Sidste satsning i Afghanistan

Leder
Kommunistisk Politik 4, 2010

Gammelt afghansk ordsprog: I har urene - Vi  har tiden Før den ulovlige amerikanske krig mod Afghanistan gik i gang (7. oktober 2001), som den danske regering lidt senere tilsluttede sig, og FN endnu senere gav et blåt stempel, konstaterede APK:

” Når USA vil satse så enormt på Afghanistan hænger det desuden – og først og fremmest – sammen med ’strategiske interesser’: dels med den stadig skærpede amerikanske appetit på hele Asien, dels med kontrollen med olierigdommene omkring Den Persiske Golf – og med blikket også rettet mod Det Kaspiske Hav.
USA er den eneste supermagt i verden – og et tomrum skal ikke fyldes af andre, hverken af Kina, Rusland, EU eller . . .Det er også derfor USA har travlt med at føre krigen som et (i første omgang) militært soloeventyr. Kampen mod terrorismen er kun et påskud – og al religionen er først og fremmest camouflage.”

Samme artikel understregede også:  ’ I sidste ende lider aggressoren nederlag’:

”I det 19. århundrede varden dengang stærkeste verdensmagt England overbevist om, den ville slå det barbariske land, men Afghanistan blev en pind til imperiets ligkiste. I det 20. knuste man de sovjetiske aggressorer. Afghanistan er det første mål for den ‘første krig i det 21. århundrede’ . . .”
(Hænderne væk fra Afghanistan, 22. sept. 2001)

Mere end 8 år er gået siden da. Verdens stærkeste militærmagt og verdens mest omfattende krigskoalition har stadig ikke besejret taliban eller banket det stædige og stadig ’uciviliserede’ afghanske folk på plads. De demagogiske løfter om militær sejr og en vellykket ’civilisatorisk’ indsats for demokrati og social fremgang er ikke blevet indfriet. Skuffelsen og desillusioneringen har bredt sig blandt forkæmperne for at banke demokrati og fornuft ind i hovedet på afghanerne.

Krigen er ikke vundet. Antallet af besættelsessoldater, fra USA, Danmark og de øvrige NATO-lande, der er blevet dræbt, er bare vokset og vokset – i takt med den øgede tilslutning til modstanden, der anføres af et taliban, der har omdannet sig til en bredere koalition end da det sad med regeringsmagten og blev væltet af amerikanske og lejetroppers våben. De danske tab fra frontlinjen i Afghanistan overgår langt tabene fra deltagelsen i Irak-krigen.

Besættelsesmagterne er blevet stadig mere forhadt. Luftbombardementer med utallige civile ofre og besættelsesstyrkernes terror mod civilbefolkningen har selvfølgelig ikke vundet afghanerne for okkupanterne. Det amerikanske marionetregime med Karzai i spidsen er notorisk en korrupt svindlerregering og har ingen virkelig støtte i det afghanske folk, der også – og ikke helt med urette – opfatter USA’s og NATOs krig som et korstog mod islam.

Den afghanske krig har et flertal imod sig i de fleste af de krigsførende lande – og krigskoalitionen knager i fugerne. Nogle har meldt de går ud, andre vil væk så snart som muligt.

Derfor har Barack Obama og NATO spillet ud med en sidste stor satsning. Der er tilført 40.000 ekstra besættelsestropper, heraf 30.000 fra USA;  krigen i Pakistan er intensiveret med amerikanske droneangreb og pakistanske hærfremstød; man vil opkøbe dele af den afghanske modstand.

Nu  har USA og NATO  med marionetstyrker indledt en storoffensiv med dansk deltagelse, i Helmand-provinsen.’Et afgørende slag’ mod taliban,’vendepunktet’ i krigen, hedder det. I november 2001 indtog man Kabul og proklamerede sejr.
Men man har lært af tidligere tiders fejl og vil ikke bare ødelægge støttepunkter for modstanden, for så at  trække sig tilbage, men blive og ’bygge op’. Tallet på civile ofre boomer.

Desperationen i satsningen skal skjules. USA og NATO og deres marionetregime er hårdt trængt. Et nederlag i Afghanistan vil have voldsomme konsekvenser, ikke bare for Obamas præsidentskab og USA, men for NATO og NATO-landene som helhed.

Et gammelt afghansk ordsprog lyder angiveligt: ”Det kan godt være I har URENE, men vi har TIDEN”.

Det er gennem en langvarig guerilla- og folkekrig, afghanerne har besejret de gamle imperie-besættere. De kan ikke hamle op med besættelsesmagtens teknologi, men udmatte besætterne og slå dem gennem udmattelse.
Derfor er der ingen chance for at Obama og NATO vil kunne sejre.

Netavisen 17. februar 2010