Har indianerne og regnskoven vundet?

Garcia-regimet vakler

Kommunistisk Politik 13, 2009

Peru: Mor og barn De voldsomme indianerprotester i Peru, der har kostet talrige indianere og nogle politifolk livet, ser nu ud til at give resultat. Den blodbesudlede præsident Alan Garcia og hans regering er på tilbagetog. Den 16. juni erklærede landets premierminister, Yehude Simonat han planlægger at træde tilbage i løbet af de kommende uger.

Indianernes protester har også udløst et stærkt internationalt pres fra mange latinamerikanske lande og folk og skarpe reaktioner over det meste af verden – men ikke fra den amerikanske eller danske regering.

Men nu forlyder det, at indianerne måske har vundet kampen om råstofferne i landets Amazon-regnskove.

Den 16. juni protesteredes der også ved det peruanske konsulat i København, og samme dag lovede en af Alan Garcias ledende partifæller at tilbagekalde de love, som har givet udenlandske selskaber lov til at udvinde råstoffer i de jungleområder, som indianerne ejer.

Alan Garcia er socialdemokrat, og nær allieret med USA. Han pressede lovene ned over hovedet på indianerne uden en demokratisk proces i forbindelse med en handelsaftale med USA. Det har også fået FN til at erklære loven forfatningsstridig.


Åbent brev til Perus præsident Alan Garcia

Dette brev blev afleveret til Perus officielle repræsentant i Danmark i forbindelse med demonstrationen ved konsulatet på Esplanaden i København mod massakren på Perus oprindelige befolkning.

Vi skriver for at udtrykke vores dybe bekymring og indignation over de voldelige begivenheder fredag den 5. juni i Bagua i det nordlige Peru, som blev startet af politiets aktion mod en vejblokade på Fernando Belaunde Terry-vejen.
Disse hændelser har ført til tragisk død for medlemmer af det nationale politi, oprindelige folk og indbyggere i området.
Vi ønsker for det første at udtrykke vores kondolence i forhold til familierne til alle disse ofre.

I september 2007 demonstrerede den peruvianske regering et sandt lederskab, da man fremlagde og støttede FN`s erklæring om de Oprindelige Folks Rettigheder i FN`s Generalforsamling.
I dag handler Deres regering i stærk kontrast til udtrykkelige forpligtelser indeholdt i denne erklæring.

Vi anser protesterne fra de oprindelige folk i Perus Amazonland for at være legitime – også deres påstand om, at dekreterne 1090, 1064 og 1089 samt Loven om Vandressourcer vil påvirke dem direkte, og således krænke deres rettigheder i henhold til ILO-konvention nummer 169, som Peru har ratificeret – herunder retten til at blive hørt, som er beskrevet i konventionens artikel 6.

Med skyldig respekt henstiller vi til Deres regering og til Perus kongres om at:

1: Respektere og forsvare de rettigheder, som er garanteret den oprindelige befolkning gennem forfatningen, herunder retten til forudgående høringer omkring enhver politik og aktivitet, som påvirker dem sådan som det er fastlagt i ILO 169.

2: Stoppe alle voldelige handlinger og genoprette de forfatningsmæssige rettigheder i området samt tillade en passende undersøgelse af situationen og de nylige hændelser.

3: Oprigtigt indlede en meningsfuld dialog-proces med de oprindelige folks legitime ledere. Det må ske i en form, som er præget af ærlighed og som passer til omstændighederne samt til kulturen og virkeligheden blandt de oprindelige folk.

4: Suspenderingen fra 10. juni af lovdekreterne bør videreføres og blive til en permanent løsning, der respekterer de oprindelige folks rettigheder og holdninger.

Den danske bistandsorganisation Ibis arbejder i Peru, og har i samarbejde med Verdensnaturfonden og Oxfam taget initiativ til denne fælles appel, som 18 internationale organisationer bakker op om.

Protesten ved konsulatet var indkaldt af en række organisationer blandt andre: IWGIA, Internationalt Forum, Grupo Salvador Allende, Casa Latinoamerikana, Rayuela, Tinku, Naturfolkenes Verden, NETLA, LA-Net, Boliviansk-Dansk Forening m.fl.

Netavisen 18. juni 2009