Stop massakren i fangelejren Gaza

Lars Grenaa ved demo ved den israelske ambassade 4. januar 2009 Tale af Lars Grenaa ved den israelske ambassade 4. januar 2009 ved protestdemonstrationen mod Israels folkeretsstridige invasion af Gaza

Kære venner

Jeg har desværre mødt folk her i det såkaldt fornuftige Danmark der siger, at man ikke skal møde op til en demonstration mod Israels invasion af Gaza. De fortæller mig, at man ikke bare kan fordømme den ene part i konflikten uden at fordømme den anden. De siger, at man ikke kun kan støtte palæstinenserne, fordi palæstinenserne jo også slås og er en del af konflikten.

Men når jeg ser en slåskamp, hvor den ene part er en lille udsultet og undertrykt splejs, der engang imellem får givet en lille lussing til sine store og stærke modstander med rustning på, så ved jeg altså godt, hvem jeg holder med.
Især når det er den store tamp i rustning der har startet med at skubbe til den lille splejs.

Der er også dem der siger, at det er helt i orden at Israel har invaderet Gaza, for det er for deres egen beskyttelses skyld. Selvom udenrigsminister Per Stig nu opfordrer til at volden i Gaza stoppes, så påpeger han også, at det var Hamas der startede, og at Israel har ret til at forsvare sig mod de raketter Hamas fyrer af.

Men prøv lige at få proportionerne med, Per Stig! – der er altså stor forskel på de nytårsraketter Hamas sender ind over Israel og som man nærmest skal rammes direkte i hovedet af, før de volder skade, og så de missiler og bomber og granater, som den israelske hær farver jorden rød med i Gaza.

Man er også nødt til at være ualmindeligt dum, hvis man reelt mener, at den nuværende offensiv er et resultat af Hamas’s voldelige brud på våbenhvilen. For der har været racistisk, religiøs og politisk vold i Palæstina i mange årtier. Konflikten, der opstod med den undertrykkende stat Israels oprettelse, er jo ikke ny – og det er denne voldelige racistiske besættelse af Palæstina, der er hele konfliktens omdrejningspunkt. Og derfor kan det jo ikke komme som den store overraskelse, at besættelsen engang imellem bliver mødt med vold.

Per Stig udtrykker forståelse for, at Israel vil fortsætte invasionen til de har stoppet den sidste raket, men jeg håber ikke, han forstår dybden af sin egen udtalelse – for dermed legitimerer han faktisk et folkemord. For hvis der er en ting, der burde stå lysende klart for alle, så er det, at så længe der findes levende palæstinensere, så findes der også en palæstinensisk modstandskamp.

Og selvom vores regering ikke er særlig begejstrede for de folkeretslige begreber, så skal man altså ikke glemme, at palæstinenserne har en legitim ret til at kæmpe imod den stat, der fordriver dem fra deres land. Israel har forflyttet så mange palæstinensere og importeret så mange bosættere, at palæstinenserne ikke har en chance for at stemme demokratiske og fornuftige løsninger på konflikten igennem.

Israel har selv valgt at fratage palæstinenserne deres politiske frihedsrettigheder og dermed undertrykke palæstinenserne. Og et undertrykt folk har ret til at gøre oprør.

Og det palæstinensiske folk er undertrykt. Gaza er en stor fangelejr, hvor 2 millioner palæstinenserne lever indespærret bag høje og tykke mure, og hvor selv vandvejen er blokeret af store krigsskibe. Økonomien er i ruiner, fordi Israel har indført handelsblokade mod Gaza og stoppet fiskeriet.

Situationen har længe været desperat i Gaza, og de vestlige ledere, der nu vasker hænder, har haft mange år til at prøve at løse situationen med fredelige midler.

Men nu er Israel gået i gang med en massakre i verdens største fængsel, i fangelejren Gaza. Og hvordan kan den vestlige verden tillade denne massakre i en fangelejr? Det kan man kun fordi man faktisk betragter fangerne i denne fangelejr som forbrydere der har begået og begår kriminelle handlinger der i sig selv ville udløse dødsstraf.

Men hvad består de palæstinensiske fangers forbrydelse i? Jo, for det første udøver det modstand mod et regime, som verdens største politibetjent og fangevogter USA og deres små puddelhunde i den vestlige verden betragter som legitimt. Støtten til Israel er så massiv i guds eget land, som amerikanerne kalder USA, at man ikke kan blive amerikansk præsident uden at erklære sin uforbeholdne støtte til Israel.

