Det Ny Store Spil og OL i Beijing

Kommunistisk Politik 16, 2007

De olympiske lege i Kina blev fra før dens start og til nu overskygget af USA’s politiske dagsorden og dets globale skaktræk. De tider er forbi, hvor OL var beskyttet af ’diplomatisk immunitet’ og der var våbenhvile i de kolde og varme krige.

Op til OL udløste Dalai Lamas pro-amerikanske ungdomsorganisation voldsomme uroligheder i Tibet, mens USA og Israel truede med en ny krig oven i krigene i Irak og Afghanistan, denne gang mod Irak. ’Islamiske’ seperatistiske terrororganisationer i de kinesiske grænseregioner, fremelsket af amerikanske efterretningstjenester via Pakistan, sprængte bomber og gik til angreb på myndighederne. En stor og virkningsfuld mediekampagne for at fremstille Kina som et afskyeligt, aggressivt og undertrykkende land havde vind i sejlene.

Som et foreløbig klimaks gik det amerikanske lydregime i Georgien under selve åbningsceremonien i Beijing til angreb på det autonome Syd-Ossetien, mens paraden af politiske kransekagefigurer, fra Bush og Sarkozy til Putin, der var kommet til Kina for at fremstå som fredens atleter, vinkede og smilede, samtidig med de udløste krige eller forberedte deres modtræk.

Med ét slag lykkedes det de vestlige medier at stille tingene på hovedet og fremstille agressoren som den forfulgte uskyldighed: Georgien blev pludselig offer for ’russisk aggression’.

Både Kina og Rusland er blevet banket på plads i den offentlige bevidsthed i Vesten – som barbariske opkomlinge, som skal lære civilisation og i øvrigt bankes på plads.

Det Store Spil (The Great Game) var de britiske imperiebyggeres betegnelse for rivaliseringen om overherredømmet i Centralasien, nærmere bestemt mellem det viktorianske Storbritannien og det tsaristiske Rusland. Junglebogens forfatter Rudyard Kipling, den strålende vestlige civilisations friske skjald, gjorde forestillingen til allemandseje med spændingsromanen Kim fra 1901.

Det Store Spil handlede om hvem der skulle have kontrollen over Persien, Afghanistan, Tibet o.s.v. Det handlede altså mest om olie. Datidens to største imperialistmagter Rusland og Storbritannien indgik i 1907 en aftale om deling af indflydelsessfærer, der skulle afslutte spændingen mellem dem og  holde de to asiatiske kæmpelande Kina og Indien helt udenfor.

Dette Store Spil blev slået i stykker af første verdenskrig, der var en omfordelingskrig om kolonier, territorier og indflydelsessfærer mellem de europæiske imperialistmagter. Og det blev væltet helt over ende, da de europæiske arbejdere rejste sig til opstand mod krigen og den sociale elendighed og gennemførte oktoberrevolutionen i 1917, der definerede en ny global situation, der strategisk satte imperialismen i defensiven. Ikke mindst udløste den kolonifolkenes revolte mod imperialistmagterne, en proces som blev forstærket med 2. verdenskrig og fascismens nederlag.

Mange iagttagere kalder det der sker i disse år i Kaukasus, Centralasien og Mellemøsten for Det Ny Store Spil (The New Great Game). Hovedspillerne er selvfølgelig USA, verdensmagten på den anden side af havene, mere end delvis støttet afEU, og på den anden side Rusland og Kina, der i de seneste år har styrket deres gensidige samarbejde, ikke mindst gennem SCO. Der foregår de afgørende lege i disse år, med langt større konsekvenser end de symbolske olympiske fredslege.

Efter supermagten Sovjets opløsning gjorde den vestlige imperialisme med USA i forreste række og EU i anden en helt stribe lande op til og omkring Rusland – fra Østeuropa og Balkan med udløbere til Mellemøsten, over Kaukasus og landene omkring Det Kaspiske Hav til Centralasien og frem til de kinesiske grænser – til deres indflydelsessfærer med en kombination af politiske, propagandistiske, økonomiske og militære midler.

De ’kulørte revolutioner’ – de amerikansk finansierede og organiserede ’folkelige’ protestbevægelser, som sigtede mod regimeskifte – spredte sig fra Balkan til de russiske randlande og omstillingen til råkapitalisme efter IMFs diktater blev administreret af ultrareaktionære neoliberale lydregimer for USA. I Afghanistan og Irak blev sådanne regimer installeret med våbenmagt. En tilsvarende ’fremtid’ venter Tibet og alle andre nationer, USA og Vesten får held til at gribe.

Det hele ledsages af en militær omringning af de to potentielle supermagtskonkurrenter Rusland og Kina fra USA’s side, som er uden fortilfælde. Det spænder fra stjernekrigsprojektet ved de russiske grænser fra Polen over Tjekkoslovakiet til de utallige amerikanske militærbaser, der er oprettet i tidligere sovjetrepublikker i Europa, Kaukasus og Asien frem til det amerikanske lydregime i Kabul i Afghanistan og den atombevæbnede amerikanske lydstat Sydkorea op til Kinas grænser. I hele denne kabale så USA gerne Iran i sin fold – både på grund af olien og dets geopolitiske betydning. Om Teheran skal fjernes fra et samarbejde med Peking og Moskva med magt eller diplomatiske midler er et af de store spørgsmål under dette OL.

Den skræmmende urolige og faretruende situation i verden har med al tydelighed vist sig, mens idrætsfolket har prøvet at feste. Krigen mellem Georgien, Syd-Ossetien og Rusland er blot en enkelt episode i Det Ny Store Spil, hvor det er alt for tidligt at udpege en vinder. Atomkrigens mareridt bliver stadig mere synligt.

Hvis arbejderne og folkene ikke vågner op til situationen er de derimod sikre tabere.

Netavisen 12. august 2008