Akut fare for USA-støttet colombiansk angreb på Venezuela

De amerikansk-colombianske forberedelser til krig i Latinamerika tog et nyt ildevarslende skridt, da Colombia angreb Venezuela for at huse terrorister

Den 22 . juli afbrød Venezuelas præsident Hugo Chavez de diplomatiske forbindelser med nabolandet Colombia og udviste dets ambassadør, efter at Colombia på et møde i Organisationen af Amerikanske Stater beskyldte Venezuela for at give ly for terrorister og terroristtræningslejre.

Den afgående Uribe-regering præsenterede nogle dokumenter og videoer som ’beviser’ – men præsentationen lignede mest af alt den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powells berygtede tale i FN op til den ulovlige aggression mod Irak.

Alvaro  Uribe og Barack Obama i Det Hvide Hus

Alvaro Uribe og Barack Obama

En angrebskrig mod Venezuela kan komme når som helst, også efter Uribes afgang som præsident. Hans aggressive og reaktionære linje som lakaj for USA vil blive fortsat af den tidligere krigsminister Juan Manuel Santos, der bliver den næste colombianske præsident. Santos stod som krigsminister i 2008 bag den ulovlige aggression mod Venezuela, da colombianske specialtropper trængte ind i landet og henrettede FARC-lederen Raul Reyes og dræbte tolv andre. ’Beviserne’ der blev fremlagt for OAS stammede angiveligt bl.a. fra computere, som det colombianske militær røvede ved den lejlighed.

I oktober sidste år underskrev Colombia en 10-årig aftale, der tillod USA at bemande syv militærbaser og tilhørende civile installationer. Dokumenter fra US Air Force fra maj 2009 afslører, at den virkelige hensigt med besættelsen af disse baser er ‘at bekæmpe den konstante trussel … fra anti-amerikanske regeringer I regionen’ og for at kunne gennemføre ’altomfattende militæroperationer’  (“full spectrum military operations”) i hele Sydamerika.

1. juli i år tillod Costa Rica – hvis forfatning forbyder tilstedeværelse af væbnede styrker – at 46 krigsskibe og 7000 amerikanske marinesoldater opholder sig på dets territorium.

To krigsministre: Juan Manuel Santod, Colombia, og Robert Gates, USA

Krigsministrene Juan Manuel Santos, kommende præsident i Colombia, og Robet Gates, USA

Hugo Chavez aflyste en planlagt rejse til Cuba i den spændte situation, den colombianske regering har skabt, med den begrundelse at ’risikoen for et væbnet angreb fra Colombia mod Venezuela er for stor, og jeg bliver derfor i landet’.

Samtidig advarede Chavez den amerikanske regering om, at hvis der kommer er militært angreb på Venezuela fra Colombia eller andet steds fra vil olieforsyningerne til USA blive afbrudt:
”Lad USA vide, at hvis der gennemføres en aggression imod os, vil vi afskære alle olieforsyninger til dem. Ikke en eneste dråbe olie til De Forenede Stater.”

Venezuela dækker p.t. 15 pct. af det amerikanske oliebehov, og besidder også syv olieraffinaderier i USA og mere end 14.000 benzinstationer, der drives af det venezuelanske selskab CITGO. I januar i år fastslog det amerikanske Geologiske institut USGS, at Venezuela har de største tilgængelige oliereserver i verden, med over 500 milliarder tønder, et tal der er voksende.

Netavisen 28. juli 2010