Det Store Forbillede

Børnearbejde er udbredt i amerikansk landbrug

Kommunistisk Politik 16, 2010
 
De mange amerikanske krige der hærger verden, bliver ofte fremstillet som en del af et frihedsprojekt, hvor tilbagestående lande skal hjælpes til demokrati og frihed.
Det er det amerikanske samfund der er målestokken, og som Gud der skabte mennesket i sit billede skaber USA med allierede, frie og demokratiske lande i sit billede.

I hvert fald ifølge krigspropagandaen, der i årtier har forklaret verden, at det amerikanske imperium er ’the good guy’.

Eftersom Danmark har støttet flere af de amerikanske ”demokratiseringsprojekter”, er det interessant at kigge lidt på hvilket billede de nye og frie nationer bliver skabt efter.

F.eks. det amerikanske valgsystem hvor kun et mindretal af befolkningen reelt kan stemme, eller fængselsvæsnet der er omdannet til privatdrevne straffe- og arbejdslejre, eller sundhedssystemet hvor millioner stadig ikke kan få den behandling de har behov for.

Men der er mange andre spændende og mindre kendte sider af den amerikanske virkelighed. F.eks. i landbruget hvor børnearbejde er udbredt i stor stil.

I 2006 var over 210.000 børn registreret som arbejdende i landbruget, men det reelle tal er væsentligt højere. Dels fordi over 15% af landbrugsarbejderne er ansat gennem bureauer der ikke tælles med, dels fordi mange arbejder ”off the records”, og dels fordi ca. 500.000 børn arbejder i familiens landbrug.

En typisk start alder for børnene er ved 11-12 år. Det er ulovligt at ansætte børn under 12 år på større landbrug, men mange steder begynder børnene alligevel som 7-8 årige. Børnene kommer fra fattige landarbejder-familier, hvor det er en økonomisk nødvendighed at hele familien arbejder.

Arbejdet i landbruget er udpræget sæsonarbejde, og når sæsonen starter skal børnene forsøge at kombinere fuldtidsarbejde og skolegang. En opgave der ikke kan lykkes, og som betyder at mange af børnene ikke får færdiggjort grundskolen og dermed bliver dømt til et et liv som fattige landarbejdere.
Arbejdsforholdene er, som for fattige børnearbejdere over hele verden, rådne.

På trods af formelle regler og love der skal sikre at arbejdsforholdene i markerne er på et vist minimum, betyder mangelfuld kontrol at der ikke er nogen nedre grænse. I rapporten ”Fields of Peril” har Human Rights Watch interviewet en række børn om deres arbejdsliv i markerne.

Der er mange historier man ikke er vant til at høre fra et ”I-land”.
Bl.a. 18-årige Hector, der har arbejdet i markerne siden han var 8-9 år og fortæller om pesticider:
”Her er der mange kemikalier i marken. . . . Man kan lugte dem. Flyet sprøjtede bomuldsmarken. . . . Jeg blev svimmel. Jeg dækkede mit ansigt og arbejdede videre. Ingen fortalte os at vi skulle væk fra marken.”

Eller Jose på 17 år der fortæller:
”[Da jeg var 12 år] gav de mig min første kniv. Uge efter uge skar jeg mig. Hver uge havde jeg et nyt ar. Mine hænder fortæller mange historier. Der er ar over det hele.”

Børnene er en vigtig del af den store fattige amerikanske arbejderklasse, der bliver undertrykt og udbyttet for at
sikre de enorme rigdomme vi er vant til at blive flashet med når USA iscenesætter sig selv. Ligesom løgne om masseødelæggelsesvåben og terrorister, er den amerikanske drøm en løgn der dækker over kapitalismens væsen.

Netavisen 9. september 2010