Totalforbudt at tænke

Leder
Kommunistisk Politik 12, 2008

Bombemod dansk ambassade PakistanDet er totalforbudt at mene, at dansk aktivistisk udenrigspolitik (det vil sige krigsførelse mod lande i den anden ende af verden, som aldrig har angrebet Danmark eller udgjort den fjerneste trussel mod det) har gjort vort land så forhadt visse steder, at dets officielle repræsentation ses som legitime angrebsmål af muslimske fundamentalister.

Det er endnu mere totalforbudt at sige det – og om det kan lade sig gøre (hvem ved?) bliver det totalforbudt at tænke det, og i det hele taget overhovedet at tænke.

Men det er klart at den danske krigsalliance med George Bushs USA og særdeles aktive deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har noget med hadet til Danmark at gøre. Det har den lige så aktive deltagelse i den internationale anti-muslimske kampagne med Muhammedtegningerne også.

Når det danske flag brændes af, billeder af Fogh trampes på og ambassader angribes, så er det fordi Danmark har gjort sig forhadt.
Demonstrationer og protester er en form, hvorunder dette had vises, vareboykot en anden.
Det officielle Danmark er ikke noget uskyldigt offer, selvom det hverken må siges eller tænkes.

Det officielle Danmark ledes af en krigsforbryder som statsminister i spidsen for en koalition af reaktionære, chauvinister, racister og anti-muslimer. Det officielle Danmark er krigsgalt, imperialistisk og kolonialistisk. Det er desuden arbejderfjendsk, kvindefjendsk, børnefjendsk, ungdomsfjendsk samt ældrefjendsk, selvom Dansk Fiolkeparti ihærdigt forsøger at skjule denne kendsgerning.

Men vé den, der i dette gode selskab vover at antyde, at det kan være regeringen og dens politik, det officielle Danmarks politik, der fremkalder et så stort had, at det udnyttes af nogle kredse til et bombeangreb på en ambassade.
For Danmark kæmper jo for ytringsfriheden og demokratiet mod muslimske mørkemænd i afghanske bjerge og irakiske byer. For retten til Muhammedkarikaturer og religiøs blasfemi.

– Bomben, der blev bragt til sprængning ved den danske ambassade i Pakistan, og som dræbte adskillige og kvæstede flere, var et angreb på alle civiliserede samfund. Den var et angreb på ytringsfrihed, på medmenneskelighed og på sund fornuft, skrev Ekstra Bladet på lederplads.
Fogh-regeringen er pr. definition menneskelig, fornuftig og en idealistisk forkæmper for ytringsfrihed og demoklrati, for civilisation, mod barbari og blind terror.

Ve den, der som den radikale fru Vestager efter bombeangrebet kom for skade at sige noget andet, som at Danmark kunne søge dialog i stedet for konfrontation i udenrigspolitikken. Anders Fogh var ’bestyrtet’ og Venstres politiske ordfører Inger Støjberg skrev  på sin blog i dag, at det ”er meget beklageligt, at Vestager bliver blød i knæene og giver op over for terroristerne”.

Det nærmer sig landsforrædderi og totalsvigt af danske værdier. Og Dansk Folkeparti  kunne (med slet skjult tilfredshed) oven på bomben i Pakistan konstatere, at Danmark nu er i ’terroristernes fokus ligesom USA og Israel’. Det rykker i de danske korsriddere.

Margrethe Vestager fik dermed lejlighed til at slå igen:
Vi må og skal ikke slå over i en aggressiv udenrigspolitik, hvor vi opfatter os selv som Nordens Israel eller Det Andet USA, der er i åben kamp med den muslimske verden, sagde hun i en pressemeddelelse.
Og så tilføjede hun radikalt, at De Radikale støtter regeringen imod ekstremisme og terror, men sætter spørgsmålstegn ved billedet af Danmark i krig med 1,3 milliarder muslimer.

Og så er vi tilbage hvor det hele starter igen. At ’støtte regeringen imod ekstremisme og terror’ er  at blåstemple dens aggressive krigspolitik og provokatorisk aktivistiske udenrigspolitik. Bomben i Pakistan er en simpel konsekvens af, at Danmark for længst er slået over i en agressiv udenrigspolitik.

Den kan fordømmes lige så meget man lyster. Man kan kalde det blind terror. Man kan erklære sig uskyldig og forbyde folk at tænke.
Men hvis 1.3 milliarder muslimer føler og mener, at det officielle Danmark er gået i krig mod dem, så har Danmark et problem, som selvfed forargelse ikke kan få væk.

Det er på høje tid,  at Fogh-regeringens aktivistiske udenrigspolitik og reraktionære nyliberale indenrigspolitik bliver smidt på lossepladsen sammen med George Bush og hans slæng.
USA, Israel og Danmark som evige våbenbrødre? Nej tak.

Netavisen 4. juni 2008