi skulle stå sammen og dele byrderne? Måske aktionærer er fritaget for byrde-pligt. Det ville give meget god mening. Det er jo trods alt ikke hele folkets stat, men kapitalens – altså aktionærernes.

Udover det svinske i at sætte aktionærernes interesser foran de tusinder, der mister deres arbejde, muligvis deres hjem og i nogle tilfælde alt, så er det rart, når kapitalen er ærlig; det gør det lidt nemmere at understrege sin pointe.

I et relateret tilfælde af ærlighed kommenterer de radikales Marianne Jelved i Politiken S/SF/DF forslagene om at kræve SU tilbagebetalt, hvis man efter endt uddannelse flytter til udlandet:

“Det giver ikke mening at straffe unge, der bruger deres uddannelse andre steder i verden. (…) Skal selskaber så også betale ekstra selskabsskat, hvis de flytter ud af landet?”.

Netavisen 30. november 2010