Men de palæstinensiske fanger i Gaza’s største forbrydelse er nok at de stemte forkert, da flertallet i 2006 stemte på Hamas. Det er så stor en forbrydelse, at selv velmenende intellektuelle og venstreorienterede nu ikke længere kan støtte palæstinenserne, fordi de ikke vil have beskidte hænder og beskyldes for terrorstøtte.

USA påstår at de bomber løs over hele verden for at skabe demokrati – og danske politikere står i kø for at støtte dem – men hvordan kan man kalde sig demokrat, når man nægter at anerkende at Hamas rent faktisk vandt et demokratisk valg?
Den vestlige verdens ledere udviser en klam dobbeltmoral, når de ikke fordømmer Israels invasion som de fordømte den russiske invasion i Georgien i sommers, eller når de ikke opretter en coalition of the willing, der kan stoppe Ohlmerts folkemord og beslaglægge hans masseødelæggelsesvåben.

Deres dobbeltmoral beviser i virkeligheden bare, at USA’s krig mod terror ikke er en sikkerhedspolitisk manøvre for at beskytte det amerikanske folk, men en go’ gammeldags imperialistisk røverkrig – hvor oliefelter er de skattekister man jagter.

I den situation er det umuligt at blive betragtet som andet end terrorist, hvis man støtter andre synspunkter end dem, der fremføres af den amerikanske regering – for som Bush siger, så er I enten med os eller imod os…men som en af mine venner siger, så kan man altså kun være en god demokrat, hvis man får et valg.

Jeg elsker jøder og jeg elsker muslimer – ligesom jeg elsker folk fra Fanø. Jeg elsker dem som mennesker der ønsker at leve i fred og fordragelighed med hinanden, og som mennesker der lever for at få det bedste ud af livet uden at skade andre.

Men jeg hader den racistiske zionisme, der undertrykker palæstinenserne og gør deres liv til et helvede, ligesom jeg hader den religiøse fanatisme, der opdrager unge israelere og palæstinensere til kampmaskiner der skal dræbe hinanden i kampen om det hellige land.

Men mest af alt hader jeg den politik og den grådighed, der ligger bag alt dette had og al denne vold – for alle krige handler i bund og grund om at score kassen.

USA støtter Israels undertrykkelse af det palæstinensiske oprør, fordi palæstinensernes kamp for frihed, politiske rettigheder og et værdigt liv i eget land er et stærkt symbol. Det er et stærkt symbol for den kamp alle frihedselskende folk i mellemøsten burde føre mod USA-støttede fundamentalistiske regimer og amerikanske marinesoldater, der har besat mellemøsten for at stjæle og sælge olien.

Der eksisterer, i mine øjne, kun en grundlæggende rigtig og bæredygtig løsning på det palæstinensiske problem, og det er en fælles stat hvortil alle palæstinensiske flygtninge kan vende tilbage, og hvor de nuværende palæstinensere og israelere kan smelte sammen og på trods af religiøse og politiske forskelle nyde samme frihedsrettigheder og livsmuligheder.

Men det kræver hele verdens entydige fordømmelse af den racistiske zionisme, der i øjeblikket er ved at slukke ethvert håb for fred og for et frit Palæstina, med den israelske hærs sygelige folkemord. Vi skal alle sammen – uanset vores politiske og religiøse baggrunde – stå sammen og kræve et stop for den israelske aggression og indførelse af lige rettigheder for palæstinensere og israelere og en mulighed for tilbagevenden for de palæstinensiske flygtninge.

Vi må ikke lade os splitte af at vi tilhører forskellige politiske retninger og religiøse baggrunde, for vi er alle mennesker og vi ønsker alle freden – men vi må stå sammen om at stoppe de politikere og de institutioner, der ønsker at opretholde krigen og undertrykkelsen.

Hvis ikke de danske politikere snart afbryder deres juleferie for at fordømme Israel ,må vi råbe endnu højere, og hvis ikke oppositionen snart aflyser borgfreden om udenrigspolitikken med regeringen, må vi blive ved med at råbe.

Vi må og kan ikke acceptere den israelske undertrykkelse af palæstinenserne mere – og vi kan ikke acceptere et folkemord!

Netavisen 4. januar 2009