Fabriksbesættelser

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 15, 2009

Flere steder på flere forskellige kontinenter ser man arbejdere gribe til fabriksbesættelse i kampen mod fyringer og fabrikslukninger.

På billedet th:
Koreansk politi ude af stand til at bryde den to måneder lange besættelse på motorfabrikken Ssangyong Motor Co. (læs mere her)

Det er vel blot en god uge tid siden, at Danske Bank kunne melde ud, at krisen er overstået. I samme moment pointerede de ganske vist, at det ikke ville betyde mindre, men stigende arbejdsløshed i en lang periode fremover, indtil sårene efter krisen er overvundet.

Det er velsagtens de samme sår, som bankkapitalen slikker, når de labber milliarder af støttekroner i sig, som ikke kommer videre til forbrugere eller betrængte boligejere.
Danske Bank bygger deres optimistiske formodninger på noget så skrøbeligt som et midlertidigt stigende indeks for fondsbørsen. Bankaktierne har også nydt godt af stigningerne. Det er dog højst tvivlsomt, hvorvidt opturen er stabil. Andre økonomer vurderer fortsat depression for kapitalen.

Uanset gisninger og uenigheder på dette spørgsmål så er alle borgerlige økonomer enige om, at arbejderne fortsat skal betale krisen:

– Det kan være, at arbejdsløshedskurven knækker i 2011, er en rimelig gængs vurdering.
Imens presses arbejderne på lønnen, virksomheder eksporterer produktionen ud i den globale verden, og arbejderne fyres.

Umiddelbart står knap 5.000 arbejdere over for en fyreseddel, fordi deres arbejdsfordelingsordning er ved at udløbe. Det skyldes, at mange virksomheder i slutningen af foråret forsøgte at ride krisen af ved at etablere arbejdsfordelingsordninger, som har en begrænsning på 13 uger. Ordningen har for virksomhederne den fordel, at de fastholder den rutinerede arbejdskraft i virksomheden.

Det ser imidlertid ud til, at mange af disse ikke kan mærke Danske Banks optimistiske luftkasteller.

– En stor del af de medarbejdere, som er sendt på arbejdsfordeling, vil opleve, at de får en fyreseddel, når ordningen slutter. Skal fyringer undgås, kræver det, at der atter er kommet gang i hjulene rundt om på virksomhederne. Men det er ikke de meldinger, vi får, siger Morten Kaspersen, formand for Arbejdsløshedskassernes Samvirke.
Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 757 virksomheder anført af industrigiganter som Danfoss, Grundfos og Vestas i øjeblikket har knap 12.000 medarbejdere på arbejdsfordeling for første gang.

Arbejdsløsheden rammer ikke kun en akut på pengepungen, men smitter samtidig af på pensionen.

Pensionskasserne klager deres nød over den tiltagende arbejdsløshed: Det betyder nemlig færre penge at spekulere for og profitere af. Det rammer naturligvis også den del af erhvervslivet, som har brug for kapitaltilførsel, som de heller ikke kan få af bankerne, der holder tilbage på lånene.

Det rammer imidlertid først og fremmest de arbejdsløse, idet en pensionsopsparing i dag er en nødvendighed, hvis man skal overleve i sin pensionisttilværelse. En typisk 3F’er på 40 år mister omkring 4.500 kr. om året i sin pensionisttilværelse, hvis han eller hun rammes af blot ét års ledighed. Det er værre endnu, hvis man er yngre. Mange vil under længere arbejdsløshed få nedsat deres pension med op mod 1.000 kr. pr. måned.
Alene 3F’s pensionskasser oplyser, at 42.000 3F’ere i dag ikke længere indbetaler pension på grund af arbejdsløshed.

Vindmøllefabrikken Vestas har givet sit bidrag til at forøge arbejdsløsheden. Således meddelte ledelsen i slutningen af april, at 1.900 ansatte skulle fyres – heraf 1.279 i Danmark og mange i England. Samtidig fastholdt virksomheden sine forventninger til en omsætningsforøgelse på 20 pct. (svarende til 7,2 mia. euro) samt en overskudsgrad på 11-13 pct. for året 2009.

Det var for stor en provokation for de Vestas-ansatte på den britiske ø Isle of Wight. Resultatet blev en fabriksbesættelse.

Vestas-besættelsen PÅ Isle-of-Wright

Se de kæmpende arbejderes hjemmeside:
FACTORY UNDER OCCUPATION: Save 600 jobs at Vestas!

Det er ikke den første af sin art i nyere tid. Mange andre steder kloden over har arbejdsgiverne fået denne metode at smage, heriblandt i USA.

De seneste skud på stammen er i Sydkorea og Kina. I Sydkorea har flere titusind ansatte på en motorfabrik besat deres virksomhed i protest mod fyringer. Det har afstedkommet hårde kampe med politiet, som i skrivende stund ikke har formået at rykke ind på virksomhedens grund.

På en kinesisk stålfabrik blev der truet med, at 30.000 ansatte skulle reduceres til 5.000 i forbindelse med en sammenlægning med et privat selskab. Vreden blev omsat til fabriksbesættelse, og frustrationerne slog ifølge pressen om i angreb på direktøren, som mistede livet på hospitalet.

Fabriksbesættelser er ikke kun en reaktion i vrede og afmagt: Det er betydeligt brugbart våben, som virkelig sætter tommelskruerne på virksomhedsejerne, idet kapitalen i bygninger og produktionsapparat bliver tilbageholdt og sikret imod realisering til stort tab for ejerne.

Netavisen 28. juli 2009