Krig og klimatopmødet

Kommunistisk Politik 16, 2008

I efteråret 2009 har Fogh regeringen inviteret verdens ledere til Danmark til et topmøde om klimaet. Det er herhjemme blevet udlagt som den store mulighed for at få en international aftale på plads.

Uanset om der kommer en aftale, og uanset hvad den i så fald måtte indeholde, så vil det ikke hverken rede miljøet eller vende de tendenser til global opvarmning som forureningen er skyld i. For det første, fordi der ikke er lagt op til at følge kravene fra FN’s klimapanel af internationale videnskabsfolk. For det andet, fordi der slet ikke bliver hørt på kravene fra befolkningerne om at stoppe de multinationale selskabers rovdrift på verdens ressourcer. Tværtimod vil topmødet i København atter være studehandler og korridoraftaler, forurening er blot blevet end en handelsvare, som de rige lande har kontrol over.

Falsk klimasang
Danmark er under Fogh regeringen mest kendt for at være et land, der har stillet spørgsmålstegn ved de dystre prognoser om klimaforandringer, som følge af det accelererende forbrug af fossilt brændstof. En statistiker fra Århus, Bjørn Lomborg, fik lov til at styre miljøpolitikken ud fra den overbevisning, at det var bedre at indrette sig på det varmere klima end at gøre noget ved årsagen.

En anden dansk forsker, Henrik Svensmark, fik masser af omtale ved at så tvivl ved FN’s rapporter og påstå, at det varmere klima hang sammen med mindre skydække som følge af solaktivitet. En teori, der ikke har kunnet eftervises i praksis.

Regeringen er også løbet fra alle aftaler om reduktion af CO2 udledning og nedbringelse af forurening fra landbruget mv. Jo, Foghs Danmark er et oplagt valg til et klimatopmøde, hvis det gælder at sikre dårlige resultater for miljøet og glæde hos kapitalen.

Uanset regeringens løgne er der er intet belæg for at stille spørgsmålstegn ved den konsensus, der er blandt 80-90 procent af verdens forskere indenfor klimaområdet i dag: Den menneskelige aktivitet gennem perioden med industrialisering og i særdeleshed igennem de sidste 100 år, har øget atmosfærens indhold af luftarten CO2, og det er hovedårsagen til de dramatiske udviklinger i temperaturen som verden er vidne til.

Forskerne opstiller også en række kontante mål for hvad der skal ændres, mål, der heller ikke er belæg for at sætte spørgsmålstegn ved. Hvis ikke verden stopper med at brænde olie, kul og naturgas af indenfor en meget kort årrække vil det resulterer i højere vandstand i verdenshavene og et generelt varmere klima, der bl.a. betyder flere tørkeperioder og kraftige orkaner.

Problemet med CO2 er tilsyneladende enkelt, det handler om at skifte energikilde til noget der ikke forurener, så kan alle maskiner køre videre som om intet var hent. For kapitalismen er det bare ikke muligt, her er beslutningen op til de enkelte ejere – hvis ret til at udpine kloden og menneskene er universel

Det militære kompleks
Verdens største forbruger af energi og fossilt brændstof er USA, og den værste branche er det amerikanske militær. Det svenske forskningscenter SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute) har i deres årbog 2008 beregnet verdens omkostninger på militæret til 1339 milliarder dollar i 2007, en stigning på 45 % i faste priser over de seneste 10 år. Beløbet svarer til 2,5 % af verdens bnp, eller 202 dollar for hvert menneske på jorden hvad der svarer til det som mange må klare sig for i verdens flygtningelejre.

USA står for 45 % af verdens samlede militære udgifter. Siden 2001 er de amerikanske udgifter øget med 59 % i faste priser. I 2007 var militærbudgettet i USA højere end på noget tidspunkt siden anden verdenskrig.

Tanks, helikoptere, jagermaskiner, flådefartøjer, spionsatellitter kæmpemæssige baser, bomber osv.. Masser af jern og andre metaller hentet op og smeltet om, tonsvis af olie og benzin, alt sammen for at få liv i maskiner der ikke kan producerer noget nyttigt, men kun er bygget til at ødelægge. Selv i fredstid bruger de imperialistiske stater en meget stor del af overskuddet på at holde millioner af mennesker beskæftiget med at brænde energi af, uden at det bidrager med noget positivt. Militæret er simpelthen et gigantisk ressourcespild af både mennesker og råstoffer. Meget være bliver det, når krigen kræver sine ofre, hvert eneste barn, kvinde og mand der må lade livet eller flygte fra hjem og arbejde, hver eneste bygning eller struktur der bliver knust, er mangefold spild af den energi og den kapital, der er gået til at bygge liv og samfund op gennem århundrede.

Med krigen kommer også yderligere forurening f.eks. med napalm, agent orange, tungmetaller og radioaktive stoffer.
Miljøspørgsmålet er en del af arbejderklassens kamp og har været det fra begyndelsen af industrialiseringen. Det er også en del af fredsbevægelsens ligesom miljøbevægelsen ikke kan komme nogle vegne uden at bekæmpe krig.

Netavisen 15. august 2008