AP. Møller og Terma: Krig og kampfly en guldgrube

F35 Joint Strike FighterDe danske dødens købmænd Mærsk og Terma har udsigter til fede fortjenester på de dyreste kampfly nogensinde

AP Møller Mærsk står over for at få en milliardordre som led i det største amerikanske krigsprojekt. jagerfly F-35 – Joint Strike Fighter, forlyder det i de internationale medier. Det er sød musik hos de danske dødens købmænd og  et løft for de skrantende aktiekurser.

Der er tale om en milliardaftale om transport fra Mærsk af de mere end 4.000 jagere, som skal flyttes rundt omkring i verden i løbet af de kommende par år. Bygningen af de dyreste og mest moderne jagerfly foregår på Lockheed Martins fabrikker.

USA planlægger at købe 2443 fly for 1560 milliarder kroner. 8 andre lande bl.a. USA’s mest ’trofaste allierede’ er involveret i selve produktionen af flyet, herunder Danmark. 

Det er Mærsk-datterselskabet Damco, der får en fem-årig kontrakt  til adskillige milliarder kroner.
– I løbet af et par år begynder Mærsk at flytte dele fra flyet rundt og vil komme til at spille en meget stor rolle i projektet, udtaler Robert Bolz fra Lockheed Martin til Børsen

Og der er mere godt nyt for dødens købmænd.dk. Våenfabrikken Terma ved Århus – berygtet for sin produktion af avanceret elektronik, der indgår i israelske bombefly – er for nylig bevet blåstemplet af giganterne Lockheed Martin, Northrup Grunman og samt det britiske BAE Systems (Europas største våbenproducent) og er godkendt som strategisk leverandør til Joint Strike Fighter projektets hovedvirksomheder.

Krigsdividende

Både AP Møllers og Termas inddragelse i projektet er uden tvivl en påskønnelse af Danmarks rolle som tæt allieret med USA i dets terrorkrig og besættelserne af Irak og Afghanistan.

AP Møller koncernen har stor erfaring i at være en ubetinget allieret for den amerikanske terrormaskine med transport af varer og tropper fra den første golfkrig og fra den nuværende krig og besættelse af Irak. Det giver pote til de danske dødens købmænd.

Sådanne aftaler kommer som sendt fra himlen i en krisetid med recession og nedgang i omsætningen og transporten af forbrugsvarer jorden rundt.
For første gang nogensinde, eller mere præcist: siden 2. verdenskrig, præsenterede Mærsk-gruppen et  underskud. For første halvår 2009 blev det på intet mindre end 540 millioner amerikanske dollars – svarende til 2,8 milliarder danske kroner. Der forventes et underskud for hele året på omk. 6 mia. kr.

Alligevel udtaler Mærsk-ledelse, at koncernen vil komme ’styrket ud af krisen’. Med milliardkontrakterne fra amerikansk militær har den også et klart forspring for sine konkurrenter på fragtmarkederne. Den vigtige APM Terminals er involveret i driften af 48 containerterminaler verden over og har 10 nye havne under etablering.

Profitsikring og nedskæringer

At investere i krig og krigsproduktion har altid været en vigtig udvej, når det kapitalistiske samfund hærges af krise. At lukke virksomheder og få tingene lavet i udlandet under discountforhold og til ditto lønninger er ligeledes krisens følgesvend, når guden er maksimal profit.

Topchefen i A.P. Møller Mærsk Nils Smedegaard Andersen kalder den nuværende økonomiske krise ’verdenshistorisk’, men siger, at  koncernen i sidste ende vil komme styrket ud på den anden.
–  Finansieringen af vores nybygningsprogram er i al væsentlighed på plads, og vi har iværksat en række besparelser og udskudt investeringer. Men endnu vigtigere er, at de fleste af vores forretningsenheder klarer sig bedre end markedet.

Besparelserne mærker bl.a. arbejderne på Lindø. Der er intet ansvar overfor den befolkning og arbejderklasse, der hidtil har produceret skibe og sikret AP Møller koncernens profitter. AP Møller Mærsks proklamation om lukning af Lindøværftet – et af verdens mest effektive værfter – er et tydeligt eksempel på,  at AP Møllersk – dvs. kapitalistisk – ”rettidig omhu” ikke er omhu for mennesker.

Resultat massefyring, fabrikslukninger og støtte til krig og krigsproduktion med død og ødelæggelse som fast følgesvend.

Se også
AP Møller kapitalen slog til: Skråt op med tusinder af ansatte
Kommunistisk Politik 16, 2009

Netavisen 28. august 2009