Eksamen fra 2. klasse 

Kommunistisk Politik 1, 2010  

Lars Løkke Rasmussen forsøgte i sin første nytårstale at omfavne hele nationen. Der er hos statsministeren tilsyneladende en forestilling om, at han kan genopfinde den nationale selvforståelse ved at genfortælle myten om den danske konge, der efter statsbankerotten i 1814 indførte undervisningspligten med bemærkningen: “Vel er vi fattige, men derfor behøver vi ikke at være dumme”. Og slutte med et refræn fra Grundtvig ”Få har for meget, og færre for lidt”. 

Forvandling af løgne til guld 

Hos Danmarks nuværende statsminister lyder nytårshistorien, at den økonomiske krise og den internationale konkurrence fra de nye økonomiske supermagter Kina, Indien og Brasilien betyder, at det ikke er naturgivent, at EU og vesten er den ledende kraft i verden. Derfor skal der satses på Danmarks råstof, eller rettere: Børnene får regningen og ansvaret.

”Til jer børn, som ser med her i aften, vil jeg sige, at I kan noget, som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for og gode til samarbejde. I er glade for jeres skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive endnu dygtigere. Og det skal I blive. Hver og en, så langt jeres talent rækker. For der er ingen vej uden om de boglige kundskaber, som ofte – fejlagtigt – bliver kaldt hårde værdier. Viden er det pureste guld i vor tid.”

Så klamt lød det i statsministerens nytårstale.

Kunne løgne veksles til penge, ville Danmark ganske givet være en af de mere velhavende nationer. Men sådan er det ikke, og heller ikke såkaldt ”viden” er i sig selv meget bevendt mod kapitalismens kriser. De seneste år har alle, der har åbnet øjnene, været vidne til, hvordan selv borgerskabets mest veluddannede og vidende hoveder kantede landet ud over den økonomiske afgrund uden at fatte en brik af, hvad der skete. Og for ganske nylig var hele verdens regeringsledere samlet til COP15 i Bella Centret, men heller denne forsamlede mængde af viden blev forvandlet til guld, som alkymisten Lars Løkke ellers netop synes at foregøgle. 

Eksamen i 2. klasse 

Regeringens 2020-målsætninger betyder i praksis, at den vil fortsætte med at privatisere hele uddannelsessystemet og hele sundhedssektoren. Og at regeringen stadig aldrig kunne drømme om at fortælle sandheden om det reelle indhold af dens politiske visioner.

Alle aktører i skolevæsenet er blevet indkaldt til et såkaldt eftersyn af folkeskolen her først på året, men planerne har længe været på tegnebrættet. Ved den seneste reform af skoleklasse-strukturen lykkedes det at lave børnehaveklassen om til en obligatorisk nulte klasse, mens indholdet stadig er en blanding af skole og leg. Klasserne fra 7. til og med 9. klasse blev ændret til en decideret overbygning, men det lykkedes ikke dengang undervisningsministeren at slippe helt af med 10. klasse.

I sin nytårstale var statsministeren pludselig konkret på et enkelt punkt, læsetest i anden klasse:

”Vi bør i fællesskab give børnene et “læseløfte”. Vi skal love dem, at de skal lære at læse – og læse godt – før vi dynger dem til i andre fag. Det kan gøres helt ubureaukratisk ved en læsetest f.eks. i anden klasse og et løfte om, at vi ikke sender nogen videre, uden at vi ved, at en målrettet, individuel indsats har givet dem de grundlæggende forudsætninger for det.”

Hvad der her lægges op til, er en endelig tredeling af folkeskolen, hvor der skal bestås en eksamen for at komme videre fra indskolingen de første tre år til grundskoleforløbet fra 3. til 6. klasse.  
Ved slutningen af 6. klassetrin skal skoleeleven vælge, hvilke fag der skal satses på i overbygningen, et valg, der får konsekvenser for den senere mulighed for uddannelse.

Gradvist er den skolepligtige alder blevet sænket, så skole og gymnasium forventes i fremtiden afsluttet det år, hvor man fylder 18.

Den borgerlige regerings tilbagevendende omsorg for skolebørnenes læsning har hele tiden haft den bagvedliggende dagsorden at dele folkeskolen op. Den kroniske udsultning af folkeskolen har drevet denne udvikling videre. Landet over er skolerne blevet delt op, og de øverste klassetrin eller overbygningen centraliseres på stadig større skoler, der så til gengæld får ressourcer, der hører til f.eks. fysik m.v. 

Privatskolerne vokser stadig 

I 2008 brugte Århus kommune 150 mio. kr. på det lovbefalede bidrag til privatskoler og de omkring 4.470 private elever, ud af de samlede udgifter til skolevæsenet på omkring 2,5 mia., mens der gik omkring 1.500 mio. kr. til de 29.108 elever i folkeskolen. De resterende udgifter i Århus’ skolevæsen går til specialskoler, skolefritidsordninger, befordring af elever, bidrag til efterskoler m.v.

Ifølge en undersøgelse i Århus Stiftstidende har privatskolerne støt udvidet deres andel af det samlede antal elever gennem de seneste mange år. Alene fra 2005 til 2009 er de vokset fra 11,5 % til 13,6 % af de børn, der går i skole i Århus.  
Men dette eksempel er ikke enestående. Der en stigning i antallet af elever, der går på privatskole i hele landet, og af mange årsager:

Kommunale skoler i landdistrikter er blevet nedlagt på stribe, hvilket flere steder har ført til oprettelsen af mindre private skoler, der løber de første klassetrin.

I byerne er mange skoler og undervisningsmaterialer nedslidt, og lærerkræfterne har ikke været tilpasset elevgruppen. Det har fået især de mere velstillede danskere til at flytte til privat skole, men også forældre, der har følt, at deres børn ville blive klemt i den lokale kommuneskole, hvor der sjældent er overskud til pædagogiske nyskabelser.

Desuden tager mange børn af immigranter hver dag bussen til privatskole ud fra et religiøst valg.

Privatskolernes økonomi lever ud over bidraget fra kommunen af et statsligt driftstilskud og en forældrebetaling. Men privatskolerne er blevet et stadig større problem. Og det er ikke kun, fordi der er en økonomisk bom over for fattigrøve, men også fordi de ikke har pligt til at optage elever. Tværtimod har de ret til at fravælge børn, der ikke ”passer ind”.  
Udviklingen går derfor forudsigeligt imod en afgrundsdyb forskel. På den ene side borgerskabets unger, der får alle kapitalismens muligheder foræret, på den anden side ghettobørnene, der må stå med hatten i hånden i de mest skrabede omgivelser. 

De stjålne generationer 

Regeringen har med fascistoid nidkærhed sendt den danske ungdom i krig, i fængsel og i arbejdsløshed. 
Til gengæld er staten igen dybt forgældet efter et års krisestyring, og samfundets værdier står i ruiner efter mange års manglende vedligehold. 
Det er øjeblikket, hvor ungdommen skal lade være med at gøre, som statsministre siger, og i stedet sætte deres egne mål for fremtiden.

Netavisen 10. januar 2010