EU vil bruge ulandsbistand på CO2-kvoter

Kommunistisk Politik 22, 2009

EU landene har vedtaget en fælles holdning til en ny international klimaaftale. Den består i forældede og hule målsætninger og finansieres af udviklingslandene.

EU’s gigantiske apparat af embedsmænd har en tradition for det med ordgejl. Således også i den sammenfatning, der er udsendt fra det seneste topmøde i EU den 29. – 30. oktober under svensk formandskab.

Det svenske EU formandsskab ved statsminister Fredrik Reinfeldt, rejste den 3. november til USA,for at tale om det fælles mål om at forhindre at FN´s klimatopmøde ender i krav til de rige lande.

Til indledning indrømmes det, at klimaændringerne sker hurtigere end forventet:
“Vi oplever, at isen smelter mange steder, at vandstanden i verdenshavene stiger, og at oversvømmelser, tørke og hedebølger forekommer med større hyppighed, øget intensitet og længere varighed.”
Og straks i næste afsnit fastholder man det relativt gamle mål om at holde temperaturstigningen under to grader Celsius, selvom de netop har anerkendt, at det er utilstrækkeligt!
Den globale temperaturstigning som følge af forurening ligger i dag på knap én grad.

Fortrop i klimakamp? No way

EU fremhæver sig selv som fortroppen i kampen mod klimaforandringer, og de er indstillet på at gå med til en 30 % reduktion af CO2-udslip i 2020. Men straks efter skriver man så, at det kun gælder, hvis de andre lande også vil. Helt standse med at bruge kul, gas og olie vil man slet ikke. Atomkraft vil man fremme. Det er op til børn og børnebørn engang på den anden side af 2050 at gennemføre den beslutning.
”Det Europæiske Råd opfordrer alle parter til at tilslutte sig målsætningen om to grader Celsius og nå til enighed om globale emissionsreduktioner på mindst 50 % og, som en del af de globale emissionsreduktioner, en samlet emissionsreduktion for de udviklede lande på mindst 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet,” hedder det på unionens kancellisprog.
EU’s krav til FN’s klimatopmøde er, at en aftale kommer til at foregå på det frie markeds betingelser. Dog antydes det efter hvert enkelt punkt, at eventuelle omkostninger ved enhver form for ændring skal finansieres af offentlige penge.

Kopi af dårlig model

Selvom det oprindelige måltal for reduktion af CO2-forurening ikke er nået med den eksisterende Kyoto-aftale, skal den samme model efter EU’s mening fungere som basis for en ny juridisk aftale.
Det vil sige en plan for reduktion af CO2, der består i noget, der bedst kan sammenlignes med en hvidvasknings-karrusel, der indgår i et sindrigt samspil mellem udviklingslandenes krav om støtte til at klare sig igennem klimaforandringer og krav i klimaaftalen.
EU har regnet på udviklingslandenes krav og anslår:
De samlede ekstra nettoomkostninger til modvirkning og tilpasning i udviklingslandene vil kunne udgøre ca. 100 mia. euro om året inden udgangen af 2020.”
Disse penge skal findes som en led i den ny klimaaftale. EU foreslår, at pengene skal betales af udviklingslandene selv, samt finansieres gennem handel med CO2 kvoter. Kun den sidste femtedel skal være støtte fra de udviklede lande.
EU skriver ikke et ord om, at der er nye penge på bordet. Derfor tyder alt på, at aftalen på klimatopmødet bliver en del af en tendens til at penge, der var lovet til fattigdomsbekæmpelse i verdens fattigste lande, kanaliseres over i investeringer i Indien, Kina og Brasilien.

Dumpet med et brag

Under den eksisterende Kyoto-aftale findes et tilsvarende system, der kaldes Clean development mechanism (CDM).
Det særlige er, at private firmaer i vesten kan få CO2-kvoter, hvis de indgår i finansiering af alternative energiprojektor i udviklingslande. DONG er således med i flere vindmøller og et vandkraftværk i Kina – og kan til gengæld fortsætte med at forurene i Danmark.
Det kan betale sig, fordi det er billigere at opstille vindmøller i Kina, end det er i Danmark.
Kina, Indien og Brasilien modtager 75 % af alle CDM-investeringer, Afrika 2 %.

Hvad EU-landene har at byde på til FN’s klimakonference, ligner i store træk det, som blev handlet af i G8 tidligere på året. Men EU er værre end et simpelt halehæng til de rige landes klub, eller et prominent medlem deraf.
For EU vil optræde som en samlet blok til klimakonferencen og samtidig forhindre medlemslandene i at vedtage en selvstændig energipolitik.
SF og alle de begejstrede tilhængere af EU har gang på gang taget naturen som deres vidne på EU’s fortræffeligheder.
I dette halvår har unionen endnu engang haft rig lejlighed til at demonstrere evnen til at gå foran og gøre en positiv forskel i verden.
Og endnu engang er den dumpet med et brag.

Netavisen 14. november 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne