Den sydamerikanske union UNASUR støtter Bolivia

Af Kommunistisk Politik

Evo MoralesDen sydamerikanske samarbejdsorganisation UNASUR afholdt mandag et krisemøde om den urolige situation i Bolivia, hvor den amerikansk-støttede højrefløj i nogle provinser har anstiftet uroligheder, der har kostet mere end 30 mennesker livet. Det resulterede i en stærk støtte til Bolivias reformpræsident.

Statslederne fra UNASUR gjorde med deres støtte til præsident Evo Morales det klart, at de ikke ville anerkende et kup og en løsrivelse i Bolivia. De forlangte en tilbagegivelse af de regeringsinstitutioner, som oppositionen har overtaget i fire provinser, og nedsatte en undersøgelsesguppe til at klarlægge urolighedernes rødder.

Repræsentanter for den højreorienterede administration i de fire bolivianske provinser Tarija, Pando, Beni og Santa Crux søgte at blive deltagere på UNASUR-mødet, der blev afholdt i Chile, men blev afvist. Højrefløjen truer med at løsrive disse fra Bolivia i opposition til præsident Evo Morales’ planer om en folkeafstemning om en ny forfatning.

Med beslutningerne danner UNASUR-landene en fælles front mod den amerikanske del-og-hersk politik, der søger at gennemtrumfe en deling af Colombia og i det hele taget destabilisere de progressive og folkelige regímer, som venstresvinget på kontinentet har bragt til magten.

UNASUR (Spansk: Unión de Naciones Suramericanas, Unionen af Sydamerikanske Nationer) blev stiftet i Brasilia i maj 2008 og omfatter næsten hele det sydamerikanske kontinent – nemlig andeslandene Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru, de tidligere Mercosur-lande Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela samt Guyana, Surinam og Chile.

Kun koloniområderne Fransk Guyana (med i EU!) samt Falklandsøerne, Syd Georgien og De sydlige Sandwichøer (engelske koloniområder, som Argentina gør krav på) er ikke med.

Oversigt over medlemslandene i UNASUR

UNASUR opbygges i vidt omfang med EU som model og optog de to regionale toldunioner Mercosur og CAN (Nationsfællesskabet i Andes) i sig. Ifølge grundlagsdokumentet ligger dens hovedkvarter i Quito, Ecuador, mens et Sydamerikansk parlament skal have hjemsted i Cochabamba, Bolivia. Dens bank Banco del Sur  er placeret i Caracas, Venezuela.
Den chilenske præsident Michelle Bachelet blev valgt som dens første leder.

’De 20 familier’ og truslen om opsplitning og borgerkrig

Bag urolighederne og truslen om borgerkrig i Bolivia står den gamle magtelite på ‘de 20 familier´ af storgodsejere og fabrikanter. Uroen startede som vejblokader langt fra landets hovedbyer i de forholdsvis velstående naturgasproducerende provinser for at protestere mod en skat, der omdirigerede 49 mio. dollars fra naturgassen til en månedlig alderspension på 26 dollars til landets gamle. Men hovedmålet er at blokere for folkeafstemningen om den ny forfatning, som omfatter en begrænsning af storgodsernes (’latifundiernes’) størrelse.

Den venstreorienterede reformpræsident Evo Morales , den fra det indianske flertal i Bolivia, nyder massiv støtte i  befolkningen, og det forventes at den planlagte folkeafstemning let vil samle et flertal. Det har ført til højrekræfternes opstand og truslerne om borgerkrig og løsrivelse af de fire provinser.

Offer fra massakren i Pando bæres væk Foto fra Indymedia, BoliviaBevæbnede banditter fra oppositionen har foretaget overfald og begået massakrer mod tilhængere af Evo Morales og hans regering. En regulær massakre på bønder, der var tilhængere af Morales, fandt sted i Pando-provinsen den 11. september og udløste et dekret om undtagelsestilstand i de fire provinser.

I går blev den højreorienterede guvernør for Pando-provinsen Leopoldo Fernandez arresteret af regeringssoldater og fløjet til La Paz. Fernandez anklages for at have beordret massakret på bønderne.

55 procent af bolivianerne er indianere, 30 pct. mestitser af blandet indiansk og europæisk oprindelse, og 15 pct. ’hvide’. Evo Morales søger en omfordeling af landets ressourcer til gavn for den ekstremt fattige indfødte befolkning. Reaktionen prøver til gengæld at spille på historiske, regionale og etniske modsætninger.

Undergravende amerikansk diplomati

I sidste uge udviste Morales-regeringen  den amerikanske ambassadør siden 2006 Phillip Goldberg, som  den beskyldte for at stå i spidsen for planerne om opsplitning af Bolivia og for at opmuntre oppositionen til borgerkrig. Goldberg har betydelige erfaringer i at gennemføre amerikansk opsplitningspolitik af uafhængige nationer, som modsætter sig supermagtens diktat. Han fungerede om særlig assistent for Richard Holbrooke 1994-96, USA’s mand bag opsplitningen af Jugoslavien, og som leder af den amerikanske mission 2004-06 i Prishtina, Kosova, der ledte op til Kosovas ’selvstændighed’.

Næsten samtidig udvistes den amerikanske ambassadør i Venezuela Patrick Duddy med næsten identiske begrundelser. Chavez-regeringen har igen beskyldt USA for både destabiliserings- og attentatplaner.
En hel stribe latinamerikanske lande har støttet udvisningerne og tilsluttet sig begrundelserne.

Amerikansk diplomati i landene i integrationsorganisationen ALBA (Venezuela, Bolivia og Nicaragua) opererer (ifølge skribenten Toni Solo, Scoop, New Zealand) på samme måde ved at:

“- fremprovokere økonomisk ustabilitet via forskellige former for økonomisk sabotage

– uophørligt sprede usandheder i de lokale og internationale borgerlige medier

– organisere indre politisk og anden vold for at skabe et klima af frygt og usikkerhed

– give moralsk og økonomisk støtte og trøst til lokale amerikanske marionetter, kooptere NGO’er til at intervenere direkte gennem hjælp til ’demokrati-bygning”, bistå i at konsolidere en pro USA/EU-basis og skabe bekymring for at udenlandske investeringer og bistand vil blive fjernet fra landet

– opmuntre til splid og uenighed inden for regeringen/den militære ledelse/partiledelsen

– understrege og overdrive spørgsmål om korruption og ytringsfrihed.

Dette er de grundlæggende ingredienser i amerikansk indblanding. Man kan være sikker på, at repræsentanterne for EU-landene også iværksætter deres egne versioner af den samme opskrift. ”

Senere faser er  (militær)kup, borgerkrig og militær intervention. Det er afprøvet mange gange før. I Chile ved kuppet 11. September 1973, for eksempel.

Situationen i Bolivia har udløst store anti-amerikanske solidaritetsmanifestationer med Bolivia i en række latinamerikanske lande, f.eks. i Argentinas hovedstad Buenos Aires

Solidaritetsdemo med Bolivia Buenos Aires 15. september 2008

Solidaritetsdemo i Argentina 15. september

Den danske regering ‘bekymret’

Den danske regering giver udtryk for ‘bekymring’ over situationen i Bolivia.

– Jeg er dybt bekymret over situationen i Bolivia, og vi har via EU appelleret både regeringen og oppositionen til at gå i dialog og afstå fra vold, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til berlingske.dk. (17.09)
Fra dansk side overvejer vi samtidig at foreslå, at EU sender en højtstående delegation til Bolivia for at understrege, hvor alvorligt vi ser på situationen, siger Ulla Tørnæs.

Tørnæs og EU er med andre ord i gang med en ’hjælpeaktion’ for reaktionen i de fire provinser. Danmark giver Bolivia 150 mio. kr. om året i udviklingsbistand. De årlige forhandlinge om denne bistand finder sted i slutningen af denne måned. Tørnæs:
– Der vil vi selvfølgelig understrege, at det er nødvendigt at regering og opposition finder en fredelig løsning inden for rammerne af demokratiet og den bolivianske retsstat …  det er klart, at de forhandlinger, som vi skal have om 14 dage, bliver afgørende for karakteren af det dansk-bolivianske samarbejde.

At den danske regering også her er parat til at slås for USA og amerikanske interesser fremgår af, at Tørnæs rejser spørgsmålstegn ved udvisningen af den intrigerende amerikanske ambassadør:
– Jeg synes helt bestemt, at behandlingen af den amerikanske ambassadør er problematisk, og jeg kan ikke se, hvilken interesse USA skal have i handle, som Bolivias præsident beskylder dem for.

I stedet for at støtte UNASURs position og skridt i forbindelse med konflikten vil den danske regering lægge pres på Bolivia. Under påskud af at ville undgå vold og borgerkrig opfordrer den til at Morales gør indrømmelser til den reaktionære opposition. Den øver pression ved at true med at tage den økonomiske bistand op til revision – og vil have EU til at handle på samme linje.

Det kan  nok give anledning til bekymring, at den danske regering pønser på at udstrække sin  ’aktivistiske udenrigspoltik’ til Sydamerika.

Netavisen 17. september 2008