En provokation mod verdens folk: Nobama, Nobel, Noway!

Af Jan R. Steinholt, tidsskriftet Revolusjon, Norge
Kommunistisk Politik 21, 2009

Nobels Fredspris til Barack Obama Af Carlos LatuffVed at forære Nobelprisen til øverstkommanderende for den blodige besættelseshær i Afghanistan og Irak har den norske Nobelkomité givet et nyt bidrag til vandaliseringen af denne medalje.

Klik og forstør

Tildelingen af årets fredspris til præsident Barack Obama har gjort en hel verden målløs. Endog amerikanerne ryster uforstående på hovedet. Præsidenten i egen person vedgår, at han føler sig uværdig til at modtage en sådan pris, uden at det får ham til at afstå.

Selv de ivrigste USA-venner, som ikke har noget at udsætte på USA’s ”krig mod terror” i almindelighed, spørger sig selv, hvad Obama faktisk har gjort for freden. Efter bare ni måneder i præsidentstolen har der været megen visionær retorik, men meget lidt fredsommelig handling, ud over at raketskjoldplanerne i Europa er modificeret, samt luftige ønsker om en atomvåbenfri verden. Handlekraft vil præsidenten derimod vise, når han snart sætter sit navnetræk under ordren om at sende yderligere 40.000 besættelsessoldater til Afghanistan, sådan som den militære chef, Stanley McChrystal, kræver. Når Barack Obama højtideligt modtager prisen i et Oslo i undtagelsestilstand, vil USA dermed have 113.000 mand på afghansk jord på opdrag fra den amerikanske præsident. I tillæg kommer 35.000 soldater fra andre stater, deriblandt Norge. Alt er skræddersyet og klar til en bizar forestilling på Oslo Rådhus.

Obama viderefører i praksis Bushs besættelsespolitik og terrorkrig. En hvilken som helst præsident i USA er dikteret af monopoler og det militær-industrielle kompleks. At give en amerikansk præsident en fredspris er som at spytte hver eneste iraker, hver eneste palæstinenser og hver eneste afghaner midt i ansigtet. Nej, det er værre end det. Det er, som om Nobelkomiteen indgraverer sin dødshilsen i hver kugle, som er tiltænkt hovedet eller brystet på ethvert afghansk barn, enhver kvinde og mand, som står i skudlinjen for imperialisterne.

En mindre logrende USA-puddel end den parlamentariske norske Nobelpriskomite ville i det mindste have afventet, hvad Obama faktisk måtte have udrettet, når præsidentperioden udløber i 2012. Men i sin iver efter at misbruge Nobels testamente til at underbygge amerikansk udenrigspolitik har denne klike af betroede parlamentsmedlemmer ingen hæmninger. Blandt skandalerne på komiteens generalieblad er dengang, komiteen gav massemorderen Henry Kissinger prisen i 1973, mens bomberne endnu regnede ned over Vietnam, og bare uger efter at samme Kissinger havde tilrettelagt fascistkuppet i Chile, eller dengang palæstinensermorderen og terroristen Menachem Begin fik prisen i 1978.

Nobelkomiteen ledes for tiden af Thorbjørn Jagland (desværre kommende generalsekretær i Europarådet, og så behøver man vel ikke at sige mere). Men blandt de fem komité-medlemmer er også den profilerede Svér Ågot Valle, som – hvis hun var uenig i afgørelsen – burde have skam nok til at forlade komiteen i protest.

Alfred Nobels ide var, at Stortinget i Norge – som dengang var et ungt og progressivt demokrati i færd med at frigøre sig fra unionen med Sverige – skulle tage hånd om fredsprisuddelingerne, fordi han anså, at det ville indebære mindre fare for politisk korruption. Det havde han uden tvivl ret i, da han døde i 1896. Men siden da er Norge vokset til en grådig imperialistmagt, som købslår både med egen og andre nationers suverænitet. En krigsmagt og verdens største våbeneksportør målt efter folketal. I dag ville Nobel nok hellere f.eks. have valgt Færøerne eller Åland, med samme begrundelse. Skal prisen undgå yderligere skandalisering, bør den fra nu af uddeles fra Thorshavn eller Mariehamn.

Barack Obama er en intelligent mand, som forstår at tænke på sine norske undersåtter. Som han sagde i sin første pressekommentar: – Jeg anser ikke prisen som en anerkendelse af, hvad jeg har udrettet, men snarere som en bekræftelse på amerikansk lederskab. ”I do not view it ( the Peace Prize) as an recognitgion af my own accomplishments but rather affirmation of American leadership.”

Til dette er der at sige: You´ve got it right, Mr President. I alle tilfælde hvad den norske borgerklasse angår. Men betydelige dele af det norske folk kommer til at trodse både politispærringer, undtagelsestilstand og det amerikanske lederskab, når du kommer til Oslo den 10. december.

Netavisen 28. oktober 2009