Grækenland: Jorden bævede under strejken, men reaktionen drager fordel af tre drab

De konstante angreb på den græske arbejderklasse i de sidste måneder har til sidst bragt situationen på et kogepunkt.

Kommunistisk Politik 10, 2010

DOKUMENTATION

Generalstrejken 5.maj 2010

Arbejderne har fået nok. De er ikke rede til at betale for en krise, der ikke er skabt af dem. I går [den 5. maj 2010] var Grækenland totalt lammet, da arbejderne og ungdommen gik massivt på gaden i protest.

De tragiske drab på tre bankansatte er imidlertid blevet brugt til at fjerne opmærksomheden bort fra den imponerende styrkeopvisning fra den græske arbejderklasse.

En ny klassekamps-æra

I går gik Grækenland officielt ind i en ny klassekamps-æra. De uophørlige angreb på arbejdernes levestandard fra kapitalens side har fremprovokeret en massiv og militant bevægelse.

Gårsdagens generalstrejke var første akt i denne bevægelse. Hele Grækenland var lammet. Ikke kun den offentlige sektor som ved de foregående generalstrejker i februar og marts, men også den private sektor. Over 150.000 arbejdere deltog i strejken i Athen, som var karakteriseret af en udbredt følelse af radikalisering og vrede. Mange deltagere i Athen-strejken udtalte, at denne mobilisering kun kan sidestilles med den store generalstrejke mod ”Yinnitsi-forslagene” (i 2001, hvor PASOK-regeringen foreslog en lov mod social sikkerhed, der blev trukket tilbage på grund af en massiv generalstrejke). Enorme militante demonstrationer fandt sted i 68 byer i alt, hvor demonstrationerne i Thessaloniki, Patras, Herakleion og Ioannina var særligt massive.

Den umådelige vrede mod den seneste offensiv mod arbejderklassens levestandard kom til udtryk i mobiliseringen organiseret af GSEE-ADEDY (det vigtigste fagforeningsforbund) og af PAME (Det Kommunistiske Parti KKE’s fraktion i fagforeningerne) med slogans som ”Ingen ofre til plutokratiet” og ”PASOK/Nyt Demokrati = økonomiske stramninger – arbejdsløshed – terrorisme”.

Den voksende vrede imod fagforeningsbureaukraterne blev afspejlet i de konstante og intense buh-råb under den tale, som blev holdt af præsidenten for GSEE, Yannis Panagopoulos, ved GSEE-ADED-mødet i det centrale Athen. Det skal også bemærkes, at vi under protesterne oplevede en spontan, aggressiv stemning mod de undertrykkende politistyrker, bankerne og de offentlige institutioner blandt mange af de protesterende, som klart viser, at ”kogepunktet” er blevet nået i massernes bevidsthed.

Tragiske bankdrab

Dog overskygges de afgørende kendsgerninger om de massive og militante demonstrationer i Athen og over hele landet uheldigvis af det tragiske drab på tre ansatte, en mand og to kvinder, i en afdeling af Marfin Banken som følge af ildspåsættelse forårsaget af molotovcocktails.

Det var en kriminel handling imod unge funktionærer, der arbejder i en branche, hvor bossernes terror er omfattende, og hvor arbejderne tvinges til at arbejde under fyringstrusler. De uheldige bankansatte kunne ikke komme ud af bygningen på grund af bankbestyrerens kriminelle ligegyldighed. Man havde ikke sikret hverken brandforanstaltninger eller en nødudgang.

Desuden må der stilles spørgsmål om grunden til politiets passive indstilling, hvor man, skønt det var massivt til stede ved demonstrationen, ikke traf forholdsregler til at stoppe nedbrændingen af en bank, som holdt åbent i centrum af Athen og lå tæt på ruten for en demonstration, der i høj grad rettede sig mod bankernes rovgriske rolle.

Ingen kan med sikkerhed sige, at ildspåsættelsen var udtryk for en blind, kriminel og desperat vold begået af anarkister eller en godt organiseret provokation fra de statslige kræfter med det formål at bagvaske arbejderbevægelsen. Hvis vi ser på den generelle forberedelse af demonstrationer sammen med de tragiske dødsfald i Marfin, de mange angreb på butikker i Thessaloniki og de anklager, som er fremført af generalsekretæren for KKE om provokationer fra medlemmer af den fascistiske ”Chryshi Avgi”-organisation, der var med under PAME-bannere, er det muligt, at en omfattende plan om provokationer var orkestreret af staten.

Selv hvis disse begivenheder ikke er en organiseret provokatorisk handling, fungerer de objektivt som en sådan. De undergraver en stærk bevægelse i sin fødsel, fordi de tjener til at overskygge karakteren af massernes generalstrejke. De terroriserer arbejdere og bremser dem i deltagelse i bevægelsen, mens de samtidig sanktionerer den kommende eskalation af politivold.

Manna fra himlen for reaktionen

Regeringen og de borgerlige medier har ivrigt udnyttet denne ”manna fra himlen”. Man har atter rejst spørgsmålet om ”en generel fordømmelse af vold og kaos” – om indirekte, men klart at kriminalisere hele bevægelsen som sådan og hele venstrefløjen. Regeringen har, som et af midlerne til at isolere bevægelsen, på ny foreslået en øjeblikkelig indkaldelse af en konference for de politiske partiers ledere på grund af denne ”kritiske situation for fædrelandet”, et forslag, som man havde stillet nogle få dage tidligere, hvor det måtte aflyses på grund af offentlighedens vrede. 

Lederne af venstrefløjen bør ikke falde for borgerskabets fælde og deltage i nogen konference med regeringen og de højreorienterede partier, som støtter regeringens metoder. Deltagelse af KKE- eller SYRIZA-ledere i sådan en konference vil være en nedbrydende handling mod den mægtige arbejder- og ungdomsbevægelse. Tværtimod må de samle kræfterne om at udvide kampen. Det budskab, som gårsdagens protesterende sendte, var, at arbejderne ønsker at kæmpe, og det budskab må høres af alle venstrefløjspartiernes ledere.

Samtidig understreger de tragiske hændelser den bydende nødvendighed af at adskille arbejderbevægelsen og venstrefløjen fra anarkisterne, der med uansvarlige og desperate gerninger giver grobund for provokationer af enhver art, hvis formål er at undergrave den virkelige massebevægelse.

Enhver anarkistisk gruppe, der praktiserer blind og desperat vold, bør og skal holdes væk fra arbejdernes og ungdommens massebevægelse via beslutsomme organiserede forholdsregler.

Se også
Brev fra en græsk bankansat

Af redaktionen af Marxistiki Foni 6. maj 2010.
Oversat til dansk og let forkortet af Kommunistisk Politik fra occupiedlondon.org.

Netavisen 11. maj 2010