Hvis I kunne lide Bush, vil I elske McCain

Kommunistisk Politik 18, 2008

John Mc Cain Sarah Palin

“Bomb, bomb, bomb Iran.”

“Økonomi er noget jeg ikke har forstået så godt som jeg burde … Jeg ved meget mindre om økonomi end om militære og udenrigspolitiske problemer. Jeg har stadig brug for uddannelse.”

“Jeg tror at  [for at være rig] hvis vi taler om ren indkomst, hvad så med omkring 5 millioner dollars?”

John McCain, republikansk præsidentkandidat 2008

”Bed for, at vort land sender dem [Amerikanske soldater til Irak] ud på en opgave, som er fra Gud. Det er det, som vi skal være sikre på, at vi beder for: At der er en plan, og at den plan er Guds plan”, lyder det fra guvernøren.

Sarah Palin, guvernør Alaska, republikansk vicepræsidentkandidat, juni 2008

Det amerikanske præsidentvalg kommer nærmere. Det republikanske parti har afholdt sit konvent, mens der blev demonstreret og var sammenstød i gaderne, hvor John McCain blev nomineret til at afløse George Bush.

På sin side nominerede McCain den internationalt ukendte Sarah Palin som sin  vicepræsidentkandidat.

Derefter er det gået stærkt fremad i meningsmålerne for den 72-årige McCain, der sagtens kan blive den næste amerikanske præsident, og for den fundamentalistiske kristne Palin, som kun vil være ’et hjerteslag fra atomaftrækkeren’. Hun suger tilsyneladende de hvide middelklassekvinder til sig, mens Barack Obamas makker etablishmentpolitikeren Joe Biden ikke tiltrækker noget som helst.

I det følgende portrætterer en stribe amerikanere og en canadisk professor det republikanske makkerpar


”Krigshelten McCain”

McCain kaldes ofte for en krigshelt. Hans far var admiral, og han blev nummer fem fra neden ved sin afgangseksamen fra det amerikanske flådeakademi, hvor han fik tilnavnet ’McNasty’.

Han fløj 23 bombetogter over Nordvietnam, hver på en halv times tid, ialt 10 timer og tredive minutter, hvorfor han har modtaget en medalje i timen. McCain blev skudt ned over Hanoi 26. oktober 1967 og skød sig ud med faldskærm over Truc Boch søen, hvor han blev fisket op af vietnamesere og sat i fængsel.

Nogle år senere blev han interviewet i fangelejren af Fernando Barral, en spansk psykiater som boede i Cuba. Interviewet stod at læse i Granma 24. januar 1970.

McCains skrøbelige psyke drives af, hvad Barral beskrev som, ’personligheden hos en fange, som er ansvarlig for mange kriminelle bombninger af folket.”

Barral fortsatte:
”Han (McCain) var intellektuelt vågen under interviewet. Hans morale lider ikke under traumatisk chok. Han var i stand til at være sarkastisk, og tilmed humoristisk, tegn på psykisk ligevægt.
Fra et moralsk og ideologisk synspunkt viste han sig som et ufølsomt individ uden menneskelig dybde, som ikke udviser den ringeste medfølelse, og som ikke synes at have tænkt over de kriminelle handlinger, han begik mod  befolkningen fra sin flyvemaskines absolutte usårlighed,  selvom disse mennesker ikke desto mindre reddede hans liv, gav ham mad, tog vare på hans helbred, og han er nu sund og stærk.
Jeg tror at han bombede tæt befolkede steder for sportens skyld. Jeg bemærkede at han var afstumpet og talte om banale ting, som om han var til et cocktailparty.”

Citeret efter Jeffrey St. Clair: The Real McCain, Counterpunch


’Den senator der vil være mest tilbøjelig til at starte en atomkrig’

John McCain, der i modsætning til sin vicepræsidentkandidat Sarah Palin fremstille som miljøforkæmper, spillede en meget beskidt rolle i forbindelse med en kontroversiel sag om opstillingen af syv store rumteleskoper på bjerget og naturreservatet Mt. Graham i Arizona.

I 1992 mødtes lægerne Robin Silver og Bob Witzeman med McCain om denne sag på hans kontor i Phoenix. Witzeman er nu pensioneret, mens Silver arbejder på akutafdelingen på Phoenix Hospital. Lægerne fortæller, at da han  hørte ordene ’Mount Graham’ fik McCain et voldsomt anfald.

– Han hamrede næverne i bordet og spredte papirerne over hele rummet, siger Silver: – Han hoppede op og ned, mens han hældte sjofelheder ud over os i mindst 10 minutter. Han truede med knytnæver, som om  han ville hamre os en. Det var så voldeligt som næsten det værste slagsmål i familien.”

