Brev fra en græsk bankansat

Offentlig erklæring fra en kollega til de tre bankansatte, der tragisk døde ved en antændt brand i deres bank under demonstrationen den 5. maj.

DOKUMENTATION

Kommunistisk Politik 10, 2010

Branden i Marfin-banken, Athen, som kostede tre ansatte livetJeg føler en forpligtelse over for mine kollegaer, der så uretfærdigt døde i dag, om at tale ud og sige et par objektive sandheder. Jeg sender dette budskab til alle medier. Enhver, som fortsat er i besiddelse af samvittighed, bør publicere det. Resten kan fortsætte med at spille regeringens spil.

Brandvæsenet har aldrig udstedt en gældende godkendelse af den omtalte bygning. Tilladelsen til, at banken kunne holde åbent, blev givet under bordet, som det i praksis sker med alle forretninger og virksomheder i Grækenland.

Den omtalte bygning havde ingen brandsikringsmekanismer, hverken planlagte eller installerede – med andre ord ingen sprinklere, ingen nødudgange eller brandslanger. Der var kun nogle få bærbare ildslukkere, som selvfølgelig ikke hjælper ved bekæmpelse af brand i en bygning, der er bygget ifølge for længst forældede sikkerhedsstandarder. 

Ingen afdeling af Marfin-banken har noget personale, der er trænet i bekæmpelse af brand eller blot i brug af ildslukkere. Ledelsen bruger de høje omkostninger ved en sådan uddannelse som påskud og vil ikke engang træffe de mest basale foranstaltninger for at beskytte personalet.

Der har aldrig været en eneste evakueringsøvelse for personalet i nogen afdeling eller været afholdt nogen træningssessioner med brandvæsenet for at give instruktioner i situationer som denne. Den eneste øvelse, der har fundet sted i Marfin-banken, handlede om terrorscenarier, og især om planlægning af flugtveje for bankens ”spidser” fra deres kontorer i en sådan situation.

Den omtalte bygning havde intet specielt tilflugtsrum i tilfælde af brand, skønt dens konstruktion er meget følsom under sådanne forhold, og skønt den var fyldt op med materiale fra gulv til loft. Af materialer, der var yderst brandbare, som papir, plastik, ledninger, møbler. Bygningen var objektivt set uegnet til brug som en bank ifølge konstruktionen.

Ingen sikkerhedsrepræsentant havde kendskab til førstehjælp eller brandslukning, skønt de praktisk talt hver gang beskyldes for ansvaret for bygningernes sikkerhed. De bankansatte bør forvandle sig til brandmænd og sikkerhedspersonale, ifølge ejeren af Marfin-banken, hr. Vgenopouluos.

Ledelsen af banken advarede bestemt de ansatte mod at gå hjem, skønt disse gentagne gange havde bedt om lov til det fra tidligt om morgenen – mens de samtidig tvang de ansatte til at låse dørene op og gentagne gange bekræftede, at banken ville være åben hele dagen, over telefonanlægget. De blokerede endog internetadgangen for at hindre de ansatte i at kommunikere med omverdenen.

I mange dage har der efterhånden været en komplet terrorisering af de bankansatte i forbindelse med mobiliseringen til generalstrejken – med følgende verbale ”tilbud”: Enten arbejder du, eller du bliver fyret! 

De to hemmelige politifolk, der er udstationeret i afdelingen som beskyttelse imod røveri, dukkede ikke op i dag, på trods af at ledelsen verbalt havde lovet de ansatte, at de ville være der.

Til slut, mine herrer! Vær selvkritiske, og lad være med at gå rundt og lade, som om I er rystede! I er ansvarlige for det, der er sket i dag, og i en enhver retsstat ville I allerede være blevet arresteret på grund af de ovenstående anklager.

Mine kollegaer mistede deres liv i dag af som følge af ondskabsfuldhed, ondskabsfuldhed fra Marfin-banken og hr. Vgenopoulos’ side, der udtrykkeligt erklærede, at de, der ikke mødte på arbejde i dag (5. maj, en dag med generalstrejke), ikke skulle bekymre sig om at møde på arbejde i morgen (da de ville blive fyret).

En ansat i Marfin-banken

Se også
Jorden bævede under strejken, men reaktionen drager fordel af tre drab

Oversat til dansk af Kommunistisk Politik fra occupiedlondon.org.

Netavisen 11. maj 2010