Grækerne modsætter sig monopolernes diktat

Græsk protestDen 5. maj kaster de græske arbejdere sig ud i endnu en generalstrejke for overfor magthaverne og verden at sætte en tyk streg under, at den ikke vil acceptere det ny usandsynlig barske kriseprogram, som EU og Verdensbanken har dikteret. Det er modydelsen for at den græske stat kan få et gigantisk lån, som skal betale for finansspekulationer mod euro’en og for de græske kapitalisters glade eventyr.

Den græske stat er reelt bankerot. Det må imidlertid ikke blive formelt. Frygten for det rene euro-kaos og for at græsk statsbankerot ville rive mange andre landes banker med sig var drivkraften, da EU og IMF kom frem med 110 milliarder euro (818,5 milliarder kroner) i særlige lån over de næste tre år.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup kommenterer det sådan:
– Det er åbenbart, at den græske krise er bekymrende. Og hvis det er således, at den kommer ud af kontrol, og der eventuelt opstår moratorie-ordning, så kan den have meget negativ indflydelse på den europæiske banksektor. Men også på euroområdet, sagde Peter Straarup for nogle dage siden til RB-Børsen og fortsatte:

– Det ville skabe en masse uro – også måske den nervøsitet og mistillid, der får markederne til at fungere dårligere. Så det er ret vigtigt, at Grækenland er blevet reddet, hvis man kan bruge det udtryk. Nu ser det i hvert fald ud til, at der er indgået en aftale, som på den korte sigt medfører, at de kan betale deres udestående.

Det drejer sig om at redde kapitalisterne, bankerne, monopolerne. Regningen sendes direkte til arbejderne og det græske folk. Det er lønninger, pensioner, tilkæmpede rettigheder og den offentlige sektor, der slagtes. Overenskomsterne suspenderes i de næste tre år ifølge aftalen mellem den socialdemokratiske regering, IMF og EU, hvor der indføres løn- og ansættelsesstop i den offentlige sektor. Lønnen beskæres direkte med, hvad der svarer til to månedslønninger. Momsen skal hæves fra 21 til 23 pct. Pensionsalderen skal sættes i vejret (den er generelt p.t. 65 for mænd og 60 for kvinder),og det skal blive lettere at fyre folk!

Se også
EU-diktat mødt med generalstrejke

Det er kapitalistisk krisepolitik, der vil noget. Brutal og uden nogen formildende omstændigheder. Og Grækenland er blevet en prøvesten i kampen om hvem der skal bære krisens byrder – en kamp hvis udfald får konsekvenser i alle EU-lande, i hele den kapitalistiske verden.

Det gælder også for og i Danmark, selvom det danske folk som bekendt har sagt Nej tak til euro’en og Danmark derfor ikke er direkte involveret i den kriseplan, som de 16 euro-landes regeringer nu dikterer grækerne.

Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og organisationer udsendte op til 1. maj en solidaritetserklæring med de græske arbejdere og folk, hvor det bl.a. hedder:

“Vi fordømmer EU og IMF, som vil sætte landet under storbankernes, monopolernes og imperialistiske stormagters kontrol.
Vi forsvarer det græske folks ret  – og folkenes ret i alle de øvrige lande – til at træde ud af EU, som er et redskab til herredømme over og til overudbytning af arbejderne og folket.”

Se hele udtalelsen her:
Solidaritet med Grækenlands arbejdere og folk:
Vi vil ikke betale kapitalens krise og gæld !

Den første barske lånepakke til Grækenland, som udløste massive protester, forsvandt som dug for solen i spekulanters lommer, der skabte den ny akutte krise. Betingelserne for de nye lån har vakt enorme vrede og udvidet protesterne yderligere. Fagforeningen PAME 1. maj store manifestationer i 75 græske byer, og millioner af grækere har været på gaden i protest.

Det er samme krisepolitik, alle EU-lande fører, og samme retning de går. Blot ikke nær så synlig og drastisk, som i det græske tilfælde, der har gjort akut-foranstaltninger nødvendige. Grækenland bør også vælre en øjenåbner i forhold til de katastroifale konsekvensre for unionens arbejdere af dens nyliberale politik.

Grækenland er blot den lille top af et massivt isbjerg af statsgæld, som snart vil vælte op til overfladen, siger økonomiprofessor ved New York University Nouriel Roubini. Der er allerede et massivt pres på lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Storbritannien, Irland, Island og de baltiske lande og turen kan snart komme til USA og Japan.

Investorer i statsobligationer har ingen tillid til disse landes kriseprogrammer og sælger ud. Det driver efterfølgende deres rentegæld og låneomkostninger i vejret. Den grælske krise er ikke løst, hverken på kort eller lang sigt – og udsigten er, at nye kommer til.

Se også
De kommende europæiske gældskrige

Netavisen 4. maj 2010