EU efter parlamentsvalget

Kommunistisk Politik 13, 2009

736 personer blev valgt til EU-parlamentet,  EU-politikken vender tilbage til det normale – og Sverige bliver formand i det næste halve år. Øverst på dagsordenen står at presse irerne til at sige ja til Lissabon-traktaten

Ungdom mod EU i aktionEU-parlamentsvalget udnyttes til et gigantisk og kostbart propagandafremstød for unionen i samtlige medlemslande. Men anstrengelserne og de skatteyderbetalte udgifter står ikke mål med resultaterne: EU og EU-parlamentet bliver ikke mere populært eller får større folkelig støtte af den grund. Tværtimod var valgdeltagelsen i 2009 den laveste nogensinde. Næsten 6 ud af 10 stemmeberettigede EU-borgere undlod at stemme. Det var laveste valgdeltagelse siden parlamentet blev oprettet.

Men nu er reklamefremstødet slut, og unionens i bund og grund udemokratiske og anti-folkelige maskineri vender tilbage til det normale: at gennemføre monopolernes politik på de brede massers bekostning.

Øverst på dagsordenen står den irske omafstemning til efteråret. Et ja vil være afgørende for at redde den reviderede forfatning – nu kaldet Lissabontraktaten – som de irske vælgere forkastede i juni 2008  – ligesom de hollanske og franske gjorde det med forgængeren.

EU-topmødet fra den 18. juni skal lægge denne afstemning på skinner. Et nyt irsk nej vil være en katastrofe for hele systemet. På topmødet skal også  José Barroso genvælges som formand for EU-kommissionen for den næste fem-årige periode.

Det ny parlament skal konstitueres, og fra 1. juli overtager naboland Sverige formandskabet . Forberedelserne til det svenske formandsskab er overstået – og indbefatter foruden gennemførelsen af ’Stockholmprogrammet’ for unionens indre sikkerhed (også kaldet programmet for Politistat EU) og udarbejdlelsen af EU’s klimadagsorden til december-topmødet i København og skal derudover bl.a. sluse det kriseramte Island ind i Unionen.


EU-parlamentsvalget: Ikke den helt store forskydning

Ser man nøjere på resultaterne af valget til EU-parlamentet må det konstateres, at bortset fra den stadig vigende valgdeltagelse, er der ikke tale om de store forskydninger.  Den unionspolitiske partidannelsesproces er stadig i gang.

De tre største grupper i EU-parlamentet gik alle tilbage.  

EPP, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) gik fra 36.7 til 35.9 pct. af stemmerne. Dansk deltager er De konservative.

PES : De Europæiske Socialdemokraters Gruppe  med de danske socialdemokrater gik ret betydeligt tilbage – fra 27.6 til 21.9 pct. af stemmerne. Det betragter Helle Thorning-Schmidt sikkert også som en slags fremgang. 

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ALDE, hvor det danske regeringsparti Venstre deltager, og hvor De radikale har været med indtil de mistede deres mandat ved dette valg, gik fra 12.7 til 10.9 pct.

Den eneste gruppe, der fik procentmæssig fremgang, var gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, som SF deltager i. Ikke mindst som følge af en betydelig fremgang for den franske grønne koalition. Den blev den fjerdestørstegruppe med 7.2 pct., en fremgang fra 5.5.

Folkebevægelsen mod EU er med i GUE/ NGL : Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Den gik samlet tilbage fra 5.2 til 4.3 pct.

Dansk Folkepartis gruppe af højreekstremister, fascister og ’eksfascister’  Union for Nationernes Europa (UEN)  gik fra 5.4 til 4.6 pct – og Junibevægelsens gruppe IND/ DEM ,  Gruppen for Selvstændighed/Demokrati, den mindste af alle, gik tilbage fra 2.8 til 2.4.

Øvrige er sat til over 12 pct. Det dækker over at der vil ske en konstituering, hvor nogle vil søge optagelse i de eksisterende grupperinger, og der vil blive dannet en konservativ EU-skeptisk gruppe med de britiske tory’er som kerne.

Se det officielle (foreløbige) resultat her


EU-protest og det ekstreme højre

I det officielle EU-sprog findes der ikke noget som hedder EU-modstand. Folkebevægelsen f.eks. eksisterer ikke. Der er enten ’EU-skepsis’, og det er Bruxelles-stuerent, især hvis der er tale om britiske konservative og lignende, og så er der ’ekstremisme’, hvad der især dækker over det ekstreme højres og den fascistiske kritik af unionen.

Det yderste højre havde et blandet valg. Det gik særdeles godt for hollandske Gerd Geert Wilders’ Frihedsparti, for Dansk Folkeparti og for f.eks. det ungarske fascistparti Jobbik, som råder over en paramilitær garde, taget direkte fra 1930’erne. Også British National Party blev for første gang repræsenteret i EU-parlamentet med en enkelt kandidat.

Til gengæld halveredes franske Front National fra 7 til 3 mandater, og Vlaams Belang fra 3 til 2.
Der er også opbrud i de parlamentariske konstellationer på højrefløjen. Dansk Folkeparti vil gerne forlade fællesskabet med italienske fascister og være sammen med ’pæne’ britiske konservative. Det samme gælder Wilders – men de ser ud til at blive afvist, i al fald i første omgang.


Irsk ja til Lissabon og Island i unionen

Et irsk ja står som nævnt øverst på unionens dagsorden. Et enormt tryk og forsøg på vælgerkøb af irerne er i gang. Den økonomiske krise hærger nu øen, der på afstemningstidspunktet blev fremhævet som en succes for unionens nyliberale politik, et vaskeægte irsk mirakel.

Krisen har ikke umiddelbart fået irerne til at acceptere mere union. Nu vil en anden kriseramt ø – nemlig Island – blive draget ind i unionens forfatningskamp.

Den nyvalgte statsminister, socialdemokraten Jóhanna Sigurðardóttir, tilkendegav på et møde med sine nordiske statsministerkolleger den 14-15. juni i Reykjavik, at Island nu behandler et forslag om at søge medlemskab af EU. Forslaget skal behandles i Islands Alting og forudsætter, at der afholdes en folkeafstemning på Island, når forhandlingerne med EU er afsluttede.

Jóhanna Sigurðardóttir bad om opbakning og gode råd fra de nordiske EU-lande i den fortsatte proces. Den kommende svenske EU-formand Fredrik Reinfeldt fremhævede, at Sverige vil støtte Islands eventuelle ansøgning om medlemskab af EU og arbejde for, at den behandles så hurtigt som muligt. Også den danske og finske statsminister lovede selvfølgelig støtte.

Det er ikke en håndsrækning til det islandske folk, hvor der ikke i dag er flertal for EU-medlemsskab, men en unionsmanøvre vendt mod både det islandske og irske folk.

Netavisen 19. juni 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne