Hvad sagde Enver Hoxha?

ALB-Hoxha-Titoites-237x300


Foto: Enver Hoxha ved skrivebordet i 1970erne

En del af Enver Hoxhas bøger foreligger på dansk, udgivet i 1970erne og 80erne af Forlaget Arbejderen og det revolutionære DKP/ML.

Her følger nogle enkelte citater – smagsprøver og appetitvækkere.

De proletariske revolutioners epoke er netop begyndt

Proletariatets store ledere, Marx og Lenin, påpegede og understregede, at revolutionen ikke er en sejrrig march i lige linje. Den vil opnå sejre, men også tilbageslag; den rykker frem i zigzag og føre til fremskridt trin for trin. Det menneskelige samfunds udviklingshistorie viser, at et samfundssystem udskiftning med et andet, højere system ikke sker på en dag, men dækker en hel historisk epoke. I mange tilfælde og i mange lande var de borgerlige revolutioner, som erstattede det feudale udbytningssystem med det kapitalistiske udbytningssystem, heller ikke i stand til at undgå kontrarevolutionen…

De proletariske revolutioners epoke er netop begyndt. Socialismens fremkomst repræsenterer en historisk nødvendighed, som er en følge af samfundets objektive udvikling. Dette er uundgåeligt. Den kontrarevolution, som er blevet gennemført, og de forhindringer, som opstår, kan forlænge det gamle udbytningssystems levetid i nogen grad, men de er magtesløse med hensyn til at standse det menneskelige samfunds march mod sin socialistiske fremtid.

”Eurokommunisme er anti-kommunisme”, Tirana 1980
Dansk udgave Forlaget Arbejderen

Den proletariske revolution ødelægger hele det borgerlige statsapparat

De marxistisk-leninistiske partiers mål er omstyrtelsen af den kapitalistiske orden og socialismens sejr; når revolutionen i deres land derimod står overfor opgaver af demokratisk og anti-imperialistisk karakter, bestræber de sig på uafbrudt at udvikle den, at hæve den til en socialistisk revolutions niveau og så hurtigt som muligt gå over til løsningen af de socialistiske opgaver.

Såvel de marxistisk-leninistiske partiers strategiske mål som vejene til dets virkeliggørelse adskiller sig fuldstændigt fra de falske kommunistiske og arbejderpartiers mål og veje. Ved opnåelsen af dette mål kan de førstnævnte ikke forstå andet end omvæltning af de kapitalistiske produktionsforhold og ødelæggelse af det gamle statsapparat, af hele den borgerlige overbygning i dens grundvold. De fastholder Lenins lære, som siger:
”Revolutionen består i, at proletariatet ødelægger ”det administrative apparat”, ja hele statsapparatet, og erstatter det med et nyt apparat, dannet af de bevæbnede arbejdere.”(Lenin: Staten og revolutionen)

De sidstnævnte forkynder opretholdelse af det gamle statsapparat, selvom de i ord hævder, at de går ind for socialisme. Ifølge dem, kan socialismen indføres gennem reformer, gennem den parlamentariske vej, ja tilmed ved anvendelse af det gamle statsmaskineri.

”Eurokommunisme er anti-kommunisme”, Tirana 1980
Dansk udgave Forlaget Arbejderen


Stalins linje var rigtig og marxistisk-leninistisk

Det var ikke Stalins forkerte linke, der holdt fremskridtet tilbage. Tværtimod var denne linje rigtig og marxistisk-leninistisk, men den blev hyppigt anvendt dårligt og endog forvrænget og saboteret af fjendtlige elementer. Stalins korrekte linje blev også fordrejet af de skjulte fjender i partiets rækker og i statsorganerne, af opportunister, liberalister, trotskister og revisionister, sådan som Hrustoviterne, Mikojan’erne, Suslov’erne, Kosygin’erne osv. i sidste instans viste sig at være.

Hrustjovitere, Tirana 1980
Dansk udgave Forlaget Arbejderen


Den revisionistiske kontrarevolution i Sovjetunionen

Da Hrustjov og gruppen omkring ham efter Stalins død havde styrket deres stilling, rettede de allerførst deres angreb mod den marxistisk-leninistiske ideologi og begyndte deres kamp for at detronisere Leninismen ved at angribe Stalin og slynge al bagvaskelse mod ham, som det kapitalistiske verdensbourgeoisis beskidte propaganda allerede længe havde fabrikeret. På denne måde blev hrustovitterne talsmænd for og udøvere af kapitalens ønsker mod den marxistiske ideologi og revolutionen i Sovjetunionen.

Partiet blev berøvet sin egenskab som arbejderklassens fortrop, som statens og samfundets eneste politisk ledende kraft og blev forvandlet til et parti behersket af partipampere og KGB. De sovjetiske revisionister kaldte deres parti for ”hele folkets parti” og hensatte det i en sådan tilstand, at det ikke længere kunne være arbejderklassens parti, men det ny sovjetiske bourgeoisis parti.

På den anden side forkyndte de sovjetiske revisionister fredelig sameksistens som generallinjen for den internationale kommunistiske bevægelse og proklamerede, at ”den fredelige kappestrid med USA-imperialismen ” var vejen til socialismens sejr i Sovjetunionen og andre lande

Imperialismen og revolutionen, Tirana 1979
Dansk udgave Forlaget Arbejderen

Kinas vej til imperialistisk supermagt

Vi er nu vidner til, at endnu en stor stat bestræber sig på at blive en supermagt, nemlig Kina af i dag, fordi også det i hurtigt tempo følger en kapitalistisk kurs…
Men hvilken kurs har Kina valgt, så at det også vil blive en supermagt? I øjeblikket er kolonierne og markederne i verden optaget af andre. Opbygningen af en økonomisk og militær styrke på højde med USA’s og Sovjets, sådan som kineserne hævder, de vil gøre, og ved egne kræfter, er umuligt på 20 år.

Under disse betingelser må Kina for at blive en supermagt gennemgå to hovedfaser: Først må det forsøge at opnå lån og investeringer fra USA-imperialismen og andre udviklede kapitalistiske lande, anskaffe sig ny teknologi for at udnytte sine egne rigdomme, hvoraf en stor del vil gå tilbage til kreditorerne som profitter. For det andet vil den investere den merværdi, der er presset ud af det kinesiske folk, i stater på forskellige kontinenter, akkurat som USA-imperialisterne og de sovjetiske socialimperialister gør i dag.

Imperialismen og revolutionen, Tirana 1979
Dansk udgave Forlaget Arbejderen

På dansk foreligger i bogform blandt andet:

Den jugoslaviske ’selvforvaltning’ – en kapitalistisk teori og praksis

Imperialismen og revolutionen

Betragtninger over Kina 1+ 2 (uddrag)

Med Stalin (erindringer)

Da vi lagde grunden til det nye Albanien (erindringer)

Hrustjoviterne (erindringer)

Eurokommunisme er antikommunisme

Beretning til Albaniens Arbejdets Partis 7. kongres

Beretning til Albaniens Arbejdets Partis 8. kongres

Udvalgte værker (uddrag fra perioden 1960-62)

Se også

16. oktober 2008: Enver Hoxha 100 år

 

Netavisen 9. oktober 2008