Witzeman forlod måbende mødet:
’-Jeg har været miljømand hele mit liv, men hvad der virkelig skræmmer mig ved McCain er ikke hans miljøpolitik, som er styg, men hans voldelig, irrationelle temperament. Jeg tror at McCain er så uafbalanceret, at hvis Vladimir Putin sagde noget, som han ikke kunne lide, ville han eksplodere, og begynde at slå sig for brystet, mens han råbte op om at have fingeren på atomaftrækkeren. Hvem aner hvor det ville stoppe. Efter min opfattelse er McCain den senator, som vil være mest tilbøjelig til at starte en atomkrig.”

Citeret efter Jeffrey St. Clair: The Real McCain, Counterpunch

John McCains Fanclub

McCains valg af vicepræsident

Med et kynisk og særdeles udspekuleret politisk skaktræk annoncerede John McCain fredag den 29. august, at han havde valgt en relativ ukendt og temmelig uerfaren kvinde, den 44-årige Sarah Palin, som makker ved præsidentvalget. Palin er tidligere deltager i Miss Alaska-skønhedskonkurrencen i 1984 og forhenværende sportsreporter. Dette minder om George H. Bush, der i 1988 valgte en obskur senator ved navn Dan Quayle, dengang 41 år, som sin  makker.

I fru Palins tilfælde er hun tidligere borgmester i en lilleby og ret nyudnævnt guvernør i Alaska og har ikke en disse erfaring i international politik.

Det er et godt eksempel på degraderingen af amerikansk politik, hvor alt kan siges (’Hun har udenrigspolitisk erfaring, fordi hun bor i en stat, der ligger ved siden af Rusland”), og alt kan gøres eller sælges af nødvendighed.

Da McCain ifølge ham selv ikke har nogen kompetence i forhold til økonomi og finanser, kunne man have forventet, at han ville have valgt en, der var mere velbevandret i disse sager. I stedet valgte senator McCain en kvinde helt uden økonomisk eller finaspolitisk erfaring. Hvorfor? Fordi religion i De Forenede Stater til enhver tid slår økonomisk ekspertise af pinden. Og det er problemet.

Hvad der reelt tiltrak kandidat McCain ved Sarah Palin er hendes ekstremt højreorienterede religiøse baggrund. Hun er en glødende kristen fundementalist (pentecostalist:en retning der lægger hovedvægt på den personlige guds-erfaring, KP),  mod abort (selv for voldtægts- og incestofre) og for statens anvendelse af dødsstraf, imod seksualoplysning, imod ægteskaber mellem personer af samme køn, miljømodstander, tilhænger af de guddommelige skabelsesteorier, for censur, modstander af våbenkontrol og tilhænger af krig. Længere til højre end det, og man ryger ud over kanten!

Citeret efter den canadiske professor Rodrigue Tremblay:  The U.S. 2008 Presidential Election: An Evaluation

Har Obama allerede tabt?

Den indsigtsfulde antiimperialistiske skribent William Blum om valget:

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror John McCain bliver USAs næste præsident. Efter Bush-rædslernes lange nat vil enhver demokrat let kunne vinde, men demokraterne fjumrer i det, og McCain står omtrent lige med Barack Obama i meningsmålingerne.

Demokraterne skulle bruge et slogan som ’ Hvis I kunne lide Bush, vil I elske McCain’, men det ville være for kontant, for direkte for en Nancy Pelosi, der savner rygrad, og hendes rygradsløse parti. Eller ’Hvis du syntes om Irak, vil du elske Iran’. Men den demokratiske ledelse er ikke noteret for at være kategorisk modstander af nogen af disse konflikter.

Det ser heller ikke ud til, at demokraterne tør rejse spørgsmålet om, at McCain ikke blev født i USA, sådan som forfatningen kræver, og at de ikke tør udspørge ham om anklagerne fra andre amerikanske fanger om at han i vidt omfang samarbejdede med sine vietnamesiske fangevogtere. De siger heller ikke et ord om McCains højst mulige rolle i den brutale invasion af Sydossetien den 7. august.

Obama har mistet meget af den betydelige liberale/progressive stemmeandel på grund af hans ryk til centrum-højre (eller afsløringen af ham som centrum-højre-mand) og han kan nu have mistet sit hovedsalgsargument om, at han er mere imod krigen end McCain (hvad han faktisk er) ved at udpege Joe Biden som sin  makker. Biden har længe været en Irak-høg (som han er høg hvad angår amerikansk udenrigspolitik i øvrigt), som så tidligt som i 1998 agiterede for en invasion.

Se: Has Obama Already Lost?

Netavisen 11. september 2007


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne