Bureaukrati vinder over demokrati og private firmaer løber med gevinsten

Strøtanker
Kommunistisk Politik 21, 2010

Kampen mod nyliberale privatiseringer er international Her irske buschauffører i DublinHar du et familiemedlem på plejehjem, har du måske opdaget at det er et privat firma, der står for udlejningen af boligen så daglige, praktiske problemer skal løses af de pårørende ved henvendelse til udlejeren, det er ikke plejehjemmets sag.

Eller får jeres skole/institution leveret mad eller rengøring fra en privat virksomhed, hvem er det så lige man snakker med hvis kvaliteten er for ringe?

Fornylig har vi også set sagen med Københavns kommunes indkøbsordninger og balladen om beskæftigelsesordninger. Eksemplerne er talrige. En ny undersøgelse viser, at når kommunen sender opgaver videre til private leverandører, så begrænses kommunens og borgernes mulighed for at øve indflydelse på hverdagen.

Hvis betingelserne i kontrakten er overholdt så har firmaet sit på det tørre – uanset om modtagerne er utilfredse – og de kan levere indtil kontrakten udløber, typisk i 4 år, før der kan forhandles eller udbydes igen. Politikerne er med andre ord sat ud af spillet.

– Hvis man har behov for at ændre undervejs, så er kontrakten enten ikke skrevet godt nok fra start af, eller også må man forhandle med leverandøren om at få ændret kontrakten. Typisk vil det koste penge at bede om justeringer af kontrakten, efter den er indgået, og så kan det i sidste ende blive dyrere at udlicitere opgaven, forklarer Carsten Greve fra CBS.

– Når lokale kommunalpolitikere udliciterer en opgave, så udliciterer de også en del af deres egen magt. Dermed forringes borgernes mulighed for at påvirke deres egen hverdag gennem det lokale demokrati, siger Morten Balle Hansen fra Syddansk Universitet, som har foretaget undersøgelsen, til ugebrevet A4.

Resultaterne hviler på en spørgeskemaundersøgelse blandt 896 kommunale chefer, i kommuner med høj grad af udlicitering svarede markant flere, at der var et tab af indflydelse for lokalpolitikerne, sammenlignet med kommuner med en lav grad af udlicitering.

I dag sender kommunerne for cirka 57 milliarder kroner ud til private leverandører via udbud og i den seneste økonomiaftale med KL lægger regeringen op til, at kommunerne skal udbyde 31,5 procent af deres opgaver i 2015. Det svarer til i 11-15 milliarder kroner mere i udbud hvert år.

Udliciteringerne er kun en del af problemet med manglende demokrati. OPP (offentlige-private partnerskabsaftaler) der handler om store projekter, som kan binde op til 30 år og dermed flere valgperioder, er medvirkende. Og regeringens detaljerede aftaler med kommunerne og indførelsen af storkommuner er mindst ligeså vigtige. Samlet set er det kommunale selvstyre en truet størrelse.

Krisen og de dermed skærpede krav til kommunalaftalerne betyder, at der skal spares ekstra på budgetterne, det sætter også mere gang i udliciteringen og på storkommunernes rådhuse sidder der nu flere og flere og arbejder med udbud og udlicitering, såkaldt konkurrenceudsættelse og området for hvad der udbydes, vokser konstant.

Det er dog en udvikling med store modsætninger. 66% af kommunaldirektørerne mener at udbuddene giver mere administrativt bøvl for kommunerne, end hvis de havde beholdt dem selv. Alt udbudsmateriale skal udgives skriftligt og de firmaer, der ikke får opgaven kan klage, hvis der er den mindste fejl i materialet. Randers kommunaldirektør Bent Peter Larsen, siger f.eks. til ugebrevet A4, at man tænker sig om en ekstra gang før opgaverne sendes i udbud.

Alt i alt er hele set-up’et en foræring til det private erhvervsliv. Vi betaler endnu engang både i kr. og ører og med forringelse af demokrati og service for at direktører og aktionærer kan score profitten.

Netavisen 17. november 2010