Uligeløn uændret siden sidste århundrede

Mænd tjener stadig mere end kvinder i Danmark, og forskellen i løn har stort set ikke ændret sig i løbet af de sidste ti år.

Ligeløn lige nu! Storkonflikten 2008

Løngabet – forskellen mellem kvinders og mænds løn – bliver i rapporten belyst gennem forskellige lønbegreber. Sammenfattende er løngabet over de ti år ret stabilt og ligger mellem 17 og 21 procent for tre ud af fire lønbegreber. Det vil sige, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder.

Stagnationen i lønudviklingen sker på trods af, at kvinderne har overhalet mændene i forhold til uddannelseslængde og næsten har lige så meget erhvervserfaring som mændene.

Det viser rapporten ”Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006”, offentliggjort af SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

 
Kønsopdelt arbejdsmarked

Rapporten viser, at den største årsag til uligelønnen er, at det danske arbejdsmarked er ret kønsopdelt. Både i forhold til, hvilken sektor kvinder er ansat i, og hvilken funktion kvinder varetager. 

75 procent af de ansatte i den kommunale sektor er kvinder, mens cirka 60 procent af de ansatte i den private sektor er mænd. Løndannelsen i den private og den offentlige sektor er meget forskellig. Også på brancheniveau er der store forskelle. For hele arbejdsmarkedet kan omkring en tredjedel af lønforskellen forklares ved, at kvinder og mænd fordeler sig forskelligt på sektor og branche.
 
Når mænd generelt får mere i løn, handler det også om forskelle i arbejdsfunktioner. Det vil sige kombinationen af, hvilket arbejde man udfører, og hvilket niveau man er på i organisationen. En af årsagerne til lønforskellen er, at flere mænd er ledere og derfor får mere i løn. Generelt har fordelingen på arbejdsfunktioner stor betydning for løbgabet – cirka en tredjedel af løngabet kan forklares ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige funktioner.
 
I analysen er der også inddraget en række personlige faktorer som civilstand, alder, antal af børn og orlov. Men disse forklarer kun en meget lille del af det samlede løngab.

I løbet af de ti år rapporten dækker, er den del af løngabet, der ikke kan forklares ved de nævnte faktorer, vokset. Det kan skyldes, at udviklingen er gået imod en mere decentral løndannelse, hvor en større del af lønnen fastsættes individuelt.

Netavisen 26. oktober 2008