Nyt bankkrak, ny skandale

Kommunistisk Politik 20, 2010

Brian Mikkelsen og danske embedsmænd udlod at fortælle det færøske landsting, at øernes største bank, Eik-bank, blev sat under administration. Dette er en historie om økonomisk spekulation og koloniherrementalitet i Danmark anno 2010:

Tab på boligspekulation har ført til endnu et bankkrak, et endnu ukendt antal mia. kr. er tabt, og en række små aktionærer sidder tilbage med tømmermænd, mens statsmagtens bankskraldefirma igen fordeler resten af gælden som nedskæringer.

Dagen før Bankpakke 1 med udvidet garanti for indeståender udløb den 1. oktober 2010, blev Eik-banks datterselskab i Danmark overtaget af myndighederne. Moderselskabet Eik-bank, hjemmehørende på Færøerne, er i første omgang ligeledes overtaget af danske myndigheder, mens der forhandles med det færøske hjemmestyre om, hvem der skal rydde op.

’Lov om finansiel stabilitet’ – også kaldet Bankpakke 1 – blev vedtaget den 10. oktober 2008 i begyndelsen af den nuværende krise. Med loven udstedte den danske stat en toårig garanti for alle indlån og simple fordringer i de danske pengeinstitutter, som er medlemmer af Det Private Beredskab. Med loven stiftedes det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet, der har til opgave at overtage forpligtelserne i nødlidende pengeinstitutter.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen blev – som øverste myndighed for Danmarks såvel som Færøernes penge- og valutapolitik – gjort opmærksom på situationen hos Eik Bank tirsdag den 21. september, men valgte at vente med at underrette de færøske myndigheder til fredag den 24. september.

Den 27. september fik Eik Bank at vide fra Finanstilsynet, at de skulle finde ny milliardkapital inden for 57 timer, hvis banken skulle reddes. De danske myndigheder foreslog Eik Bank at arbejde med en løsning for den færøske del af Eik Bank, med den begrundelse, at en sådan løsning var juridisk og politisk mulig. Men lige inden tidsfristens udløb blev løsningen underkendt af de selv samme myndigheder, med den begrundelse, at løsningen nu ikke var juridisk mulig.

Den 30. september faldt så den inappellable afgørelse om, at Eik Bank bliver overtaget af Finansiel Stabilitet, da banken ikke kunne finde den nødvendige kapital inden for tidsfristen.

En af årsagerne til den meget pludselige banklukning var tilsyneladende, at Eik-bank havde pyntet på deres halvårsrapport for 1. halvår 2010.
I en fondsbørsmeddelelse forklarede Eik-bank så lidt som muligt om baggrunden for krakket:
I henhold til Fondsrådets afgørelse skal der således foretages ekstra nedskrivninger på fire engagementer for yderligere i alt 852 mio. kr.”

Høgni Hoydal, medlem af Folketinget for Det Republikanske Parti på Færøerne, har kaldt økonomi- og erhvervsministeren i samråd om sagen. Hvorfor, bliver Brian Mikkelsen spurgt, valgte han at sidde på oplysningerne om Eik Bank i tre kritiske dage, inden han informerede de færøske myndigheder? Høgni Hoydal vil også have svar på, hvordan Brian Mikkelsen den 19. august i år kunne oplyse færøske myndigheder om, at der ingen fare var på færde hos Eik Bank, når det en måned senere viste sig, at Eik Bank var i store økonomiske vanskeligheder.

Brian Mikkelsen skal også svare på, hvordan Finansiel Stabilitet (under Økonomi- og erhvervsministeriet) i marts måned i år kunne sætte penge i Eik Bank og udstede garantier, for siden at ændre situationen så drastisk med kravene fra Finanstilsynet, en myndighed under økonomi- og erhvervsministeriet, i midten af september.

Under åbningsdebatten i folketinget den 7. oktober sagde Høgni Hoydal:

– Vi fejrer et jubilæum på Færøerne i disse dage, ikke et jubilæum, som vi er stolte af – tværtimod – men det er præcis 18 år siden, at vi havde vores store bankkrise i 1990’erne, og vi har desværre nu fået vores tredje bankkrise under hjemmestyret.

– Der er sket det, at halvdelen af vores finansmarked altså nu er sat under administration, er kommet ind under Finansiel Stabilitet, og banken har altså finansieret halvdelen af det færøske erhvervsliv, halvdelen af de færøske husstande osv. Så der er selvfølgelig en meget stærk choktilstand. Det er altså den tredje bankkrise på bare 50 år.

– Jeg synes, at det, vi oplever igen i Færøerne, er den her dobbelte fremmedgørelse, altså demokratiet har kapituleret over for finanskapitalen. (…)

– Vi har jo haft utallige forslag, også her i Folketinget, om, at de færøske myndigheder selv skal tage ansvar for indsigten i sin egen finansverden og ansvar for sit eget finanstilsyn, selvfølgelig i samarbejde med andre, og selvfølgelig være med til at regulere den villige finanskapitals flugt. Det har man bevidst valgt ikke at gøre, og det må jeg harmes over. Men vi kan forhåbentlig lære af sagen.

– Ansvaret er altså blevet fralagt, og jeg bliver nødt til at sige: Hvad ville Folketinget eller den danske regering sige, hvis man bare sad som tilskuer til, at både Nordea og Danske Bank gik ned på en aften, og man fik 57 timer til at gøre noget i? Nu sidder man som tilskuer til, at halvdelen af det færøske samfund er sat under administration. Det har ikke noget med demokrati at gøre i min verden.

Netavisen 15. oktober 2010