Deporteret, interneret – eller flygtning i sit eget land

Kommunistisk Politik 17, 2008
Af Gerd Berlev

Forfatteren Niels Brunse fremdrager i dag i Politiken (26.08) en 400 år gammel tekst, sandsynligvis skrevet af Shakespeare som medforfatter til et skuespil om Thomas More. Thomas More var dengang ud over forfatter til Utopia også jurist og statsmand med stilling som ‘high sheriff’ i London. Han kom derfor i konfrontation med en ophidset folkemængde, der ville have udlændingene ud af England. Mere om den historie kan læses i artiklen “Mennesker eller rovfisk”. Men citatet er så aktuelt og sigende, at der må med her:

“Sæt, de blev fjernet, sæt nu, jeres larm fik underkuet Englands majestæt; se dem så for jer, disse arme stakler, de fremmede med deres børn på ryggen og deres sølle bylter, traskende mod kystens havne for at sendes bort, og se jer selv som jeres ønskers konger, al myndighed gjort tavs af jeres vræl. I selv i selvtilfredsheds adelsklær, hvad fik I så? Lad mig fortælle det: I fik os lært, hvordan den hårde hånd og hoven uforskammethed tar magten og kvæler lov og ret; ved samme mønster sku ingen af jer nå sin alderdom, for andre tølpere med deres luner, med samme hånd og samme ret og grund, ville gå løs på jer som glubske hajer, så mennesker som rovfisk åd hinanden.”

Den udlændingefjendske politik i Danmark er efterhånden så grotesk og hadsk, at jeg væmmes over at være dansker. Hver dag møder jeg eller læser om eksempler på den racisme og det frygtens regime, der opbygges.

Drengen Wee på tre år, der ikke findes i systemet, fordi han ikke blev født i Danmark. I dag bor han sammen med sin mor og far og lillebror på halvandet år i Danmark. Mor og far er gift, far er dansk statsborger med arbejde og bolig, lillebror er født i Danmark. Om der kan bevilliges familiesammenføring, står hen i det uvisse. Imens kan mor ikke tjene penge, og drengen kan ikke komme i børnehave, ikke engang skrives op. Der mangler ellers børn i den nærmeste børnehave.

Børnene, der aldrig har været andre steder end i Danmark, som udvises til et fremmed land, hvor de ikke kender kulturen og sproget og ingen venner har.
Moderen der er meget syg, men udvises til et land, hvor der ikke findes behandling.
Faderen, der deporteres og havner i fængsel i sit ‘eget’ land, mens familien sidder magtesløs i Danmark. 15.8. skrev Information f.eks.:

Efter at være blevet udvist fra Danmark er Daniel Karim Rustom røget direkte i fængsel i Bagdad. Her sidder han stadig efter ti uger. Selvom han er indespærret, skal han selv købe sin mad, men han har ingen penge og får kun noget at spise, når de andre fanger køber mad til ham.

Det elskende par, der venter deres første barn, der må flygte fra hus og hjem, fordi den ene kommer fra det forkerte land.

Afviste asylansøgere, flygtet fra krige, vi som nation er medskyldige i. De tør ikke rejse hjem til Irak, Palæstina, Somalia m.m., men nøjes med nådsens brød i internerings-lejrene.

Mennesker som dig og mig, der elsker hinanden og deres familie, splittes fra venner og familie og bliver psykiske vrag.

Ingen er illegal – alle mennesker skal behandles lige – for en verden uden grænser – de arbejder her, de bor her, de bliver her – kærlighed over grænserne. Slagordene og de humanitære organisationer, der vil gøre noget, er mange.

Alligevel har de falske arbejderpartier Socialdemokratiet og SF nu sammen tonet rent flag som racister. Nu er det sgu nok: Gå i graven med jeres falske facader! Den eneste opgave, I besørger, er at holde de utilfredse i ro.

Men utilfredshed med den herskende orden er det, der behøves for at bevare menneskeligheden. Angsten for de fremmede må erstattes med solidaritet og medmenneskelighed. Det er vejen til forandring.

Netavisen 2. september 2008