Massefyringer på sygehusområdet  Blot et forsmag på Lars Løkkes ”Hestekur”

Kommunistisk Politik 2, 2010  

Ovenpå massefyringerne på Herlev Sygehus har FOA holdt stormøde for alle tillidsrepræsentanter på Sygehusene i Region Hovedstaden for at diskutere den nedskærings og fyringsbølge som Herlev Sygehus blot er det første offer med de nylige massefyringer med 345 fyringer heraf 136 FOA medlemmer. I Region Hovedstaden vil Frederiksberg Hospital og Hvidovre Hospital de kommende dage formentlig varsle massefyringer.

“Udsigterne er kulsorte. Vi frygter, at vi kun har set starten på  en massiv fyringsrunde på danske sygehuse. Det er slet ikke sikkert, at fyringerne kulminerer nu. Situationen kan sagtens blive værre senere i 2010 og i 2011,” mener forbundsformand Dennis Kristensen.

Han peger på det absurde i, at de ansatte bliver fyret for at have lavet for meget.  
“I 2008 og 2009 har de ansatte på sygehusene spurtet derudaf. Det burde være en succeshistorie ud over alle grænser, at produktiviteten kan stige med mere end fem procent om året på sygehusene i en periode, hvor produktiviteten i den private sektor har været faldende,” siger Dennis Kristensen og fortsætter: 
”Politikerne burde sige tak til de offentligt ansatte, der har været baggrunden for denne succeshistorie. I stedet bliver medarbejdere, der har knoklet for at behandle patienterne, nu massefyret.  Det kommer til at gå ud over patienterne.” 
 
Effektivisering med omkostninger 

Men den effektivisering, Dennis Kristensen henviser til som en stor succeshistorie, har haft store omkostninger. På hospitaler og sundhedsarbejdspladser i det offentlige har den har skabt meget vanskelige arbejdsforhold med tempoopskruning og manglende hænder og med et endnu mere stressfyldt arbejdsklima, så alene her er det så som så med succesen.  

Det medfører et stort gennemtræk på hospitaler og på andre offentlige arbejdspladser, for folk søger andre steder hen end de stressødelæggende forhold. Servicemedarbejdere på sygehusene med ansvar for blandt andet rengøring og madlavning skifter hyppigt arbejdsplads.  

På nogle offentlige områder har mere end hver anden skiftet job i løbet af et år – med dårlig stemning og usikkerhed på arbejdspladsen til følge, hvor mulighederne for at udvikle den med en fast stab går tabt. 
Men de nuværende massefyringer på hospitalerne, der indledtes i Herlev, udstiller kynismen i højeste potens. Mange mener, at de bør lægge op til modsvar og fælles handling. Nok er nok! 
 
Ikke flere penge?

-Der er ikke flere penge i kassen, lyder det beklagende fra det socialdemokratisk ledte regionsråd, som et villigt administrativt ekko for Lars Løkke-regeringen.  
– I har ikke vist ”rettidig omhu”, får læger og sygerplejersker provokatorisk at vide.

Men Løkke- regeringen har ikke kunnet skjule, at den i særdeles høj grad har vist ”rettidig omhu” ,når man ser det ud fra en målestok om maksimal kynisme. For i den disciplin vil regeringens smarte statsafregningssystem kunne få medalje! 
Og en endnu større kynismemedalje høster den for at gøre hospitalsbehandling til et profitanliggende for privathospitaler, hvortil patienter henvises mod overbetaling – en ordning, der er arkitekttegnet af den tidligere indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og nuværende statsminister. Det er en privatiserings-strategi der blev godt hjulpet på vej af det såkaldte ”frie valg”, som også på dette område afslører sig som fup med social slagside. 

Det er her særdeles tankevækkende og afslørende for den virkelige sammenhæng mellem krisen i det offentlige sundhedsvæsen og de private hospitalers profitable ’succes’, at størrelsen på Herlev Sygehus’ underskud alene svarer til overbetalingen ved henvisning af patienter til privathospitaler – selv på å trods af den vanvittige afregningsmodel. 

Skal regeringen smadre den offentlige sundhed? 
 
Sygehusfyringerne rejser for mange spørgsmålet, om regeringen skal have lov til at smadre det offentlige sundhedsvæsen. Sundhedspersonale fra Herlev er gået i fakkeltogs-protest op til fyringerne og har lavet symbolsk udstillinger af fyringerne.

Nu står Frederiksberg Hospital og Hvidovre Hospital for tur. Og mange steder, hvor vi ikke hører om nye nedskæringer, finder de alligevel sted – i form af mindre personale, der skal knokle endnu hurtigere, ved at afgående stillinger ikke genbesættes. 

Hospitals- og sundhedsvæsenets krise er først blevet synlig i København og hovedstadsregionen med dens store hospitaler, men det er slet ikke en lokal københavnsk eller sjællandsk problemstilling. Det er et anliggende for hele landet, og tilsvarende følger vil ikke kunne undgås nogetsteds, når regeringen fastholder, at den ikke vil forhøje økonomirammen til sundhedssektoren. Vi vil allerede nu se fyringer i andre landsdele. F.eks. meldes nu også om forventede fyringer på Randers Sygehus. 
 
Stor harme – men hvad kan der gøres?  

Det fyrede sundhedspersonale kan modsat konstatere at harme i befolkningen er enorm. De fleste har allerede selv eller fra familie eller nære bekendte erfaret, at sundhedspersonalet i forvejen er under et enormt pres, som allerede i dag uundgåeligt går ud over patienter. 

Med de varslede fyringer og Løkke-regeringens udmelding om 0 udgifts-stigning er der lagt op til en utålelig situation. 
Der lyder mange beklagende og kritiske ord fra fagtoppene. Men intet tyder på, at de forsøger at forene og udvikle den modstand, som allerede er der, i hele sin bredde.

Det ser ikke ud, som om de vover at kalde til kamp, men blot håber på at situationen ændrer sig mirakuløst, eller rettere sagt hvis en anden regering kommer til. Men det vil ikke være tilfældet: Den socialdemokratiske opposition er dybt involveret i nedbrydningen af det offentlige sundhedsvæsen. 

På den anden side må det konstateres, at det ikke er nogen stærk regering, som fastholder at der ikke skal løftes på pengekisten, men prioriterer penge til privathospitaler og krigsførelse.

Men dette betyder også, at ballonen pludselig kan revne ét sted – ved at nogen pludselig siger Nok er nok! og bidrager til at udløse en landsbevægelse imod massefyringerne og slagtningen af de offentlige sygehuse.  
Vi så det sidste med sosu-assistenternes flotte kamp som blev udløst af en i første omgang lokal kamp i Holstebro.

Men det er også helt klart, at der er andre områder på vej, hvor regeringens hestekur vil få følger – og faktisk er gået i gang allerede inden den blev varslet. 

Allerede den allerede eksisterende nul-stigningspolitik udløser nedskæringer og fyringer også på andre områder – som i antallet af pædagoger og ved fyring af skolelærere, som også er mødt med protester. 
Men det hele er kun en forsmag på, hvad der vil komme – hvis besøgelsestiden ikke erkendes og massekampene ikke forberedes og indledes nu. 

Netavisen 20. januar 2010