Vi har tænkt os at løse problemet: Vi har tænkt os at forandre verden

Kristian Dalgaards tale for APK på ved 1. maj mod krise, krig og reaktion på den røde Plads i Fælledparken 2009.

Kristian Dalgaard, APK, taler på den røde Plads i Fælledparken
Kære venner

Tilsyneladende er det meste af samfundet stærkt overraskede over at der har indfundet sig en økonomisk krise lige her midt i vores (højkonjuktur)-smørhul Danmark.
De fleste af jer har nok allerede opdaget krisen, altså ikke sådan bare i medierne, jeg mener: på jeres eget liv. Store prisstigninger har givet en ret mærkbar reallønnedgang; man får simpelthen mindre for pengene.

For os i APK kommer krisen ikke som en overraskelse. Vi har set økonomiske kriser før. I 2001 var der f.eks. en mindre økonomisk krise som gav vores naboer i Sverige deres første bankpakker, a la dem vi ser i Danmark nu. Den samme krise gjorde, at Tyrkiet måtte åbne landet op for udenlandsk kapital i et forsøg på at kickstarte økonomien. Det amerikanske energiselskab Enron, der var et af verdens største firmaer på det tidspunkt, krakkede.

Tilbage i 1998 var det i Asien krisen satte ind, og det gjorde den ret kraftigt. Tigerøkonomierne kaldte man dengang de asiatiske lande, men de faldt fra hinanden på ganske kort tid. Det var en økonomisk katastrofe for hele regionen.
Økonomiske kriser er altså et velkendt og tilbagevendende fænomen i det system vi lever i.

Hvad der gør denne krise til noget særligt er, at den er dybere, mere alvorlig end de førnævnte. Af samme grund er den blevet sammenlignet med den krise, der hærgede i 1930’erne.

Men hvor kommer de fra, de kriser?
Det drejer sig om penge. Vi lever i et samfund hvor det handler om at tjene penge, så mange som muligt og helst i en fart. Pengene skal tjenes ved at sælge varer og produkter til de højest mulige priser og til så mange som muligt. Samtidig skal varerne produceres af så få mennesker som muligt til så lav en løn som muligt. På den måde bliver varerne billigere at lave, og overskuddet vokser.

Men det er her filmen knækker… Det er her der er noget som ikke hænger sammen. For dem der laver varerne er jo også dem der skal købe dem, og når deres løn bliver presset eller mange af dem mister jobbet – ja så er der jo ikke nogen der kan købe alle varerne. Og når varerne ikke bliver solgt, så stopper produktionen – og endnu flere fyres. En ond cirkel med flere arbejdsløse, færre der kan købe varer og endnu flere der bliver fyret der fortsætter indtil produktionen nærmest går i stå.
For tiden lyder tallene på op til 10.000 arbejdsløse om måneden.

Det er lang tid siden at bl.a. Karl Marx så dette problem og kunne se at det ville vende tilbage igen og igen.
Når Marx konstaterede problemet, og når vi i dag siger at det stadig gælder at der er et grundlæggende problem så har vi ikke tænkt os at stå i hjørnet og sige “Hvad sagde vi?!”. Vi har tænkt os at løse problemet. Vi har tænkt os at forandre verden, ikke bare forklare den.

På vores nyligt afholdte 4. kongres tog vi nye skridt henimod at lave en enhedsfront imod krise, krig og reaktion! En kampfront der favner bredt blandt de progressive kræfter. En kampfront, der bekæmper de konsekvenser af krisen, som politikkerne vil tørre af på os.

Vi er nemlig sikre på at Lars Løkke regeringen vil fortsætte den politik som Fogh har fulgt, både den nyliberalistiske politik og krigsdeltagelsen.

Vi tror heller ikke på at Obama er en frelsende engel fra guds eget land, for hvis man er bare halvt så god som han lyder så bliver man ikke præsident. Han er nu heller ikke halvt så god, hvilket fremstår mere klart for hver dag der går uden nogen af de lovede ‘Changes’

Vi er sikre på at hvis krisen ikke skal gå ud over os der arbejder så skal vi selv kæmpe for det. Vi er sikre på at hvis krigene skal stoppe så skal vi selv kæmpe for det.

Et andet hovedtema på vores kongres var et alternativ til kapitalismen.

For os handler det om at lave et samfund uden kriser.
Vi stiller et helt andet samfund op som alternativ til det nuværende. I stedet for kapitalismen og samfundet, hvor den enkeltes jagt på penge er det vigtigste, vil vi bygge socialismen. Et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter indsats, men hvor ingen kan eje eller leje andres arbejdskraft i produktionen.

Et samfund uden krige, og uden bandekrige, uden racisme og kvindeundertrykkelse. For det viser sig at når vi fjerner det personlige egoistiske motiv om at tjene penge, så forsvinder grobunden for krige og diskrimination. Der er ingen der har interesse i en splittet befolkning mere – tværtimod.

Vi sætter dette samfund op som et mål for vores kamp. Men også som en vejledning til i hvilken retning vi skal gå i den nuværende situation; hvor socialismen for nogen kan virke fjern og uvirkelig.
Fordi kun ved at udstikke en retning, kan vi for alvor begynde vores tur, vores kamp, for socialisme.

Netavisen 2. maj 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne