Finanslov og arbejdsløshed

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 23, 2009

Finanslovsforliget må betegnes som en farce og et kunststykke på én og samme tid. Et kunststykke i manipulation, fordi VKO fik drejet hele seancen over til et spørgsmål om placeringen af et lokalt sygehus. Med al respekt for vestjyder, der ser ud til at blive solgt med en placering i Gjødstrup, så er det rimeligt at indsnævre fokus omkring en finanslov til dette. Heri består farcen så også.

Imens eksploderer arbejdsløsheden. Der skydes vildt for tiden: 2-300.000 alt efter årrække og mere eller mindre påvirkede – politisk naturligvis – økonomiske vismænd. Den officielle statistik er som bekendt også manipuleret, idet den blandt andet er friholdt for arbejdere på aktivering og kontanthjælp.

Kendsgerningerne er, at ingen andre vesteuropæiske lande – på nær Irland – har oplevet en større procentvis stigning i arbejdsløsheden siden september 2008. Arbejdsløsheden er godt på vej mod en fordobling siden lavpunktet før krisens udbrud, og alene på et år den steget fra 3,4 pct. til 6,4 pct.

Hvis vi dømmer efter de borgerlige økonomers målestokke, ser det bestemt ikke lyst ud i fremtiden:

  • Underskuddet på de offentlige finanser vokser hurtigere end i 1970’erne, og den samlede produktion i år, bruttonationalproduktet, vil blive udhulet med op til 10 procent i forhold til 2008. (Bemærk sammenligningen med 70érne, som var det årti, hvor Anker Jørgensen fik tæsk af de borgerlige for ”at lade” underskuddet på de offentlige finanser stige)
  • Eksporten falder
  • Næste år slås der et historisk hul i statskassen: Op mod 100 milliarder kr.
  • Danmark er som samfund ved at blive fattigere – bunden rammes først

Selv de borgerlige alarmlamper blinker rødt. Politiken skrev dagen efter finanslovsforliget på lederplads:
”Ansvarsflugten virker som en provokation mod alle de mange borgere, der mister deres arbejde nu og i de kommende måneder, samt alle de erhvervsdrivende, der er tvunget til at dreje nøglen om. Det regerende flertal virker demonstrativt ligeglad med både offentlige underskud og private nedture.”

Det kan man jo langt hen ad vejen følge Politiken i. Det skurer blot i ørerne, når avisen forklarer politikerne med betegnelsen ”ansvarsforflygtigelse”. Det er såmænd klassekamp i rimelig rendyrket form. Politikerne ”virker (ikke) demonstrativt ligeglade” – de er det. Krisen skal betales, og ofrene er udpeget: de arbejdende masser, herunder ikke mindst ungdommen, som sammen med familierne skal straffes, hvis de ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse: Børnechecken modtager et ”farvel”spark.

Finansloven indebærer lidt sminke i form af en vækstpakke på 5 milliarder kr. VK-regeringen forsvarer sig med, at det er nødvendigt at vise samfundssind. Altså underforstået overfor samfundets øverste lag. At kalde dette latterlige lille beløb (deres egne økonomiske vismænd anbefaler blot 10 mia. kr., der trods er en fordobling) for en ”vækstpakke” er en skandale. Det er blot 2.000 gange mere, end Bjørn Lomborg modtager til sit uvidenskabelige Copenhagen Consensus Center. Skandale – igen.

Vækstpakken er for en stor dels vedkommende oven i købet blot en fremskrivning af initiativer, der allerede er besluttet.

Fagforbundet 3F er eet blandt mange forbund, der har ytret deres utilfredshed med forliget: Det er simpelthen alt for lille, udtrykker 3F.
Forbundet tager i øvrigt også de unges parti. Ved en netop afholdt ungdomskonference, hvor 120 elever fra erhvervsskolerne deltog, var stemningen helt klar, når det gjaldt angrebet på børnechecken:

– Det er så langt fra det, de unge har brug for i virkelighedens verden, siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen.
– De unge har viljen og lysten. Derfor et det dybt forargeligt og forstemmende, at regeringen nu trodser alle anbefalinger og indfører træk i børnechecken. De unge og deres familier har brug for det modsatte: Støtte og opbakning. Det giver man ikke ved at slå dem oven i hovedet.

”Støtte og opbakning” til en anden vej; – det er hvad skraldemændene fra HCS, deres sympatitilkendegivere i andre kommuner samt pædagogansatte i Københavns kommune viser, når de tager strejkevåbenet i brug. Det er for borgerskabet bagsiden af klassekampens medalje, – og det er hvad de opnår.

De er også klar over, at der følger mere efter. Det er ikke kun for aktivister og protesterende omkring det kommende klimatopmøde, at ”Lømmel”pakken er ved at blive hastevedtaget. Det gælder også fremtidige arbejdskampe og blokader.

Netavisen 23. november 2009