Det er ikke nok at være i live, man skal også kunne leve

Kommunistisk Politik 10, 2010

Det seneste forslag til stramning af udlændingeloven 2.-behandles i folketinget den 20. maj
Der er indkaldt til protest på Christiansborg Slotsplads kl. 12-14 af Væk med lømmelpakken

Det er ikke nok at være i live, man skal også kunne leve: Sådan slutter et af høringssvarene til de nyeste forslag til ændring af udlændingelovgivningen. Nr. 15 efter VKO-regeringens tiltræden, dvs. en ændring hver 8. måned i gennemsnit.

Ikke nok med at lovændringerne denne gang tilsammen fylder 196 sider, de er også gennemvævet af henvisninger. Dvs. at læsestoffet reelt er mange gange større.

At lovgivningen her i landet er lovsjusk ud over alle grænser, understreges af den korte høringsfrist på ni arbejdsdage. Hvilket også fik nogle af de høringsberettigede til næsten at opgive på forhånd. Reelt betyder det, at det ikke er muligt for almindelige mennesker uden jura-uddannelse faktisk at vide, hvad der er lov. Hvilket meget vel kan være hensigten.

Derfor dækker bemærkningerne til lovene her også kun nogle ting i grove træk. Som SOS mod racisme skriver: “Der er først og fremmest tale om et håndfast “serviceeftersyn”, dvs. en maksimal stramning af udlændingeloven og integrationsloven, så det herefter bliver ulideligt for udlændinge at bo i Danmark”.

Danmark overtræder yderligere (ud over hvad vi gør i forvejen) de internationale konventioner, vi har tilsluttet os, det gælder Handicapkonventionen, Flygtningekonventionen, Børnekonventionen og Torturkonventionen.

I materialet til lovforslaget omtales etablering af flygtningelejre i flygtningenes nærområder. Herunder også til uledsagede børn, der er kommet til Danmark. Disse lejre vil være menneskeligt nedbrydende, og alle erfaringer er da også uhyggelige.

Unge mennesker, der er flyttet hertil sammen med deres mødre eller fædre og således er blevet familiesammenført og søger om permanent opholdstilladelse inden de fylder 19 år, bliver mødt med krav om to et halvt års ordinær fuldtidsbeskæftigelse. I praksis betyder dette, at familiesammenførte unge for at kunne opnå de 70 point for ufravigelige grundbetingelser er tvunget til at opgive deres uddannelse, når de fylder 16 år, og i stedet søge fuldtidsjob som ufaglært arbejdskraft.

Lovændringerne indeholder ingen løsninger for de afviste asylansøgere, der ”rådner op” i lejrene.

”Svage” indvandrere lades i stikken, de vil aldrig kunne opnå de 100 point, der kræves for at opnå tidsubegrænset ophold. Det gælder torturofre (skønsmæssigt 45 % af asylansøgerne), mennesker med ringe sprog- og skolekundskaber, ældre og kvinder med kulturel tradition for at passe hjemmet. Mange steder i lovforslaget fremgår det tydeligt, at regeringen udelukkende ønsker at inkludere dem, der har uddannelse, talent og godt helbred. De, der ikke er så heldige, kan henleve deres liv i Danmark uden nogen rettigheder og i en evig angst for at blive smidt ud.

Her er nogen af de værste eksempler på, at der er tale om udelukkelse og diskrimination:

  • Bestået prøve i Dansk 2 bliver et ufravigeligt krav for at opnå permanent opholdstilladelse, men man vælger ikke selv, hvilket niveau man bliver undervist på.
  • Et deltidsjob vil ikke opfylde beskæftigelseskravet, selv om mange reelt er i stand til at forsørge sig selv med mindre end 37 timer.
  • Uddannelse kan ikke erstatte, men kun supplere beskæftigelseskravet.
  • Kravet til at være selvforsørgende forhøjes fra et til tre år (hvornår bliver danskere bedt om tre års lønsedler?).
  • Hvis forældrene sender et barn på ”genopdragelse”, straffes barnet yderligere ved at miste sin opholdstilladelse! Men genopdragelse er ikke defineret.
  • Man skal søge opholdstilladelser fra hjemlandet. Det skal gælde både arbejdstilladelser, familiesammenføring og fornyelser. Nye grunde til ophold opstået under lange ophold i asylcentre udelukkes dermed, og der bliver ikke søgt efter de rettigheder, folk, der ikke tør vende hjem, reelt har.
  • Når en udlænding kan udvises pga. strafbare forhold eller manglende fornyelse, skal der ikke længere tages hensyn til proportionerne i kriminaliteten. Så hvis man anholdes for at befinde sig et sted, politiet har defineret som et område, hvor der foregår grov forstyrrelse af den offentlig orden (jf. Lømmelpakken) – så er det bare UD.
  • Det anses for et grundlæggende krav for at tildeles tidsubegrænset ophold i Danmark, at ”vedkommende kan klare sig selv uden offentlig hjælp”. Igen diskrimination at de ”svage”.
  • Der lægges op til en voldsom indskrænkning af mulighederne for at få humanitær opholdstilladelse. Dvs. tvangshjemsendelse af dødssyge, ikke engang de 2-300, som hidtil årligt har fået midlertidigt ophold grundet alvorlig sygdom, bliver der plads til fremover.

Se også

Flyer for stordemo den 17. juni
Arr.: Bedsteforældre for asyl og mange andre

Netavisen 17. maj 2010