Kamæleonerne

Leder
Kommunistisk Politik 23, 2008

Partiet Venstre og Anders Fogh ved man, hvor man har: De er kamæleoner. Lyserød, blå, gul eller grøn – farven har ingen betydning, det handler om overlevelse og bytte. Fogh og hans parti og regering handler efter en gammel kinesisk opskrift, udtrykt af en anden kapitalistisk reformpolitiker og kamæleon Deng Xiao-ping: ’Jeg er ligeglad med, om katten er grå eller sort – bare den fanger mus!”

Foghs flok er igen på musejagt. Derfor er de nu blevet grønne, og derfor proklamerede Fogh ’en grøn revolution’ på sit partis landsmøde:

”Den indsats der skal til for at skabe et godt klima og et godt miljø, det er faktisk lige præcis den samme indsats, som skal til for at skabe en langsigtet, holdbar, stabil økonomisk vækst. Så der er ingen modsætning imellem en ambitiøs miljø- og klimapolitik og så at skabe økonomisk vækst….
Se, vi skal skabe et grønt samfund. Det har en række elementer, jeg skal slet ikke gå ind i alle de detaljer, for jeg ser en masse, masse store perspektiver. Men en første ting i et grønt samfund, det er at vi kraftigt udbygger vedvarende energi. Og vi har sat ambitiøse mål om at fordoble andelen af vedvarende energi frem mod 2025. ..

Vi skal gøre Danmark til en frontløbernation, når det gælder udvikling af vedvarende energi. Og ved i hvad, der er masser af eksportmuligheder i det.”

Det var sød musik i den parlamentariske oppositions ører. Foghs ’selvkritik’ for Venstres ’fodslæberi’ i forhold til en grøn politik og beklagelse af hastigheden, hvormed Svend Aukens miljøministerium blev udslettet var manna for de forudrettede. Og den første mus, Fogh fangede, var ’venstrefløjen’.

’Venstrefløjen støtter Foghs ’grønne revolution’, skrev Enhedslistens uofficielle website Modkraft: ’Både SF og Enhedslisten hilser statsministerens bebudede grønne revolution velkommen med både generelle og konkrete forslag’, tilføjedes det.

– Jeg ser meget positivt på Foghs nye kurs. Jeg synes, at vi nu skal sætte os sammen på tværs af partiskel og sammen lave en plan, der kan bringe Danmark helt i front når det handler om klima og miljø, erklærede  Villy Søvndal i en pressemeddelelse. Det kommer nu ikke som nogen overraskelse. Søvndal er parat til hvad som helst.

Den danske ’venstrefløj’ er både nem og billig. Den falder hver gang for søde ord og uforpligtende invitationer, og kvitterede med udtrykt glæde over Foghs ’selvkritik’ og ’erkendelse af hans fejlslagne politik’. Men Fogh er ingen angrende synder, der har fundet dydens rette vej. Han er en dreven taktiker og pragmatisk kapitalistisk politiker, hvis hidtidige platform blev rystet med den økomiske krise, og som nu har brug for at finde en anden med et progressivt skær over sig.

Oppositionen har opstillet 12 punkter for en grøn miljøpolitik, og Fogh og Co. har ikke i sinde at imødekomme noget som helst, i al fald så lidt som muligt. De flotte ord blev umiddelbart skudt ned af regeringens praksis i dagene efter den ’revolutionære’ tale. København og 15 omegenskommuner fremsende umiddelbart et fælles forslag om at opbygge en betalingsring med bompenge omkring det trafikbelastede indre København. Forslaget blev skudt ned på stedet af transportminister Lars Barfoed, netop med henvisning til Foghs grønne tale. Den berygtede Bjørn Lomborg, Foghs og Bush’s ’klimaskeptiske’ ekspert, har netop fået tredoblet sin bevilling på 2,5 mio. kr.  i 2009. I forvejen fik  han mere end den samlede klimakommission. Grøn snak, sort praksis. 

Den ambitiøse stasminister har også  personlige motiver for at springe ud som grøn: Det kræver miljøprofil, når Danmark næste år skal være vært for FNs internationale klimakonference. At den bliver er en forudsætning for det videre positivt karriereforløb for den danske statsminister. Det vil sige en konference, der ikke resulterer i alt for meget konkret, men kan skabe indtryk af, at Bush-tidens blokering for miljøfremskridt er slut, og at der nu sker noget.
Fogh er egentlig bare en sort kat, der leger kamæleon.

Netavisen 19. november 2008