Kræmmere i kultur

Kommunistisk Politik 11, 2008

Efter mange års snak om, at liberalisering kunne give billige og gode bøger, står bogkræmmerne tilbage med fyldte lommer. Aldrig har det kostet så meget at fordybe sig i kunst, kultur og videnskab.

Direktøren for et af de største danske forlag kom for nogle år siden stærkt på banen i Information med sine tanker om liberalisering:

Man skal fjerne momsen på bøger, liberaliserer bogmarkedet. Vi skal have centraliserede bogkæder, større butikker. Strategisk forlagssamarbejde. Offensiv litteraturpolitik, der begunstiger f.eks. oversættelser. Og en genrejsning af bogen i undervisningssektoren.
Det var i 2004. Siden er det danske marked for bøger blevet ændret efter direktørens vilje – med den tilføjelse, at de små danske biblioteker i det store hele er nedlagt, mens momsen er bevaret.

Boghandlerne på strøgplan er gået sammen under konceptet Bog & Ide, der satser på let tilgængelig litteratur i samme genre som Bilka og Kvikly: kogekrimier med havetillæg. Uddannelsesinstitutionerne er beriget med en fælles forening, der sælger undervisningsmateriale til ågerpriser. Og forlagene har samlet sig under Egmontkoncernen og Gyldendal.

Campus Book Service og alle de andre

På de fleste uddannelsesinstitutioner findes en veludstyret bogbutik, der kan imødekomme kravet fra studiet om at købe undervisningsmaterialet selv, hvis man ikke vil nøjes med fotokopier af 15-20 år gamle klassesæt. Den moderne undervisningsform består desuden i, at meget af materialet er på engelsk eller amerikansk.

Udgiverne er ikke uafhængige undervisere eller branchefolk, men er som oftest de største firmaer inden for området. F.eks. bruges bøger udgivet af Adobe og Microsoft til undervisningen i it, der ofte tager udgangspunkt i programmer fra disse softwarehuse.
Det er tilsvarende inden for alle andre faggrupper.

Hos boghandlere i uddannelsesinstitutionernes bygninger koster bøgerne gerne 100 kr. over, hvad de koster som ny hos internetboghandlere, før moms.
Trykprisen er 40 kr., mens salgsprisen er tættere på de 400.

Den dominerende forening af studenterboglader, der har til huse på selve skolerne, kalder sig mundret for Campus Book Service. Den har lagt et prisniveau, som er åbenlyst i modstrid med de studerendes interesser, og også i modstrid med dens egen formålsparagraf om at distribuere billigt undervisningsmateriale.

Årlige udgifter på 10.000 kr. for bøger og andre materialer er helt normale for en studerende. De erhvervsdrivende fonde, der står bag de enkelte boglader, pynter gerne deres image af ved at give mindre sponsorater til gengæld for passende positiv omtale.

Store æder små

En enkelt undtagelse fra de dyre bøger har været udviklingen af små hæfter til salg i kiosker. Pionererne var gerne amatører, der havde set, at almindelige mennesker havde brug for materiale på dansk til rimelige priser.

– Med de gældende bogpriser ved vi alle, at kun de bedrestillede har råd til at købe de bøger, de ønsker at læse. Mange mennesker køber nogle få bøger om året, og nogle af disse forsøger at låne andre ønskede bøger på biblioteket, men med de sidste års erfaringer med lange ventetider osv. gider stadig flere ikke at forsøge biblioteket. En del bøger bliver ganske enkelt ikke læst af mange, som gerne ville læse dem.

– De høje bogpriser sammen med de ringe biblioteksvilkår cementerer et samfund, hvor de rigeste har lettere adgang til viden. Så enkelt er det. Vi ved det, men ingen tør gøre noget ved det.

Sådan sagde Michael Maardt fra det lille forlag KnowWare i 2000, før han tabte konkurrencen til IDG Forlag. IDG blev i 2003 overtaget af Brugsen og skiftede navn til Libris.
De store æder de mindre – sådan er kapitalismen.
– fsk

———————————————————————————–

Større & størst

Kort gennemgang af nogle af de største spillere i den danske bogbranche.

Forlaget Lindhardt og Ringhof er en fusion af Aschehoug Dansk Forlag og Bonnier Forlagene, der først kommer endeligt på plads i løbet af 2008.

Lindhardt og Ringhof ejer en række stærke forlag: Akademisk Forlag, Børsens Forlag, Sesam, Athene, Alinea, Forlag Malling Beck, Alfabeta, Carlsen og Aschehoug. Desuden driver Lindhardt og Ringhof en række bogklubber, hvoraf de største er Bogklubben 12 bøger, Bogsamleren, Bogklubben Rasmus, Aschehougs bogklub.

