Flexicurity

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 5, 2009

Den kapitalistiske overproduktionskrise – i daglig tale: krisen – slår sine folder. Der er ikke en dag uden nye dystre udsagn forholder sig til krisens omfang, varighed og konsekvenser for boligejere, ufaglærte med meget mere. Her kommer den danske såkaldte ‘flexicurity’ ind.

Flexicurity efter dansk modelSådan fremstiller EU dansk flexicurity

Senest er fokus blevet fornyet på de mange, som har valgt en a-kasse fra: 450.000, næsten en halv million, i 2007. Det er rigtig mange!

Fra 1995 og til 2008 er antallet af danskere i a-kasse faldet med næsten 150.000. Det er især de unge, som undlader at melde sig ind, og det er LO’s a-kasser, der oplever den store tilbagegang.

Årsagerne kan være falsk tryghed i ansættelse og konjunkturer. Nogle mener, det kan være, at forskellen på dagpenge og kontanthjælp ikke er synderlig stor.

– I dag er de maksimale dagpenge på 15.708 kroner om måneden, mens en kontanthjælpsmodtager over 25 år med børn får 12.249 kroner, konstaterer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det kan jo diskuteres, hvorvidt det er en sammenligning, der har relevans, ud fra hvor mange der er over 25 med børn, som har valgt a-kassen fra, men han har i hvert fald ret i næste udsagn:
– Men der er altså stor forskel på, om man får dagpenge eller ingenting, lyder det fra Lars Andersen.
Og det er her, at hunden ligger begravet.

Det vurderes nemlig, at omkring 275.000 arbejdere – 60 pct. ud af de 450.000, der står uden for a-kasse – ikke vil få en klink af det offentlige. En nylig undersøgelse fra den tværfaglige a-kasse STA viser, at 45 procent af danskerne uden for en a-kasse tror, at de automatisk har ret til dagpenge.

Forskellige sider af fagbevægelserne mener, at det vil komme bag på rigtig mange, at man heller ikke kan få kontanthjælp. 3F’s Poul Erik Skov Christensen formulerer det på denne måde.

– Kommunen er ikke en automat, man bare kan trække penge i. Vi oplever eksempler på folk, der får besked på at optage lån i deres bolig eller sælge deres bil, og det skal lønmodtagerne tænke på, når de undlader at melde sig i a-kasse.

Grunden til, at det er så relativt mange, der vil falde gennem det såkaldte sociale ”sikkerhedsnet”, er, at det offentlige sætter to økonomiske betingelser for udbetaling af kontanthjælp:

1. Man må ikke have en formue over 10.000 kr.

2. Ens ægtefælle – eller anden person, der kan betragtes som forsørger – må ikke have en for høj indtægt.

Det vil sige, at en eventuel formue for enlige barberes ned til 10.000, mens et parforhold belastes med en total reducering svarende til den ene ud af to indtægter. Salg af bolig, bil m.m. – samt i mange tilfælde skilsmisser og nye ulykker.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, giver følgende sammenhæng:

– Jobmarkedet er vendt totalt, og konsekvenserne vil især komme bag på den yngre generation. Mange har valgt a-kassesystemet fra, men hele den danske flexicuritymodel bygger på, at folk forsikrer sig mod ledighed. Derfor kan de fyres med kort varsel, og derfor vil vi i den kommende tid opleve unge, der er villige til at tage imod et hvilket som helst job, når de finder ud af, at kommunekassen måske også er lukket,

Vi tager den igen:
”Hele den danske flexicuritymodel bygger på, at folk forsikrer sig mod ledighed.”

Av, hr. Flemming Ibsen. Her indgik der vist et ganske betydningsfuldt begreb, som den danske lønmodtager, endsige befolkning, ikke har fået så meget at vide om.

Det er nemlig korrekt, at Danmark sammen med enkelte andre nordiske lande har fungeret ved hjælp af et ekstremt fleksibelt arbejdsmarked, der også inkluderer, at arbejdsgiverne kan fyre med ultrakort varsel – uden sociale forpligtelser! Security er den enkeltes ansvar.

I en lang række andre EU-lande er arbejdsgiverne derfor endda meget interesseret i flexicurity.

Med hensyn til ”sikkerheden”, altså dagpenge- og kontanthjælpssystemet, så er begge blevet et så stormasket net, at det er vanskeligt at blive reddet. I årtier er retten til dagpenge blevet undermineret voldsomt, specielt for unge. Rådighedsreglerne er blevet strammet op for begge områder, at rigtig mange er i stort set konstant aktivering for blot at modtage, hvad de har krav på.

I dag gælder det eksempelvis, at man skal have haft fuldtidsarbejde i 52 uger for at opnå ret til dagpenge, hvilket er vanskeligt for mange unge med skiftende arbejde og timer.

– Politikerne bør ændre reglerne, så unge fuldtidsbeskæftigede under 30 år kun skal være medlem af en a-kasse i et halvt år for at have ret til dagpenge. Det er en halvering i forhold til i dag, siger Poul Erik Skov Christensen, der frygter, at en hel generation af unge vil få en særdeles hård økonomisk medfart, når ledigheden fortsætter med at stige. Han understreger, at han ikke ønsker en ”frit lejde”-model.

Imens fortsætter antallet af jobannoncer med at falde inden for såvel det offentlige som private område.
Nye initiativer omkring opbygning af en arbejdsløshedsbevægelse må hilses velkomne.

Netavisen 25. februar 2009