Det største bankrøveri nogensinde

Først fik bankerne 35 milliarder kroner i bistand. De er brugt. Nu skal de have 100 milliarder mere. Det er det største røveri i Danmarkshistorien siden Nazityskland tømte Nationalbanken. En ‘bred kreds af partier’ er med.

Kommunistisk Politik 2, 2009

Efter mange gange at være gået forgæves, er SF nu kommet ind ad fordøren til den forligskreds af partier,  der stod bag den første bankpakke i Danmark ganske få måneder tilbage.Villy Søvndal truede Anders Fogh med, at kom SF ikke med i forhandlingerne, kunne statsministeren glemme alt om forhandlinger om en EU- og euroafstemning. Derpå kom han med – og Søvndal erklærede, at man skulle glemme alt om hans sammenkobling af bank- og euroforhandlinger.

Det bliver nu ikke så let: Det lignende mest af alt et klokkeklart tilsagn om, at SF vil være med til en euroafstemning og agitere for afskaffelsen af den danske krone. Det er en af de små politiske surprises, der venter om hjørnet.


Bankerne mangler ikke penge

SF kan få lov til at sætte et beskedent aftryk på udformningen af den kommende bankpakke, som partiet erklærer sig enig i er nødvendig – selvfølgelig af hensyn til dansk økonomis fremtid, befolkningens vel og velfærdssamfundets overlevelse.

Angiveligt er der brug for en ny bankpakke, tre gange større end den allerede opbrugte, for at sikre likviditet og udlån, for ellers vil hjulene gå i stå. Den første bankpakke var ifølge den konservative partiforkvinde og erhvervsminister Lene Espersen nødvendig for at sikre, at tab på udlån ikke førte til kollaps i hele den finansielle sektor. At en ny bankpakke kom på banen,  næsten før blækket var tørt på den første, skyldes ifølge ministeren at selv ”sunde” virksomheder nu ikke kan få lån, fordi bankerne ikke har flere penge.

Problemet er imidlertid ikke manglende likviditet hos bankerne. Det er ren vildledning. For grunden til at bankerne er særdeles tilbageholdende med lån er, at Danmark nu er i alvorlig recession og udsigterne for industriel ekspansion og øget eksport er meget dystre. Det er Nationalbanken, der modsiger ministeren:
” Stramningerne i 4. kvartal kan især tilskrives ændringerne i institutternes risikobedømmelse, herunder forventningerne til den generelle økonomiske aktivitet og udsigterne i specifikke brancher og virksomheder. Institutterne er blevet mindre risikovillige, hvilket har ført til stramninger,” skriver Nationalbanken.

Bankerne har pengene, men de vil ikke låne dem ud, eller kun på stramme vilkår, fordi de ikke tror ubehersket på virksomhedernes planer og projekter. I 2009 forventes bruttonationalporoduktet at falde med 2 pct – og eksportindtrien er lige nu inde i en ’historisk’ nedtur. Det er det som kølner lysten til
udlån.

Nedturen bliver dyb

Dansk eksport er ramt af  det største fald siden anden verdenskrig. Byggeriet er nærmest gået i stå,  og det private forbrug, erhvervslivets investeringer og boligmarkedet viser stor nedgang.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri konstaterer, at dansk økonomi er inde i et ‘ historisk kraftigt tilbageslag’.

Det er en ny økonomisk prognose derfra, der forventer, at recessionen betyder et direkte fald for BNP – bruttonationalproduktet – på 2 pct. i år. I løbet af året menes den officielle arbejdsløshed mere end at fordobles, fra 52.000 nu til 120.000, og næste år forventer DI en yderligere stigning til 150.000.

Men det kan også blive værre. 4 ud af 10 virksomheder melder om finansieringsvanskeligheder.

DI vil benyttet de dystre udsigter til at fremme  skattereform og arbejdsmarkedsreform – på det store flertals bekostning. Og mere bistandshjælp til kapitalen bl.a. i form af mere bankstøtte.


Trives på konkurser

Men det går ganske godt for bankerne – på trods af den megen snak om krise og på trods af reelle tab på masser af tvivlsomme investeringer og transaktioner også hos de ’sundeste’ banker som Danske Bank. Hjælpepakkerne skæpper godt i kasserne, de har i vidt omfang væltet tabene over på kunderne, ikke mindst almindelige bankkunder, gennem betydelige forhøjelser på almindelige lån – og de trives fedt med andres ulykke.

De krakkede banker er nemlig blevet opslugt for en slik af andre banker, som har vokset sig federe. De trives på konkurser – og da antallet af virksomheder, der går konkurs, er rekordstort, overtages også rekordmange virksomheder af bankerne, der selvom de ikke må drive almindelig virksomhed, finder måder at kringle det på.
Hensigten er at sælge de krakkede virksomheder med sor fortjeneste, når markederne igen bevæger sig opad.

Nu vil Fogh og hans brede flertal med SF gøre det endnu lettere at være bank i Danmark. Den ny bankpakke vil være på et sted mellem 70 og 100 milliarder kroner. Det nærmer sig Danmarkshistoriens største røveri.


Lukkede døre
 
Når det betyder så meget for SF at være med i forhandlinger, hænger det sammen med, at den danske lovgivningsproces har forandret sig, ikke mindst under Nyrup og Fogh. Lovgivning bag lukkede døre er blevet en slem vane for ’det danske demokrati’.

Det foregår på den måde, at en kreds af villige partier i hemmelighed sætter sig sammen og udpønser et forlig, mens det skal skjules, hvad der tales om.  Det er blevet den almindelige måde at arbejde på, og mange forlig har tilsyneladende ingen udløbsdato. Partierne binder hinanden med f.eks. vetoret på kommende ændringer hen over folketingsvalg uanset regeringens sammensætning.

Partier udenfor en forligskreds har ingen indflydelse på lovgivningen. Og den åbne proces, der er beskrevet i Folketingets forretningsorden, bliver sjældent brugt.

Det er det spil, som nu er i gang – og det er det samme, som vil blive brugt ved næste trin i regeringens store plan for at løfte Danmark ud af krisen – topskattelettelser, skattelettelser til de rige.

Netavisen 15. januar 2009