Lindhardt og Ringhof har i dag 240 medarbejdere og en årlig omsætning på 640 millioner kr.

Lindhardt og Ringhof er en del af Egmonts mediekoncern, der står bag ugeblade, magasiner, tegneserier, bøger, film, tv-programmer, drift af biografer og tv-stationer samt interaktive spil, spillekonsoller og musik. Egmont udgiver medier i mere end 30 lande, har 4.400 medarbejdere og nåede i 2007 en omsætning på 11,1 mia.

GAD’s forretning har fra starten været en kombination af et forlag og boghandel, som er udviklet til en kæde af butikker i de største byer.

GAD udgiver bl.a. fagbøger samt lærebøger til blandt andet de sundhedsfaglige uddannelser. Under forlagsnavnene Gjellerup og Trojka udgives lærebøger inden for jura og erhvervsøkonomi.

I 2007 købte Indeks Retail Gads Boghandel. Indeks Retail driver de tre kæder Bog & Idé, Bøger og papir og BOGhandleren, med en samlet omsætning i de tre kæder på 1,3 mia. Nogle af GAD’s gamle butikker har beholdt navnet, men reelt skiftet ejer.

Gyldendal – Nordisk Forlag har tilknyttet en række dattervirksomheder: Rosinante, Høst & Søn, Samlerens Forlag, Forlaget Forum, Forlaget Fremad, Hans Reitzels Forlag, Munksgaard Danmark, Academica, Systime, Exlibris, Schultz og Nordisk Bog Center. Samt en ordentlig bunke bogklubber. 2007 blev igen et godt år for koncernen med en omsætning på 878 mio. kr. Resultat før skat blev på 91 mio. kr.

Arnold Busck – Nyt Nordisk Forlag ejer også forlaget Schønberg og Håndbog for Bygningsindustrien. Arnold Busck-kæden består af ca. 21 butikker fordelt ud over landet. Koncernen omsætter i dag for over 250 millioner kroner årligt.

———————————————————————————-


Onlineradio

Radio, film, musik, debat, kunst og kultur har fundet vej til det allestedsnærværende internet. Magthaverne kalder det foragteligt for ’amatørismens paradis’ og værre end spild af tid. For meget af det materiale, der bliver produceret af fritidsnørder, er nemlig ikke kommercielt eller egnet til at sælge noget som helst.

På den ene side har internettet ikke i sig selv skabt noget nyt, men det har udbredt meget, som førhen ikke kom længere end til skolen, små bysamfund ellers sportsklubben.
På den anden side er mange udtryksformer blevet smeltet sammen af den moderne teknologi og har givet det nye former, der endnu kun er i sine barnesko.

En af de spændende nye former er internetradio. Lytterne er ikke begrænset til dem, der orker at tænde for det larmende skrivebordsmonster. Nu kan f.eks. alle med en ny mobiltelefon* også bruge den som internetradio og tv-modtager og desuden lytte til og se de mere alternative internationale kanaler, der ikke er plads til med monopolernes og regeringens klamme hænder på det traditionelle sendenet.

Det kan stadig være en lidt dyr historie, og forbindelsen holder ikke altid, hvad den lover. Det særlige er, at du selv kan lave din egen tv-, film- eller radiokanal, og det er der tusindvis verden over, der er gået i gang med. Kan du tænke dig at afspille kommerciel musik, skal der stadig betales til Koda, men teknikken er ikke mere indviklet, end at alle kan være med.

De store amerikanske tv-kanaler har gennem et par år rettet en stor del af distributionen mod internettet og har sikret sig de store reklamepenge. Det amerikanske forfatterforbund (manuskriptforfatterne i Hollywood!) måtte til gengæld ud i en langvarig strejke i vinters for at få andel i de penge, der blev tjent på visninger via det nye medie.

Ud over de folkelige lokalradiostationer er en gruppe tidligere ansatte ved Danmarks Radio også startet for sig selv, efter at direktør Plumse nedlagde montagegruppen. De er begyndt at sende udsendelser på den anden radio – den2radio.dk – og har dannet et radiofonisk selskab.

* Internettet bliver i stigende grad mobilt i Danmark. Forbindelsen opnås via mobiltelefon-sendemaster, og modtageren er en bærbar computer så lille, at den ikke er til at skelne fra en stor mobiltelefon eller en walkman.

Netavisen 3. juni 2008