Nej til monopolernes EU

EU har kun bragt ulykker til arbejderklassen. Østaftalen er ingen undtagelse. Støt liste N ved valget på søndag.

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 12, 2009

Ungdom mod EU aktionerede over hele landet den 15. maj for at markere at EU smadrer retten til at strejke

Borgerskabet har altid deres modeller til at forsvare deres egne interesser med. Toldmure har tjent formålet at holde konkurrenterne ude. Valuta- og rentepolitikken har også været instrumenter til fordel for det nationale borgerskab kontra ydre konkurrence.

Omkring 1980 forsøgte de at oppiske en national stemning, ikke mindst med Socialdemokratiets hjælp: Køb danske produkter! Hvorfor købe billige og gode italienske sko, når du kan støtte dansk produktion ved at købe dyrere og dårligere danske produkter?

Der var den samme skingre tone, der gjaldede, når politikerne forsøgte at overbevise forbrugerne om, at årsagerne til at de små lokale købmænds og kioskers død skyldtes forbrugernes svigt – i skarp modstrid til de samme politikeres favorisering af de store butikskæders ekspansion, som var den reelle grund til ”butiksdøden”.

Hver situation – hvert årti – har dets egne forklaringer på kriserne og løsningsmodeller.

Siden kampagnen mod italienske sko har EU udviklet sig med indre marked og en langt større bevægelighed af arbejdskraften. Valuta- og rentepolitikken er i det store og hele låst fast – med enkelte undtagelser. Toldmurene er flyttet fra Dybbøl Mølle til Fort Europa. I dag tjener de til at holde Afrika, Sydamerika og andre tredjeverdenslande udenfor – også det danske marked. Småborgerne inden for fiskeri, landbrug og handel er i det store og hele elimineret set i forhold til den store omsætning.

EU har udviklet sig, politisk og geografisk. De konsekvente EU-modstandere advarede i starten af dette årtusind mod østudvidelsen af EU. Folkebevægelsen mod EU rejste Østeuropa tyndt for at advare dem mod Dollars & Dallas-drømmene.

Den samme konsekvente EU-modstand advarede de arbejdende i daværende EU-lande mod at tro, at det ville gavne levevilkår, fred, lighed og retfærdighed at udvide EU. Magthaverne havde succes med deres løgne og spin. EU blev udvidet med virkning fra 1. maj 2004. 15 år forinden kunne befolkningen i Østeuropa sejle deres egen sø. Nu var der ingen grænser for, hvad magthaverne i Vesteuropa ville vise dem af omsorg.

Da udvidelsen var en kendsgerning, forsøgte fagbevægelsen i blandt andet Danmark at sikre et fagligt og socialt sikkerhedsnet for de kommende titusinder af østeuropæiske arbejdere, som ville vælge at tjene til livets ophold i Danmark.

Bestræbelsen resulterede i en slags uafgjort tilstand, som blev besluttet af Folketinget med benævnelsen østaftalen.

Østaftalen gav fagbevægelsen visse muligheder for at tilkæmpe østeuropæiske arbejdere overenskomstmæssige rettigheder i Danmark. Det var der mange, der havde glæde af – også danske arbejdere, der dermed havde en mindre løntrykkerstyrke til at puste dem i nakken. Det skyldtes et stort og aktivt arbejde fra en række fagforeninger – ikke mindst blandt byggefagene, at de 5 år, som østaftalen varede, også indebar en række sejre. Desværre skulle det vise sig, at det blev vanskeligere og vanskeligere at få den udenlandske arbejdskraft dækket af danske overenskomst.

Den 1. maj ophørte østaftalen med at virke. De parlamentariske aftalepartnere har ikke haft vilje til at forlænge den. Det lugter alt for fælt af, at modstanden mod østudvidelsen for 5 år siden skulle lokkes på en midlertidig limpind.

Det er i hvert fald ikke lykkedes fagbureaukratiet – endsige den venstresocialdemokratiske bevægelse, eksempelvis organiseret i Fagligt Ansvar – at samle og styrke modstanden.

Man behøver ikke at benytte en krystalkugle i dag for at se konsekvenserne:
”Det er nemt, billigt og effektivt. Vi står for alt. Udenlandske vikarer for 90 kr. i timen.”
Således annoncerer eksempelvis Baltic Workforce. Andre udbyder arbejdskraft helt ned til 70 kr. i timen.

Når arbejdsgivere og politikere i disse tider beklager arbejdsløshedstallenes udvikling, så er det rent hykleri med ledsagende krokodilletårer. Det første, man kunne gøre for at sikre færre arbejdsløse i Danmark, var at sikre, at udenlandsk arbejdskraft skal arbejde på danske overenskomster, men sandheden er, at de helt bevidst for årtier siden selv har solgt ud af denne ret. Den er nemlig ikke tilgængelig i EU i dag.

Imens er arbejdsløsheden på himmelflugt. Bruttonationalproduktet er drastisk negativt forventet i 2009. De kunstigt opskruede ejendomspriser fortsætter det frie fald. Krisen fortsætter, og selv regeringen har erkendt, at de fremlagde sminkede tal for den forventede arbejdsløshed. Krisen tager tid – det er arbejderklassen, der skal betale. Næste år nærmer vi os 200.000 officielt registrerede arbejdsløse ved siden af de omkring 700.000 kontanthjælpsmodtagere, aktiverede, førtidspensionister og andre udstødte.

EU vil og kan ikke afhjælpe arbejdsløsheden eller forholdene for de arbejdsløse. EU er monopolernes redskab til forøget udbytning.
Løsningen er derfor at nedbryde EU, kræve Danmark ud af EU, og aktuelt at styrke den konsekvente EU-modstand.

Stem på Liste N – Folkebevægelsen mod EU!

Netavisen 5. juni 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne