Aftalemodel igen under pres

Harald Børsting, LO-formand, er i Ekstra Bladet den 11.august ude med et forslag til, hvordan udnyttelsen af blandt andet østeuropæiske arbejdere på det danske arbejdere, der ofte arbejder til det halve af mindstelønnen kan stoppes:

– Problemet med østeuropæiske løntrykkere er både stort og stigende. Derfor kan jeg ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med lovgivning på overenskomstområdet, udtaler Harald Børsting.

Problemet er regulært. Mange østeuropæere lønnes til 50-55 kr. i timen og lever deraf på kummerlige vilkår, som en dansk lønmodtager med familie og børn ikke vil kunne klare sig for. Haralds Børstings omsorg er til gengæld knap så gennemskuelig.

De eksisterende problemer blev nemlig påvist, da EU stod overfor udvidelsen af mange østeuropæiske og baltiske nationer. Det hed sig dengang fra LO’s og forbundsledernes side, at det blot var et spørgsmål om at registrere dem, hvorfor man så i samarbejde med myndighederne og arbejdsgiverne kunne sikre, at de overholdt overenskomsterne.

Det holdt altså ikke vand!

I stedet efterlyser Harald Børsting netop de redskaber, som LO for år tilbage stillede fagbevægelsen i udsigt:

– Der er for stor tilfældighed omkring, hvornår vi finder arbejdspladser med udlændinge, som vi kan få overenskomstdækket, siger han med henvisning til, at arbejdet med at registrere udenlandske arbejdere i de offentlige registre forbedres. Derudover skal SKAT, Arbejdstilsynet og politiet gøre en større indsats for at bekæmpe ulovligheder i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft.

Harald Børstings nye ideer med lovgivning på området tyder på, at han ikke længere har tiltro til LO’s egen strategi ved EU’s udvidelse. Det har blot store principielle omkostninger, da det åbner en ladeport for staten i forhold til lovgivningsstof på arbejdsmarkedet.

I Norge er overenskomststoffet på nogle områder ophøjet til lov med det norske LO’s samarbejde og medvirken. Det er noget i den retning Harald Børsting søger imod, hvilket han i øvrigt af en lang række malermestre er blevet opfordret til. De er kommet i klemme, fordi de er underlagt og gerne vil respektere overenskomsterne, men samtidig oplever at blive udkonkurreret af firmaer, der udnytter østeuropæisk arbejdskraft. Problemet er størst indenfor byggeri, transport og landbruget.

Samme dag, som Haralds Børstings kontroversielle bemærkninger optrådte i Ekstra Bladet, tog FOA og dansk Byggeri afstand fra tankerne. Dennis Kristensen, FOA’s formand, skærer klart igennem:

– Mindstelønnen skal fastsættes af arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab.

– Jeg kan godt forstå, at det private arbejdsmarked er stærkt presset af underbetalt arbejdskraft fra udlandet. Men løsningen er i mine øjne ikke, at vi laver en lovbestemt mindsteløn i Danmark, siger Dennis Kristensen og fortsætter:

– Hvis vi åbner op for, at Folketinget fastsætter mindstelønnen, risikerer vi at udhule den danske model over i retning af forhold, som vil få uhyggelige konsekvenser og i sidste ende kan føre til sydeuropæiske tilstande.

Hvorvidt det har været kritikken fra FOA-formanden, der har fået Harald Børsting til at trække følehornene til sig er svært at sige; men senere samme dag havde han i hvert fald behov for at glatte ud på sagen:

– Jeg ved ikke, hvor aviserne har fået historien.

Harald Børsting forklarer, at LO ikke har tænkt sig at rejse forslaget. Endnu i hvert fald.

– Der er store problemer med løndumping. Nogen har så spurgt mig, hvorfor vi ikke gør som i Norge. Jeg siger så, at vi har udvalgsarbejde kørende om social dumping, men hvilken vej vi går, er ikke til at sige.

Fakta er, at LO har nedsat et udvalg, der skal undersøge nye tiltag for at begrænse løntrykkeri. Men udvalget afslutter først sit arbejde i slutningen af året, hvor man så vil gøre sin holdning klar. LO-formanden er tilsyneladende også bevidst om, at en lovgivning på arbejdsmarkedet kan underminere graden af faglig organisering:

– Det er en konsekvens, der kan være. Det skal vurderes nærmere, hvis vi skal gå den vej.

Den danske model
“Den danske model” er et udtryk for, at arbejdsmarkedets parter indbyrdes forhandler og aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Derved har arbejderklassen lettere ved at benytte sin styrke i modsætning til, hvis forholdene blev fastlagt ved lovgivning, hvor staten ville være modparten, og strejker eksempelvis kunne gøres ulovlige. “Den danske model” burde snarere kaldes “nordisk” i modsætning til de fleste sydeuropæiske lande, hvor forholdene lovgives.

Der er dog mange af områder såsom sikkerhed og miljø på arbejdspladserne, der i Danmark er omfattet af lovgivning, ligesom staten ofte i overenskomstsituationer blander sig og ophæver mæglingsskitser til lov.

Netavisen 13. august 2010