Irsk ja – men ingen dansk follow up foreløbig

Den så hyppigt annoncerede folkeafstemning om ’de danske forbehold’ er igen blevet udskudt af regeringen

Kommunistisk Politik 20, 2009

Fra elevprotesterne ved folketingets åbniung 6. oktober Rådhuspladsen i KøbenhavnAllerede før stemmerne var talt op fra den irske afstemning om Lissabon-traktaten var en hel falanks af danske unionspolitikere med Margrethe Auken i spidsen ude for at meddele, at nu var vejen banet for at få afskaffet det ’historiske kompromis’ og ’de danske ’undtagelser’, der var resultatet af Nej’et til Maastricht-aftalen tilbage i 1992 og Nej’et ved afstemningen om euro’en – eller den økonomiske og monetære unions 3. fase i 2002.

Nu skulle slaget stå. EU-modstanden ville være på hælene efter det irske ja, mente falanksen. Tiden var til at gøre op med forbeholdene og gøre skeptiske danskere til rigtige europæere. Fra VK over S og R til SF mente man, at nu skulle der gøres op med forbeholdene – eller i hvert fald nogle af dem.

– Det er klart, at en afstemning rykker tættere på, fordi vi nærmer os en afklaring om Lissabontraktaten. Vi arbejder fortsat på en afstemning i denne valgperiode,  sagde udenrigsministeren, som hedder Per Stig Møller, hvis man skulle have glemt det.

Forventningerne til, at Lars Løkke i sin åbningstale ville annoncere en afstemning, var tårnhøje. Hans forgænger Fogh lovede – eller truede – jo adskillige gange med en afstemning inden for en given folketingssamling.

Men Fogh vovede aldrig at gennemføre den. Og tydeligvis havde Lars Løkke også fået kolde fødder. Han afviste en afstemning ’foreløbigt’ og begrundede det specielt med problemer i forhold til euro’en.

Danmark har ratificeret Lissabon-traktaten uden forbehold og uden en folkeafstemning – selvom den strider mod både forbeholdene og betyder yderligere suverænitetsafgivelse.

Det giver Danmark en slags tusmørke-status i forhold til unionsbygningen og det nye traktatgrundlag, hvad der også er en vigtig drivkraft for unionsfalanksen for at få forbeholdene væk.

Hvad er der sket?

I sin åbningstale sagde Løkke:
Udover en afklaring af EU’s traktatgrundlag, så kræver en folkeafstemning om et så vigtigt spørgsmål som de danske undtagelser et bredt og solidt flertal i Folketinget. Det har der ikke hidtil været.

Som noget nyt konstaterede Lars Løkke, at Danmark rent faktisk ikke opfylder de formelle krav for at deltage i euro’en – og ikke vil gøre det i al fald i nogle år fremover:
– Som det ser ud nu, må det forventes, at vi i en periode ikke opfylder adgangskriterierne for euro-medlemskab, konstaterede han, idet Danmark til næste år vil få et stort underskud på de offentlige finanser, og større end tilladt ifølge traktaten..
– Dermed er hverken de politiske eller de økonomiske forudsætninger for en folkeafstemning om euroen opfyldt for øjeblikket.

Sådan noget har ikke haft betydning før. Det er da også en bortforklaring.
Der er to hovedgrunde til at Løkke ikke vover hovedet på en afstemning.

Den ene er hensynet til regeringsflertallet. Løkke-regeringen er svag, og under stadigt folkeligt pres af skandaler og en fejlslagen politik på alle områder, oftest gennemført imod et folkeligt flertal. Den har ikke brug for revner i forholdet til dens parlamentariske grundlag DF, som uvægerligt ville opstå i forbindelse med en ny dansk omafstemning – både om ’det nationale kompromis’ og euro’en.

Den anden er SF. Villy Søvndal på sin side vover ikke at tage et opgør med euro-modstanden i sit eget parti – og med SF som nej-siger ved en omafstemning om euro’en bliver foretagendet for risikabelt.

Så mere og mere tyder på, at det bliver op til en S-SF regering at indføre euro’en.
Det udelukker imidlertid ikke helt muligheden af en afstemning om de andre forbehold inden.

Netavisen 8. oktober 2009