60 år for mange

Kommunistisk Politik 7, 2009

STOP NATONATO blev oprettet i 1949 på amerikansk initiativ som en atomvåbenudstyret militæralliance vendt mod det det daværende socialistiske Sovjetunionen, som blev opfattet som en trussel mod Vesten.

Det var det også; ikke en militær trussel, men som en politisk og ideologisk stormagt, et inspirerende eksempel for verdens folk, der ville afkaste sig kolonialismens og imperialismens åg og søgte et alternativ til det kapitalistiske system, som på mindre end 30 år havde udløst to ødelæggende verdenskrige.

For at beskytte sig mod ’truslen’ fra et overlegent samfundssystem trak  imperialismens supermagt USA og ders engelske allierede en mur ned gennem efterkrigstidens Europa, delte kontinentet og krigens store taber Tyskland i et øst og vest, og trommede alle de vesteuropæiske lande ind i den imperialistiske opmarch, med Marshall-’hjælp’, diplomati, bestikkelse og agentvirksomhed. Den kolde krig var en realitet, og faren for en atomkrig mellem imperialismen ogv socialismen var reel.

Det var det miltært og teknologisk overlegne Vesten og NATO, som udgjorde faren. Det forstod arbejderne i Danmark og i Vesten udmærket. De vendte sig mod NATO som en aggresiv alliance, uanset hvor meget det blev bedyret, at det var en forsvarsalliance imod sovjetisk aggression.

Dengang var der 12 lande med, Danmark medregnet. Dets ekspansion er aldrig ophørt, og Danmark har været en loyal deltager lige så længe – fra ’forsvar’ til aktiv krigsførelse – indtil landets statsminister er indstillet til dets toppost.

Det var socialismens styrke og folkenes antikolonialistiske befrielseskampe, der i den første efterkrigstid holdt imperialistmagterne beskæftiget med at redde stumperne af deres imperier og forhindrede NATO i at udløse den krig mod Sovjetunionen, man planlagde. I 1955 blev det efter krigen afvæbnede og demilitariserede Vesttyskland indopereret i NATO og den store tyske genoprustning begyndte. Som reaktion på det oprettedes Warschawapagten.

Samtidig undergik Sovjetunionen en afgørende forvandling efter Stalins død: Der blev sat kurs mod genoprettelse af kapitalismen, og Warschawapagten blev et instrument for det socialimperialistiske Sovjet i konkurrencen om verdensherredømme med USA – og til kontrol af de upålidelige øst- og centraleuropæiske  blokmedlemmer, som det bl.a. viste sig med invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968.

Verden blev holdt i et jerngreb af supermagternes kolde krig i denne periode. Frygten for gensidig tilintetgørelse forhindrede ragnarok.

Sovjetunionen gik i opløsning og der var fri bane for imperialismens ny verdensorden, der bl.a. blev fejret med Golfkrigen og Sovjetunionens og Jugoslaviens partering. Warschawapagten blev opløst, men ikke NATO. Tværtimod opsugede NATO de fleste gamle østlande. Det gik i gang med at opbygge en befæstet linje omkring Rusland. Og NATO var pludserlig ikke længere en ‘forsvarsorganisation’, men gik i krig mod Jugoslavien.

APKs forløberorganisation Oktober sagde dengang i en udtalelse:

”NATO fejrer sit 50-års-jubilæum ved at gå i krig mod Jugoslavien. Den 24. marts indledtes en omfattende luftkrig … For første gang i mere end 50 år er der krig i Europa: en gruppe af stater, med Bill Clintons USA i førerrollen, har angrebet en suveræn stat, som ikke har forøvet aggression mod, angrebet eller truet noget andet land.
Denne NATO-aktion støttes af alle alliancens medlemsstater, og et flertal af disse – indbefattet Danmark og Tyskland – deltager direkte i de uprovokerede krigshandlinger med fly, mandskab og materiel.

NATO har kastet masken. Denne angivelige forsvarsalliance fører aggressionskrig udenfor sit territorium, under eget navn og eget flag. Med denne krig ønsker USA at fastslå NATOs rolle i den såkaldte ’ny verdensorden’ som international politibetjent under den amerikanske imperialismes overkommando.USA, NATO og EU vil med denne krig styrke sine positioner på Balkan og sikre og udbygge sine strategiske interesser i hele denne region.”

Ti år mere er gået. NATO har siden 2001 (formelt fra 2003) ført aggressionskrig mod Afghanstan, og hænger stadig mere uhjælpeligt fast i denne kolonikrig om olie og strategisk kontrol. NATO er ikke en nordatlantisk alliance, som navnet siger, men en fælles vestlig imperialistisk alliance til global dominans, et redskab for verdensherredømme.

Det er det 60-års-fejringen i Strasbourg og Baden-Baden skal besegle, og en evt. udnævnelse af den bloddryppende krigsfornbryder Anders Fogh som generalsekretær skal signallere. NATO skal til at operere på alle kontinenter. Dets aggression vil blive global. Den vil påtage sig små og store krige, og flere samtidig.

Til det er der brug for højteknologi og professionelle soldater. Det er ikke noget tilfælde, at der nu rejses en diskussion om at lade værnepligten afløse af en rent professionel (udryknings)styrke. Deet vil være en stor besparelse, ha-ha! NATO anbefaler medlemslandene at bruge 2 pct. af bnp’et på oprustning.

I øjeblikket bruges officielt 1,3 pct. Den reelle udgift ved militarisering og de danske krige er højere. Forsvarskommisionens rapport anbefaler, at dansk militær forbereder sig på krig på alle kontinenter.

Demoplakat Strasbourg 4. april 2009Når fredsfolkene mødes i Strasbourg ved 60-års-festlighederne forefår det uden mødesalene og de bonede gulve.
60 år med NATO er 60 for mange! Det må stoppes!

Se også udtalelsen fra den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer i anledning af NATO’s 60-års topmøde i Strasbourg og Baden-Baden 1.-5. april 2009

NATO: an organisation of war and terror
(Pdf – eng.)

Netavisen 30. marts 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne