Irske ’garantier’ værdiløse

Såkaldte garantier til den irske befolkning skulle bane vej for en irsk omafstemning om Lissabon-traktaten, der nu er fastlagt til den 2. oktober.

Kommunistisk Politik 14, 2009

EU’s regeringsledere blev den 20. juni enige om en aftale om såkaldte garantier til Irland omkring Lissabon-traktaten.

Garantierne ændrer intet i Lissabon-traktaten, men præciserer blot, at Lissabon-traktaten ikke ændrer på EU’s kompetence på skatteområdet, ikke bestrider den irske forfatnings bestemmelser om frihed til liv, familie og uddannelse samt den irske neutralitet på sikkerheds- og forsvarsområdet.

En pose varm luft

Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, Søren Søndergaard, siger:

– EU-ledernes såkaldte garantier til Irland ændrer ikke så meget som et komma i Lissabon-traktaten. Og derudover skal de såkaldte garantier først indskrives som protokol i traktaten, når den skal justeres i forbindelse med en eventuel fremtidig udvidelse med Kroatien. Men hvis irerne stemmer ja og Lissabon-traktaten træder i kraft, så kan intet forhindre, at f.eks. en ny regering i et eller andet medlemsland spænder ben for protokollen.

– Når det gælder det vigtige krav om sikring af de irske lønmodtageres rettigheder, så har EU-eliten absolut intet givet til den irske befolkning. Tværtimod slår EU-topmødet endnu en gang fast, at i sidste ende står det indre marked over de sociale rettigheder.

– Den irske premierminister Cowen vender i realiteten hjem med en pose varm luft, som vi kun kan opfordre den irske befolkning til at takke nej til, konstaterer Søren Søndergaard.

De danske ’Maastricht-undtagelser’ har været en slags model for de irske ’garantier’. De betød, at der kunne sikres et lille flertal ved omafstemningen om traktaten i 1993 – og samtidig at Maastricht-traktaten kunne træde i kraft, også med dansk tilslutning.

Kreativ manipulation

Den irske modstanderbevægelse har afvist hele ”garanti”-manøvren. Det tidligere medlem af Europaparlamentet og formand for den irske EU-modstandsorganisation People’s Movement Patricia McKenna kalder de såkaldte ’juridiske garantier’ for ’simpelthen en øvelse i kreativ manipulation, beregnet på at vildlede offentligheden’.

– En beslutning på topmødet er ikke et juridisk bindende dokument, som kræver ratifikation fra medlemsstaterne. Den ledsages af en banal ’erklæring’, som måske udtrykker hensigterne hos dagens politikere, men den forhindrer ikke fremtidens i at fifle med disse ‘ forsikringer’, siger McKenna, som konkluderer:

-  Et andet eksempel på ’kreativiteten’ i hele denne proces er den kendsgerning, at Irland får sin egen irske erklæring, som ikke underskrives af nogen anden medlemsstat. Sådanne ensidige erklæringer kan ikke accepteres som legitime politiske løfter. Hvis Irland havde været i stand til at få andre medlemsstater til at være enige i indholdet af vores egen irske erklæring, så ville den have været en del af fælleserklæringen eller beslutningen.

Den irske modstanderbevægelse opfordrer igen til et nej ved omafstemningen, der finder sted i en situation, hvor Irland er meget hårdt ramt af den globale økonomiske krise, efter at det blev fremhævet som en rollemodel for EU’s nyliberale økonomiske politik.

Fem nordiske EU-kritiske organisationer har i en fællesudtalelse erklæret, at de vil arbejde aktivt for at støtte den irske Nej-kampagne.

Se
Solidaritet med irerne

People’s Movements hjemmeside
www.people.ie

Netavisen 9. juli 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne