Fattigdom betyder sult

Leder
Kommunistisk Politik 13, 2008

Det borgerlige Danmark gøder jorden for nye angreb på den offentlige sektor. Venstre har startet sommerferien med et debatoplæg, der handler om udlicitering af simpelthen alt, og har  garneret det med en fornyet propaganda for skattelettelser til de rigeste.

Det er et tydeligt varsel om, hvordan krisen vil blive taklet, når ledigheden for alvor begynder at stige og folk må gå fra hus og hjem.

Regeringen vil sætte ind med en ny privatiserings stormflod og nye angreb på de stadig ringere dagpengeregler. Ingen skal regne med, at Fogh og Pia pludselig bremser tempoet, tværtimod.

Lige efter at der var indgået overenskomstforlig med pædagoger og sundhedskartellet fik finansminister Lars Løkke Rasmussen hevet en ny stram aftale hjem for 2009 med Kommunernes Landsforening. Den nye aftale rummer ikke nogen af de penge, som regeringen lovede i valgkampen i november, og der gives slet intet i forhold til inflationen og de stigende priser på energi og fødevarer.

Under valgkampen kunne godtroende danskere for eksempel nemt have fået det indtryk at folkeskolen skulle have flere penge til vedligeholdelse af de nedslidte undervisningslokaler, at børn skulle have sund mad og gode fritidstilbud osv.
HA! Snydt igen! Intet af den slags bliver til noget.

Inflationen og de ekstraordinære prisstigninger rammer især de fattigste grupper, der lever på pension, bistands- og start”hjælp”. Almisserne bliver ikke reguleret efter prisstigninger. Efter et år med prishop på mere end 100 % rækker pengene ikke længere til mad eller telefon.

Gratisavisen 24timer gennemgik først på ugen eksempler fra landets kommuner, der havde sat prisen op på levering af mad til ældre. I Aalborg er prisen hævet 15% fra 42 til 48,50 kroner om dagen. Der er knap 130.000 ældre, der får leveret mad gennem kommunale ordninger eller på plejehjem. Alle andre fattige grupper har samstemmende oplevelser. Der skal vælges mellem huslejen eller mad til børnene.

Den nye aftale for kommunernes økonomi sikrer, at regningen for yderligere prishop igen skal bæres af de svageste grupper. Til gengæld har statskassen tænkt sig at beholde de øgede indtægter fra moms og brændstofafgifter.

Regeringens aftale med KL tager heller ikke andre helt forudsigelige stigende udgifter med i budgettet. Når der i disse år er relativt store generationer, der pensioneres uden at ældresektoren tilføres flere midler, er det reelt en beslutning om nedskæringer af hjemmehjælp og sociale tilbud. Det er en udvikling, der ikke mindst vil slå hårdt igennem i udkantskommunerne.

Ugebrevet A4 har lavet en stor undersøgelse af begrebet fattigdom. I Danmark har ingen politikere ønsket at gå ind i en konkret diskussion af en fattigdomsgrænse. I partiet Venstre mener de ligefrem, at det er uinteressant at vide hvor mange fattige der er: et tal vil jo ikke løse problemet…
Men et tal er netop sagens kerne, fordi et tal i kroner og øre er lig med mad og husleje.

Et tal vil netop betyde, at problemet blev tydeligt og klart for alle, og ikke bare tågesnak fra pelsklædte vendekåber. En klar beskrivelse af hvad fattigdom er, i tal, er en simpel nødvendighed i et samfund, hvor fattigdom er et omfattende problem.

A4 har lavet undersøgelsen med udgangspunkt i et spørgeskema hvor deltagerne blev bedt om at prioriterer hvad der som minimum skulle være råd til i en husholdning. Det er en ny måde at opgøre fattigdom på i Danmark, men som bruges i flere andre europæiske lande. Det gode ved den type af undersøgelse er at der kan dannes et klart billede af, hvad der er brug for i dag for at fungere som en del af samfundet, baseret på folks egne erfaringer.

Kort fortalt lyder svaret på undersøgelsen at man er fattig hvis man ikke har råd til:
At holde en fødselsdagsfest. At ens barn kan gå til sport i fritiden. En computer og adgang til internettet. Et tv-apparat. En mobiltelefon. En månedlig tur i biografen.

Ifølge undersøgelsen svarer det til en disponibel indkomst på godt 76.000 kroner i 2004-priser. Mere end 130.000 skal hvert år klarer sig for mindre. Det tal er nok lidt lavt sat, eftersom udgifter til husleje og transport varierer meget. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der er næsten 200.000, der har så få penge til rådighed hver måned, at de efter internationale standarder for beregning af fattigdomsgrænsen (50% af median indkomsten ) ligger under den.

Ingen af de arrogante reaktionærere forbrydere, der sidder på magten, kunne drømme om at bekymre sig om almindelige fattigfolks problemer med de stigende priser.
Ministrene får betalt et hvert lille dumt bilag, mens det store flertal skal punge ud.

Redaktionen 17. juni 2008

Netavisen 21. juni 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater