Retssagen mod Foreningen Oprør – første dag Rygende Irma-pose mangler

Anklageren kan ikke bevise, at Oprør har indsamlet og overført 100.000 kroner til FARC og PFLP. Alligevel fastholdes anklage, der kan give ti års fængsel

På det første retsmøde i terrorsagen mod foreningen Oprør måtte anklageren i Københavns Byret i går komme med noget af en indrømmelse: Det afgørende bevis mangler. Politiet har ikke kunnet finde den såkaldte rygende pistol – eller i denne sag: Den rygende Irma-pose – der skal bevise, at Oprør har overført penge til den colombianske oprørsbevægelse og palæstinensiske FARC, der begge står opført på EU`s terrorliste.

Det tætteste anklageren kommer et bevis, er et billede af tre sydamerikanske mænd og en kvinde i en skov. To er iført Oprørs t-shirts. Imellem sig holder de en pose fra Irma, hvor der stikker pengesedler ud af. Men politiet aner ikke, om billedet er ægte.

– Det er ærgerligt, at vi ikke kan af- eller bekræfte, om der er tale om et rigtigt billede. Men det har ikke været muligt for politiets it-tekniske afdeling at fastslå, om billedet er manipuleret. Der er heller ikke fundet bankoplysninger, som kan bekræfte, at Oprør har overført penge til PFLP og FARC, må anklager Jakob Buch-Jensen indrømme.

Manglen på beviser afholder dog ikke anklageren fra at kræve Oprørs talsperson Patrick Mac Manus dømt efter den alvorlige terrorparagraf 114b om medvirken til at indsamle penge til en terrororganisation og for at opfordre andre til at gøre det samme. Anklager der kan give op til ti års fængsel.

I stedet for konkrete beviser på pengeoverførslen til FARC og PFLP klamrer anklageren sig – udover det falske billede – til to dokumenter: En pressemeddelelse fra 17. oktober 2004, hvori Oprør slår fast, at man har overført 50.000 kroner til FARC og PFLP. Og en hilsen fra FARC og PFLP der takker for at have modtaget pengene.

– Det er Oprør selv, som har skrevet takkebrevet fra FARC og PFLP. Vi har aldrig overført pengene. Og vi har aldrig indsamlet 100.000 kroner. Vi har derimod brugt penge på oplysning, t-shirts, plakater og en international konference om terrorlovenes konsekvenser. Vores formål har alene været at skabe debat om terrorlove og terrorlister, fortæller Patrick Mac Manus.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor Oprør alligevel bliver sat på anklagebænken.

– Anklagemyndigheden er blevet bundet af en politisk beslutning. Det er justitsministeren, der har rejst sigtelsen og krævet sagen for retten. Regeringen er blevet presset af Dansk Folkeparti, der – forud for finanslovsforhandlingerne i august 1995 – krævede Oprør dømt. Jeg tror mange i retssystemet helst så sagen droppet, siger Patrick Mac Manus til Arbejderen.

Sagen fortsætter på mandag den 7. december klokken 9.30 i Københavns Byret.

Netavisen 4. december 2009