Møde med Ernst Thälmann i Hamburg

Kommunistisk Politik 17, 2009

Der er sikkert rigtig mange progressive, der ikke ved,at der i Hamborg, i bydelen Eppendorf, findes et interessant og inspirerende museum for en af de tyske arbejderbevægelses allerstørste og allermest afholdte personligheder, den kommunistiske arbejderleder Ernst Thälmann, der gik under kælenavnet ”Teddy”.

Møder man op med åbent og solidarisk sind kan Ernst Thälmanns liv og virke ikke undgå at være en stor inspirationskilde, også i vore dages verden, hvor den rådnende og døende kapitalisme stadig hærger med imperialistisk globalisering og alle dens følgesvende i form af krig, besættelse besættelseskrige, verdenskrise og en reaktion på fremmarch.

Ernst Thälmann var formand for det kommunistiske parti i Tyskland fra 1923. Han blev anholdt og kastet i fængsel som et led i nazisternes kup i 1933 og sad fængslet i 11 år indtil nazihorderne i 1944 den 18. august 1944 hentede ham i fængslet og overførte ham  til koncentrationslejren Buchenwald, hvor en eksekutionskommando stod klar til at myrde ham ved skydning og brænde ham i krematorieovnene. Da nazisterne ikke kunne hindre udbredelsen af oplysninger om hans død, forsøgte de i første omgang at udbrede en løgn om, at han var blevet et offer for allierede bomber, der havde ramt koncentrationslejren.

Hele hans virke er et udtryk for en kommunistisk leders offervilje, mod, ligefremhed og klogskab – og evne til at omsætte den marxistisk-leninistiske teori i praksis. Han repræsenterede dermed nogle af de bedste egenskaber i den tyske arbejderbevægelse. Som kommunistisk partileder i en kritisk periode for Tysklands og verdens arbejdere var han en utrættelig foregangsmand for skabelsen af en ægte enhedsfront imod Hitlerfascismen.

Thälmann var en arbejderleder i ordets bedste forstand, transportarbejder, fagforeningsfunktionær og et meget afholdt medlem af rigsdage,  indtil Hitler med sit kup i marts 1933 annullerede kommunisternes 4,5 millioner stemmer og 81 mandater. Hitler-kuppet betød at det kommunistiske parti overgik til illegalitet.

Op til Hitlers magtovertagelse havde de nazistiske horder truende foretaget truende manifestationer udenfor kommunisternes partihus –  Kar Liebknecht bygningen i Berlin -  ”imod den kommunistiske pest”, som blev imødegået med solidaritetsdemonstrationer med over 150.000 deltagere. Blot 2 dage før Ernst Thälmann som leder af KPD  skulle flygte til Polen og lede kampen mod det nazistiske tyranni fra udlandet blev han anholdt, forrådt af en provokatør.

Under hans 11 år lange fængsling blev der udviklet en kæmpemæssig international solidaritetsbevægelse for hans frigivelse. Der blev også flere gange gjort forsøg på befrielse i fængslet. Første gang var i 1934, hvor det kommunistiske partis fremskredne og velforberedte flugtplan i sidste øjeblik blev forrådt af en stikkerprovokatør, og medlemmerne af befrielseskommandoen blev anholdt.

På Kominterns 7. verdenskongres i 1935  – der fandt sted under ledelse af Georgi Dimitrov, der selv stod anklaget ved en nazidomstol, anklaget for medvirkenb ved rigsdagsbranden, men måtte løslades – blev Ernst Thälmann udnævnt til ærespræsident.

Talrige steder i verden er blevet opkaldt efter Ernst Thälmann, som udtryk for denne internationale solidaritet og den antifacistiske kamp, som dermed er blevet en introduktion til revolutionære og kæmpende arbejdere af Ernst Thälmanns navn og virke. I kampen mod Francos kup i Spanien var  ”Thälmann-kolonnen” af frivillige en af de mest navnkundige. Man synger endnu sangen ”Spaniens himmel” om dens kamp.

På museet er der også et kort uddrag af Ernst Thälmanns lange brev til en ung revolutionær fangekammerat, der blev anholdt som 17 årig.  Thälmann kendte ikke den unge mand personligt,  men blev spurgt til råds via illegale kanaler. Det er det sidste dokument, som Thälmann skrev i fangenskab under de vanskeligste illegale betingelser, i februar 1943. Han skrev blandt andet:

”Vær tapper og modig! Med overbevisning og styrke for vores store sag! Og når du evner at møde de nye lidelses-og livsveje oprejst og frem for alt med karakterfasthed, så håber jeg, at der må komme en tid for dig, hvor et socialistisk folkeforår vil gennemskylle dig og redde dig ud af denne lange lidelsestid og dens kvaler.”

Det er et brev af meget stor moralsk og politisk betydning, der viser Thälmanns egen karakterfasthed, indfølingsevne og illusionsløshed. Han skriver,  at  han utvivlsomt ved det kommende nederlag og de sovjetiske troppers fremmarch må påregne at blive likvideret af hitlerfascisterne:

” Hitler regimet vil i en sådan situation ikke holde sig tilbage fra på forhånd at skaffe Thälmann af vejen, eller med andre ord gøre det af med ham for altid.”
I brevet fremlægger han de tyske kommunisters politik overfor raceteori, social demagogi, terror og imperialistisk erobringskrig. 
Han var vis på den antifascistiske fronts endelige sejr – og på sin egen død i den forbindelse.

Thälmann museet hedder Gedenkstätte Ernst Thälmann, ved Ernst-Thälmann Plads i Hamborg-Eppendorf. Det er et besøg værd.

Netavisen 9. september 2009

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne